Atuagagdliutit - 01.04.1999, Qupperneq 2

2 • TORSDAG 1. APRIL 1999
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniil atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertoK Nielsen, lokal 34
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
Aalisartut siulittaasuat toquvoq
KNAPK-mi siulittaasoq Anthon Siegstad ataasinngormat ualikkut
angerlarsimaffimmini nappaateqanngikkaluarluni toquvoq
Kikkunnut tamanut tupannar-
poq aalisartut siulittaasuat
Anthon Siegstad tassan-
ngaannarluni toqummat. An-
thon Siegstad ataasinngormat
ualikkut angerlarsimaffimmi-
ni nappaateqanngikkaluarlu-
ni iluaallerluni toquvoq.
Kikkut tamarmik Anthon
Siegstad-imik ilisarisiman-
nittut imaluunniit suleqate-
qarsimasut aliasullutik toqu-
neranik nalunaarut tusarpaat.
59-iinnarnik ukioqarpoq, aa-
lisartutullu sulerulussimaga-
luarluni tamanit isumaqarfi-
gineqarpoq angutitut nukit-
tuutut peqqissutullu, ukior-
passuarni suli peqqilluni i-
nuusinnaasariaqaraluartoq -
siullermik taarserneqarsin-
naanngitsutut aalisartut siu-
littaasuattut, tamatumalu ki-
ngorna pensiunisialittut, sivi-
suumik inuunermini »siut-
tutut« inooreerluni eqqasuu-
teqarani ataqqinarluni inuu-
sinnaagaluarluni. Ajuusaar-
nartuinilli taamatut pisoqas-
sanngilaq.
Qiimmassaasoq
Anthon Siegstad sutigut ta-
matigorluinnangajak qiim-
massaasuuvoq. Aammali er-
loqinarsinnaasarpoq uteriit-
suullunilu. Taamaattarporli
kattuffimmi siulittaasutut.
Uteriillisaartarpoq aalisarto-
qatini sapinngisamik ajun-
nginnermik atugaqalernis-
saat anguniarlugu, erloqinar-
sinnaasarlunilu malartaaser-
tarami. Naggatissaa tikillugu
akiuuttarpoq, aalisartullu
piumasaat pillugit sorsunner-
mini nuannarineerunnissani
soqutigineq ajorpaa. Sulias-
saraa akit tunisinermilu akit
pitsaanerpaat isumaqatigiin-
niarnikkut angunissaat, aam-
ma aalisarnerup ineriartortin-
neranut tapiissuteqartoqar-
nissaa, aalisariutit kattunnis-
saat, aalisakkanik tunisineq
allarpassuillu.
Isumaqatigiinniartartoq
Isumaqatigiinniartarnermi
Anthon Siegstad qalliinnak-
kut kusanartumik pissuseqar-
neq ajorpoq. Oqaaseqaatigi-
sartagai oqimaaqatigiissutut
oqaasiuneq ajorput, amerla-
soorpassuarnik nassuiarne-
qarsinnaallutik. Suut tamaasa
eqqortumik oqaatigisarpai,
kusanarsarnagit toqqaannar-
tumillu, ilaannikkut inuit a-
taasiakkaat imaluunniit in-
nuttaasut ilaat ajuallatsissin-
naasarlugit. Ilaannikkullu
ammip qalipaataa pillugu
immikkoortitsisutut nipaqar-
sinnaasarpoq, tusaasoq nam-
mineq taamatut »tusagaqaru-
suttarsimappat«. Tamannalu
eqqunngilluinnarpoq.
Antuut inuuvoq pitsaasoq
nuannersorlu, suliaminik aal-
lussisilluni illua'tungiminik
isumaqatigisaqanngitsoru-
jussuusartoq, isumaqatigiin-
niarnerulli kinguninngua
saqqummertartoq inuttut
inussiarnersutut oqaloqati-
giuminartutullu, pisortatut
pitsaasutut, ikinngutitut kam-
malaatitullu.
Inukulunnguit uumissuisar-
put. Inukulunnguunerit ukior-
passuami uumissuisarput. Ka-
mannertik narrutsatsinneqar-
simanertillu eqqaamasarpaat,
soorlu nagguaatsut taamaattu-
tut ilisimaneqartut.
Anthon Siegstad sakkor-
tusaarniarsinnaasarpoq nam-
mineerluni sianiilliorsima-
gaangami oqarfigineqarluni-
lu, imaluunniit oqaaseqaati-
gisimasani allatut nipilerlugit
oqaatigineqarsimagaangata,
taamalu annernartumik sak-
kortuumillu oqarsinnaasarlu-
ni, kamannermik narrutsan-
nermillu pilersitsisinnaasu-
mik, tamannali inummut tun-
ngatinngisaannarpaa. Ajuu-
saalersarporlu paasisorigaa-
ngamiuk taamaliornermigut
inummik akornusiisimalluni.
Maqaasineqassaaq
Anthon Siegstad inuttut, siu-
littaasutut isumaqatigiinniar-
tartutullu maqaasineqassaaq,
taamatut suliaqarnermini
malunnaateqarluarsimanini
pissutigalugu. Kattuffimmik
ingerlatsisuuvoq qanganitsa-
mik pissuseqartoq sorsuute-
qartuartoq - sorsuffigalugit
ilaasortami eqqunngitsulior-
nertut isumaqarfigisaat, aali-
sartullu soqutigisaannik na-
qisimanninniarnermik soqu-
tigisaqannginnermillu nam-
mineq isumaqarfigisani.
Anthon Siegstad-ip kissaa-
tigaa kattuffimmi sutigut ta-
matigut pisariaqartutigut ma-
lunnaateqarnissaa, qularnaa-
rumallugu aalisartut tusarne-
qarnissaat, inuussutissarsiu-
tertik pillugu aalajangiiso-
qassatillugu. Inuinnaat qu-
laatiinnarlugit aalajangiiso-
qaraangat kamattarpoq. Ta-
mannalu akiorniarlugu sor-
suppoq inuunerminilu sulias-
samisut isigalugu.
Eqqaamaneqarlunilu ataq-
qineqarili...
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Jens Brønden
Aaqqissuisuuneq
Inuit Issittormiut Kattuffiat
Aqqaluk Lynge, præsident
Allatulli tupangaarluta tusar-
parput KNAPK-p siulittaa-
sua Anthon Siegstad tassan-
ngaannartumik toqukkut
peeruttoq. Tassami ippassaa-
nitsiaannaq ICC-p allaffiani
KNAPK-p siulersuisui ataat-
simeeqatigigatsigit peqqillu-
ni peqataammat.
Antuup ukiuni silittaasuuf-
fimmini qanittumik akuuf-
figai sunniuteqarfigalugillu
piniarnermik aalisarnermillu
inuutissarsiuteqarneq pissut-
sini allanngoriartuinnartunilu
ilungersuleruttorfiusuni.
ICC-mut aallartitatut peqa-
taasarsimavoq kiisalu septem-
berimi 1997-imi KNAPK-ip
ICC-llu akornanni suleqati-
giinnissamut ICC-p præsiden-
tia atsioqatigisimallugu.
Tassani Inuit piniarsin-
naatitaanerisa kiisalu pisuus-
sutinik uumassusilinnik atui-
Anthon Siegstad
nerup suleqatigiinnit nunar-
suaq tamakkerlugu akerliler-
sorneqarnerani illersoqati-
giinnikkut ilungersoqatigiin-
neq aallartissimavoq. Ippas-
saanitsiaannarlu tamakku a-
kiorniarnissaanut ilunger-
soqatigiinneq aallartissima-
voq, Anthon Siegstad
KNAPK-llu siulersuisui
ICC-p allaffiani ataatsimee-
qatigiimmata.
Antuup piniartut aalisar-
tullu soqutigisaannik malar-
taaserluni ilungersuuteqar-
nermigut inuiaqatigiit kalaal-
lit oqariartuuteqarfigisarsi-
mavai, qangatut ilatsiinnarlu-
ta inuujunnaarsimasugut pe-
qatigiillutali illersoqatiittari-
aqartugut siunnerfipput a-
ngujumagutsigu.
KNAPK-mi siulittaasutut
nukittuutut taarseruminaas-
sagaluarluni taamaattoq a-
nersaakkut nukittorsaasima-
nera sumorsuaq atajumaar-
poq.
Fiskemes formand, Anthon
Siegstad, er pludselig død
Eqqaaniut
Anthon Siegstad-ip toqunerani,
ICC-ip siulittaaasuata eqqaaniutaa
Døde uden forudgående sygdom i sit hjem mandag eftermiddag
Anthon Siegstad
in memoriam
Det kom som et chok for
alle, at Anthon Siegstad, fi-
skernes formand, pludselig
er død. Anthon Siegstad
døde i sit hjem af et ildebe-
findende mandag eftermid-
dag uden forudgående syg-
dom.
Det var med sorg, at alle
der kender Anthon Siegstad
eller har samarbejdet med
ham, modtog meddelelsen
om hans død. Han var ikke
mere end 59 år, og skønt han
som fisker har knoklet, og
det hårde arbejde har slidt på
ham, opfattede alle ham som
en stærk og rask mand, som
burde have haft mange gode
år endnu - først som uerstat-
telig talsmand for fiskerne og
siden som en pensionist, der
efter et langt liv »ved fron-
ten« med god samvittighed
kan hvile på sine laurbær.
Sådan gik det desværre ikke.
Inspirerende
Anthon Siegstad var inspire-
rende på næsten alle måder.
Men han var også både træls
og stædig. Men det var han
på sin organisations vegne.
Han var stædig for at skabe
de bedst mulige forhold for
kollegerne på havet, og han
var træls, fordi han blev ved.
Han gav ikke op uden kamp
til stregen, og han var lige-
glad med, om han selv blev
upopulær ved at stå fast på
fiskernes krav til. Hans opga-
ve var at skaffe gode priser
og gode indhandlingsaftaler,
og støtte til fiskeriudvikling,
kondemnering, indhandling
og meget andet.
Upoleret forhandler
Anthon Siegstad var ikke en
poleret forhandlingspart.
Hans udtalelser var ikke vel-
afbalancerede formuleringer,
som kunne fortolkes på man-
ge måder. Han sagde tingene
lige ud af posen, usminket og
bramfrit, og kom fra tid til
anden til ikke bare at støde
enkeltpersoner, men ligefrem
hele befolkningsgrupper.
Han kunne sågar lyde som
racist, hvis man slog de »rig-
tige« antenner ud. Men intet
ville være mere forkert.
Anthon var et godt og dej-
ligt mennesker, som profes-
sionelt kunne være rygende
uenig med sin modpart for
umiddelbart efter forhandlin-
gerne at afsløre som et venlig
og fremkommeligt menne-
ske, som en god leder, ven og
kammerat.
Små mennesker bærer nag.
Rigtig små mennesker bærer
nag i årevis. De husker deres
vrede og fomærmethed som
ellers kun elefanter har ord for.
Anthon Siegstad kan godt
springe op som trold af en
æske, hvis han enten selv
havde dummet sig og blev
konfronteret med det, eller
hvis nogen havde lagt en for-
kert betydning i hans udtalel-
ser, og han kunne afgive
bidende og skarpe kommen-
tarer, som kunne fremkalde
både vrede og fornærmelse,
men det var aldrig personligt
ment. Og han blev ulykkelig,
hvis han fik mistanke om, at
han havde gjort en eller
anden fortræd på den måde.
Anthon bliver savnet
Anthon Siegstad vil blive
savnet som menneske, som
formand og som en forhand-
ler, der har sat sit helt person-
lige stempel på det job. Han
var organisationsmand af den
gamle skole og havde stadig
en kamp at kæmpe - en kamp
mod det, hans medlemmer
følte var urimeligt, og det han
selv opfattede som under-
trykkelse og grov tilsidesæt-
telse af fiskernes interesser.
Anthon Siegstad ønskede
at markere sin organisation
på alle relevante områder i
forsøget på at sikre, at fisker-
ne blev hørt, når der skulle
træffes beslutninger om de-
res erhverv. Han så rødt, når
beslutninger blev truffet hen
over hovedet på den lille
mand. Det blev hans kamp
og hans livsgeming.
Må han blive husket og
æret...
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Jens Brønden
Chefredaktør
Det har været et chok for os
alle i ICC at erfare den sør-
gelige nyhed om Anthon
Siegstads pludselige døds-
fald i går. Dagen i forvejen
havde vi været sammen med
Anthon og KNAPK’s ledelse
i ICC’s mødelokale.
Anthon Siegstads for-
mandsperiode i KNAPK har
været præget af den hurtige
udvikling indenfor fiskeri og
fangst, som har medført
voldsomme ændringer for
erhvervet.
Han var medlem af ICC’s
præsidium og indgik på veg-
ne af KNAPK en samar-
bejdsaftale med ICC-præsi-
denten i september 1997.
Samarbejdets formål var at
samle kræfterne for at gå i
fælles front mod den ver-
densomspændende kampag-
ne mod de oprindelige be-
folkningers fangst og brug af
levende ressourcer. Blandt
andet på den baggrund blev
der holdt møde på ICC i søn-
dags med Anthon Siegstad i
spidsen for KNAPK.
Anthon har med sin energi
og stædighed kæmpet på
fiskernes og fangernes side.
Med sit eksempel har han
vist det grønlandske folk, at
vi ikke længere er passive til-
skuere, men at vi er nødt til
at stå sammen om at kæmpe
for at nå vore fælles mål.
Som formand for KNAPK
vil han være vanskelig at
erstatte, men hans moralske
styrke vil have indflydelse
langt ind i fremtiden.
Nuuk 30. marts 1999
Aqqaluk Lynge
Præsident for ICC
ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN