Atuagagdliutit - 01.04.1999, Side 4

4 • TORSDAG 1. APRIL 1999
ATU AG AG DLI UTIT
Ullorissap anaa 1997-imi
nakkartoq sumiissusersineqarpoq
Qaammataanit assilisanit paasineqarpoq silap kiassusaanik
allanngortoqarsimasoq
(JB) - 9. december 1997-imi
ullorissap anaanik nakkaaso-
qameranut atatillugu uuttor-
takkat tupaallannaqisut ame-
rikarmiut sapaatip akunne-
runngitsulluunniit matuma
siomatigut saqqummiumma-
tigik salloqittaavimmi sallo-
qittaatitut eqqarsarnaanna-
ngajapput.
NASA-p internet-ikkut
quppernerani minnerunngit-
sumik ilisimatitsissutigine-
qarpoq, assileeriaaseq im-
mikkut ittoq atorlugu ulloris-
sap anaa sumiippiarnersoq
paasineqarsimasoq.
Qaammataasaq alaper-
naarsuut assiliiveqarpoq,
maligaasat infrarød-iusut a-
torlugit assiliisartumik (assi-
lisami kissarnerit assigiin-
ngissusaat), taannalu atorlu-
gu ukiut arfineq marluk i-
ngerlanerini nunarsuup an-
nersaani, taamatuttaarlu Paa-
miut eqqaanni assilisanik ka-
tersuisimalluni.
Arlaannaataluunniit eqqar-
saatigisimanngilaa, nunami
pineqartumi silaannaap kis-
sassusaata allannguuteqar-
sinnaanera, aammami NA-
SA-p ilisimatusamikkut toq-
qorterivimmi pisortaasup na-
laatsonerinnakkut malugisi-
mavaa, nunami pineqartumi
silaannaap kissassusaa allan-
nguuteqarsimasoq.
Ukiut ingerlanerini ulloris-
sap anaata nakkarfiata nalaa-
ni assilisat imminnut asser-
suunnerisigut paasineqarpoq,
silaannaap kissassusaa allan-
nguuteqarsimasoq. Nunap
taassuma avatangiisaanut na-
leqqiullugu nakkaaffiusumi
silaannaq Fahrenheit-imik a-
taatsimik affangajammillu
kiannerulersimavoq.
Isertuunneqaannassapput
Silaannaap kissamerulemera
paasiuminaappoq. Tassami ul-
lorissap anaa meterinik mar-
lussunnik silissuseqarsimaga-
luaruniluunniit »nalinginnaa-
sumik« kissamik taama anner-
tutigisumik, ullorissap anaata
nakkameranit piffissaq sivi-
sooq qaangiutereersoq pilersit-
sisinnaanngikkaluarpoq. Taa-
maammat kissaq suminngaan-
neersoq nalunarluinnarpoq.
Sivisujaamilu aamma im-
maqa paasineqanngikkallas-
saaq. Paasinarsisimavormi
paasissutissat taakku internet-
ikkut saqqummertussaasi-
manngikkaluartut. Allaaseri-
saq - imaluunniit tassaaneru-
sut eqqaamasassiaq - NASA-
p'intemet-ikkut quppemeranit
peemeqarsimavoq, iluarsini-
arluguli taamatut pineqarsi-
magunanngilaq.
Tycho Brahes Planetari-
um, Geologisk Museum
aamma Niels Bohrs Institut
ullorissap anaata taassuma
qallunaanit misissuiffigine-
qarnerani suleqatigiipput, ki-
sianni Bjørn Frank Jør-
gensen, Vagn Buchwald Tor-
ben Risbo-luunniit suliani si-
uttuusut amerikarmiut paasi-
saannik ilisimasaqanngillat.
Qallunaat tungaanniit qanoq
iliortoqarniarnersoq suli aa-
lajangiiffigineqanngilaq.
Sumiissusersineq
Silaannaap kissarnerulerne-
rata paasiuminaannera maan-
narpiaq ilisimatusamikkut
nutaarsiassatut uisanartutut i-
sikkoqartoq, tamanut amma-
sumik saqqummiunneqaruni
ussatsitsingaatsiartussaavoq,
siunissami ullorissap anaata
nakkaaffigisaani ullorissap
anaanik ujarlertartussat qaa-
ngiinnarsinnaanngisaat.
»Kissaq allanertaq« qaam-
mataasamit assilisanit saq-
qummersoq, Tycho Brahe-
mit ilisimasassarsiortut sior-
na aasakkut ujarlerfiginngi-
saanni qiteqarpoq, ujarler-
fimmilli kilometerit arfineq
aappat avillugu avammut ka-
ngisinnerusumiilluni. Ta-
manna isiginnittut siornati-
gut nakkaaffiusumik paasis-
sutissiissutigisimasaannut
nallersuuppoq, oqarpummi
nakkaaffia »avannamut ka-
ngisippasissoq«.
Ny og sikker lokalisering af
den store meteorit fra 1997
Satellitfotografering har afsløret temperaturforandringer
(JB) - Man skulle tro, det var
aprilsnar, at amerikanerne
for mindre end en uge siden
præsenterede nogle forbløf-
fende måleresultater i forbin-
delse med meteoritnedslaget
9. december 1997.
På NASA’s hjemmeside er
det ikke desto mindre oplyst,
at meteoritten ved hjælp af
en særlig fototeknik er loka-
liseret med temmelig stor
sikkerhed.
Fra en overvågningssatellit
har et kamera, der bygger på
infrarød fotografering (var-
meforskelle i motivet), er der
gennem syv år samlet billed-
materiale fra det meste af
Verden og altså også fra is-
blinken ved Paamiut.
Ingen havde tænkt nærme-
re over, at der kunne være
sket temperaturforandringer i
området, og det var da også
et tilfælde, at en naturviden-
skabelig arkivar i NASA’s
søgedatabase blev opmærk-
som på nogle tydelige foran-
dringer i temperaturerne i
området.
Ved at sammenligne foto-
grafierne af meteorittens
nedslagsområde gennem åre-
ne har det vist sig, at tempe-
raturen er ændret. I forhold
til de omgivende landområ-
der, er temperaturen i et ret
stort nedslagsområde steget
med næsten halvanden grads
Fahrenheit.
Forbliver hemmeligt
Temperaturstigningen er et
mysterium. For selvom der
har været tale om en stor
meteorit på op mod et par
meter ville den »normalt«
aldrig afgive varme i en
mængde, der på mindste
måde kan registreres så læn-
ge efter nedslaget. Så hvor
varmen kommer fra, er en
gåde.
Og det bliver det formo-
dentlig ved med i nogen tid.
Noget tyder nemlig på, at
oplysningerne ikke skulle
have været tilgængelige på
internettet. Artiklen - eller
notatet, som der snarere var
tale om - er fjernet fra NA-
SA’s hjemmeside, men åben-
bart ikke for at blive opdate-
ret.
Tycho Brahes Planetari-
um, Geologisk Museum og
Niels Bohrs Institut har sam-
arbejdet omkring det danske
forskningsprogram vedrø-
rende meteoritten, men
hverken Bjørn Frank Jør-
gensen, Vagn Buchwald eller
Torben Risbo, der har været
de drivende kræfter, kender
noget til den amerikanske
opdagelse. Fra dansk side er
der endnu ikke taget stilling
til, hvordan man skal forhol-
de sig til den.
Lokaliseringen
Selvom mysteriet med tem-
peraturstigningen i øjeblik-
ket ser ud til at være en
videnskabelig sensation, som
vil få stor opmærksomhed,
når den endeligt offentlig-
gøres, er der en væsentlig
sidegevinst, som fremtidens
meteoritjægere ved isblinken
ikke kan se bort fra.
Den »fremmede varme«,
som satellit-fotografierne har
afsløret, har ikke deres cen-
trum i området, hvor Tycho
Brahe-ekspeditionen kon-
centrerede sin indsats for-
gangne sommer, men seks en
halv kilometer længere mod
nordøst. Det stemmer meget
godt overens med de tilken-
degivelser, der tidligere har
været fremme om, at øjen-
vidneberetningernes sam-
menfaldende oplysninger
trækker nedslagsområdet
»noget mod nordøst«.
Tuttu sikorsuarmik
saavigussaasoq
Uumasunik naalliutsitsinerup
paasiniarneqarnerani Juullip
Inua akuusoq
(JB) - Ukiunik 1000-nga-
jannik kingusinaarluni
tuttup Kalaallit Nunaan-
neersup Amerika nassaa-
risimavaa.Tuttu nujuitsoq
kujataani Sermilimmeer-
suuvoq, sikorsuarmut
saavigussaalluni Leif Uu-
anaarajuup aqqutaanik
atuaasimasoq.
Vikingitoqqallu Ame-
rikamuarniaraangamik
sarfaq iluaqutiginiartar-
paat. Siullermik kitaa atu-
arlugu avannamukarto-
qartarpoq, kingorna kim-
mut, kitaata sikuata tu-
ngaanut, sinerlugulu ki-
annerusut ornillugit.
Sermilik issippallaar-
nersoq qatsullugu tuttu
saavigussaasimanersoq
oqaatigineqanngilaq. Qa-
norlu ililluni angalasima-
nersoq ilisimaneqanngi-
laq. Eqqoriaasoqarsin-
naavorlu.
Aaqqissuisoqarfimmi
sulisut ilaat isumaqarpoq
juullip inuata qimuttuisa
ilagigaat, juullip nalaani
tuttu naartusoq, taamalu
qimoqataanani ingerlaqa-
taasoq. Ilaminit qima-
gussimavoq, immaqalu a-
vammut pisimalluni, na-
lullugu sumunnassanerlu-
ni.
Politikeri ilisimane-
qartoq kinaanerminik
isertuussisoq isumaqar-
poq, tuttup tammartup
uppernarsaraa qanga ner-
sutit inuillu Kalaallit Nu-
naannit kimmut nuna-
siartortarsimasut. Suut ta-
marmik Kalaallit Nu-
naanni aallartipput, nu-
narsuarmiullu sinneri taa-
ma ilimananngitsigimma-
ta sorsukkumatutigimma-
talu tamalumunnga pissu-
laavoq »nunasisut atas-
suteqarfigisimannginnat-
sigit«.
Naatsorsuutigineqar-
poq politikeri pulaarter-
put ataatsimiititaliamik
pilersitsinissamik siun-
nersuuteqassasoq, misis-
suisussamik Nunarsuaq -
nunasisarsimanermik nu-
taamik ilisimasaqalernik-
kut - annaanneqarsinnaa-
nersoq imaluunniit Ka-
laallit Nunaata periarfis-
sani atunngitsoorsimane-
raa.
Aaqqissuisoqarfimmili
sulisut amerlanersaat isu-
maqarput, tuttu saavigus-
saasoq Greenpeace-mut
ilaasortanit sikutamut ni-
uneqarsimasoq, tamatu-
mani paaseqqullugu Ka-
laallit Nunaanni tuttun-
niartartut tuttut eqqissi-
unnaartissimagaat, taa-
malu qimarratilersissi-
mallugit.
Pisimasoq Pinngortita-
leriffimmi ilisimaneqan-
ngilaq.
Grønlandsk ren drev
til Canada på isen
Julemanden involveret i
opklaringen af det grove dyrplageri
(JB) - Med næsten 1000
års forsinkelse har et
grønlandsk rensdyr opda-
get Amerika. Det er en
tamren fra Sermilik i
Sydgrønland, der med
storisen har gjort den
samme rejse som Leif
den Lykkelige.
Også de gamle vikin-
ger udnyttede strømmen,
når de skulle til Amerika.
Først gik turen nordpå
langs vestkysten og siden
mod vest til vestisen, som
man så fulgte sydover til
varmere himmelstrøg.
Men om det er, fordi
Sermilik er for koldt for de
små rensdyrfusser melder
historien ikke noget om.
Heller ikke rejsens helt
konkrete forløb kendes.
Man har dog lov at gætte.
Her på redaktionen
foreslog en, at det var et af
julemandens rensdyr, der
har været drægtig ved
juletid og derfor fik lov at
rende ved siden af slæden.
Så er den kommet bort fra
de andre, måske helt ude
til havs, og uden at ane,
hvor den skulle hen.
En kendt politiker, der i
denne sag ønsker at være
ukendt, mener, at det
vildfarne rensdyr doku-
menterer, at både dyr og
mennesker er udvandret
fra Grønland mod den
vestlige verden. Deraf
navnet. Alting havde sin
vugge i Grønland, og når
den øvrige del af verden
er så håbløs og krigerisk,
er det i virkeligheden for-
di vi ikke haft »snor i
udvandrerne«. Vi skulle
ikke have sluppet dem så
tidligt.
Det ventes det, at vor
politiske gæst vil foreslå
nedsat en kommission, der
skal se på, om Verden -
efter den nye opdagelse om
folkevandringerne - står til
at redde, eller om Grønland
har forpasset chancen.
De fleste af redaktio-
nens medlemmer hælder
dog til den antagelse, at
det drivende rensdyr er
blevet sat af på en isflage
af nogle Greenpeace-
medlemmer, der ønsker
at henlede opmærksom-
heden på, at den grøn-
landske ren-fangst stres-
ser dyrene og driver dem
fra hus og hjem.
På Naturinstituttet ken-
der man ikke noget til
sagen.