Atuagagdliutit - 01.04.1999, Side 6

6 • TORSDAG 1. APRIL 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Ilisimatusamermut
aningaasat
Ilisimatusamermut aningaasaliissutit ilaatigut
kigutigissutsimik, imminortarnermik
pujortartarnerullu toqunartunut sunniuttarnera
pillugu misissuinissamut tapiissutigineqarput
Nanortallip eqqaani kultisiorfimmik pilersitsisoqarsinnaavoq, kuulti
akikillipiloorsimagaluartoq, aatsitassarsiornerup aningaasalersomeqarnissaanik
misissuisut isumaqarput.
Det er muligt at åbne en guldmine til næste år, selvom guldpriserne er i bund, mener
Mindex ASA, der har undersøgt økonomien for sådan en mine.
Guultisiomissaq ajomanngilaq
Guultillu akia annikikkaluartoq, suliffeqarfik
Mindex ASA allappoq, guultimik piaalernissami
aningaasaqarnermik misissuisimasoq
(EE) - Kigutit nakorsaat Le-
ne Kronborg Hansen isuma-
qarpoq, Ittoqqortoormiini in-
nuttaasut kigutiginnerusut.
Taamatut isumaqamermini
tunngavigaa ukiuni pingasu-
ni innuttaasunut kigutileri-
suusimanini. Taamaammat
Kalaallit Nunaanni ilisimatu-
saatitut misissuinernut isu-
masioqatigiit aningaasanik
qinnuteqarfigai, Ittoqqor-
toormiini innuttaasut distrik-
tini allani, soorlu Qaanaami,
Kuummiuni Tasiilamilu in-
nuttaasut kigutigissusaannut
naleqqersuussinissamut atu-
gassaminik.
Isumasioqatigiit isumaqa-
ramik suliniut tapersersome-
qarnissaminut naleqquttoq,
41.000 koruuninik tapiissute-
qarpoq. Ilisimatusamermut i-
sumasioqatigiit, ilisimatusar-
nikkut suliniutinik nalilersui-
sartut 500.000 koruunit mis-
saannik ilisimatusartunut
pissaqartitsipput. Maanna a-
ningaasanik 180.000 koruu-
nerpiaasunik suliniutinut ar-
fineq pingasunut, peqqinnis-
samut ilageeqarnermullu
naalakkersuisunngorlaaq,
Alfred Jakobsen agguaassi-
suuvoq.
Emisussiomeq
Ittoqqortoormiini kigutigis-
sutsimik misissuinerup sa-
niatigut, Qeqertarsuup Tunu-
(EE) - Tandlæge Lene Kron-
borg Hansen har en formod-
ning om, at borgerne i Ittoq-
qortoormiit har en bedre
tandsundhed.
Hun bygger sin formod-
ning på tre års arbejde med
befolkningens tænder. Hun
har derfor søgt Grønlands
Videnskabelige Forsknings-
råd om penge til at sammen-
ligne tandstatus i Ittoqqor-
toormiit med andre distrikter,
som Qaanaaq, Kuummiut og
Tasiilaq.
Forskningsrådet mener, at
det er et støtteværdigt pro-
jekt, og yder godt 41.000
kroner i støtte. Forskningsrå-
det, der vurderer de viden-
skabelige forskningsprojek-
ter, har omkring 500.000
kroner til forskerne. I denne
omgang har det nye Lands-
styremedlem for Sundhed og
Kirke, Alfred Jakobsen, delt
godt 180.000 kroner til otte
projekter.
Fødselshjælp
Foruden tandsundheden i
Ittoqqortoormiit, er der ydet
am ermsussiomerup nunap
aggornerinut immikkoorti-
temeqamissaa pillugu sulini-
ummut aningaasaliisoqar-
poq.
København-ip Universitet-
iani ilinniartut ilata suliaqar-
nerminut atatillugu Qeqertar-
suup Tunuani ernisussiortut
apersomiarlugit pilersaarute-
qarpoq. Ilinniamermut toq-
qaannartumik tapiisoqarneq
ajorpoq, kisiannili taamaak-
kaluartoq siunnersuisoqati-
giit suliniut soqutiginartissi-
mavaat. Taamaammat Gun-
vor Persson Qeqertarsuup
Tunuani angalanissaanut
15.000 koruuninik tapiiffigi-
neqarpoq.
Imminortarneq
Hollandimiu Markus J. Lei-
neweber imminortarnermik
misissuinissamut aningaasa-
liiffigineqarpoq.
- Suliniut pitsaasoq allallu-
agaasorlu, Kalaallit Nunaan-
ni imminortarnerup misissu-
iffigineqarneranut tapertaal-
luarsinnaasoq. Suliniut taper-
sersomartinneqarpoq, kisian-
ni hollandimiup qinnuteqar-
tup toqusunut uppernarsaati-
nik politiillu nalunaarusiaan-
nik qanoq ililluni paasinnis-
sinnaanissaa nalornissutigi-
neqarpoq. Qinnuteqartup na-
gujaqartinneqarnissaa Naat-
sorsueqqissaartarfiup isuma-
penge til et projekt, der
handler om regionalisering
af fødselshjælpen i Disko-
bugten.
En studerende fra Køben-
havns Universitet har i for-
bindelse med en opgave
planlagt at gennemføre en
række interviews med fød-
selshjælpens aktører i Disko-
bugten. Der bliver ikke ydet
direkte tilskud til uddannel-
se, men alligevel har forsk-
ningsrådet fundet projektet
interessant. Derfor får Gun-
vor Persson 15.000 kroner til
rejseudgifterne til Diskobug-
ten.
Selvmord
Hollænderen Markus J. Lei-
neweber får penge til en
undersøgelse af selvmord.
- En udmærket og velbe-
skrevet projekt, som bidrager
til undersøgelse af selvmord
i Grønland, skriver Rådet i
sin kommentar, men har alli-
gevel om, hvorvidt den hol-
landske ansøger kan læse og
forstå dødsattester og politi-
rapporter. Da Grønlands Sta-
gisussaammagu, suliniut
17.000 koruuninik tapiiffigi-
neqarpoq, ilisimatusarner-
mik ataqatigiissaarisoq Mo-
gens Holm allappoq.
Pujortartameq
aatsitassallu oqimaatsut
Pujortartarnerup arnallu
naartusut aavisa aatsitassanik
oqimaatsunik pesticidinillu
akoqarnerisa ataqatigiinne-
rannik misissuineq 60.000
koruuninik aningaasaliiffigi-
neqarpoq.
Bente Deutch qallunaanik
kalaallinillu misissuinissa-
mut tapiiffigineqarnissamik
qinnuteqartuuvoq.
- Isumasioqatigiit isuma-
qarput apeqqut tamanna
sammissallugu naleqquttuu-
soq. Misissuinerup inernera
pujortartarnerup mingutsitsi-
nerullu ataqatigiissinnaane-
rannik takutsiviusinnaaguni
pingaaruteqarlualersinnaa-
voq.
Aamma internet aqqutiga-
lugu nakorsiartitsisameq, ti-
mip ipaanik toqqorterinermi
nalunaarsuisarneq, Grøn-
landsmedicinsk selskab aam-
ma maligaasat atorlugit taq-
qanik misissuisameq pillugit
suliniutit ilisimatusamermut
aningaasaliissutit ilaannik
aningaasaliiffigineq arput.
tistik påtager sig ansvaret for
ansøgerens ophold, støttes
projektet med 17.000 kroner,
skriver forskningskoordina-
tog Mogens Holm.
Rygning og tungmetaller
Et projekt om sammenhæng
imellem rygning og tilstede-
værelse af forureningsstoffer
som tungmetaller og pestici-
der i gravide kvinders blod,
har fået 60.000 kroner.
Bente Deutch har søgt om
støtte til en kontrolunder-
søgelse af både danskere og
grønlændere.
- Rådet finder, at problem-
stillingen er relevant. Resul-
tatet kan få stor betydning,
hvis der kan vises sammen-
hæng imellem rygning og til-
stedeværelsen af forure-
ningsstoffer.
Desuden er det projekter
om telemedicin, registerop-
bygning til vævsbank, Grøn-
landsmedicinsk selskab og
teleekkocardiografi, der har
fået nogle af forskningsmid-
lerne.
(EE) - Guultip akia appasin-
nerpaaffissaminiikkaluartoq
guultip iluaqutiginiarneqar-
nera imminut akilersinnaa-
voq, 20 millioner US dollars-
inik aningaasaleerusuttoqas-
sappat ukiuni arfineq-mar-
lunni guultimik piiaanissa-
mut aappaagu aallartinneqar-
sinnaasumut.
Mindex ASA suliffiuvoq
aatsitassanik misissuinermik
piumaffigineqartartoq, tuni-
sassiornermik aallartitsiniar-
nermi imaluunniit ingerlatsi-
vinnut annemut tuniniaaner-
mi.
Mindex ASA-p canadami-
ut siunnersuisarfiat MRDI
qinnuigisimavaa Nanortallup
eqqaani Napasorsuup Qooru-
ani guulteqarfik misissuiffi-
geqqullugu.
MRDI-p uppernarsisima-
vaa guulteqarfik 300.000
ounce-mik guuteqartoq.
Ounce ataaseq 31 gramimik
(EE) - Selvom guldpriserne
er i bund, kan det godt betale
sig at udnytte guldforekom-
sten, hvis der er nogen, der er
villig til at investere 20 milli-
oner US dollars på en syv års
produktion, allerede til næste
år.
Det er Mindex ASA, der
bestiller undersøgelser af
mineralforekomster, for en-
ten at starte en produktion el-
ler sælge til større selskaber.
Mindex ASA har bedt et
uafhængigt canadisk konsu-
lentfirma MRDI, om at
undersøge Nalunaq-fore-
komsten i Kirkespirdalen
ved Nanortalik.
MRDI har bekræftet, at
forekomsten indeholder me-
re end 300.000 ounce guld.
En ounce er på godt 31 gram.
Selskabet skriver dog, at det
naleqarpoq. Ingerlatsivilli al-
lappoq qanoq guulteqartigi-
nersoq erseqqissumik nali-
lemeqarsinnaanngitsoq, ako-
qarnerata assigiinnginneru-
jussua pissutigalugu.
- Piiarneqarsinnaasoq ag-
guaqatigiissillugu 1 meteri
tonsimut 32,2 gramimik
guultimik akoqarpoq. Ta-
marmili agguaqatigiissillugu
tonsimut 27,4 gramimik ako-
qarluni.
Annertooq
Aatsitassarsioqatigiiffik isu-
maqaruni ulloq unnuarlu 250
tons piiarneqarsinnaasoq,
taava aatsitassarsiorfik ukiut
aqqanillit ingerlaneranni nu-
ngunneqartussaq 19 millio-
ner dollarsinik aningaasaliif-
figineqassaaq.
llimanaateqarporli ulloq
unnuarlu 500 tonsimik piiaa-
soqarsinnaasoq. Ukiunilu ar-
fineq-marlunni guultisiomis-
ikke er muligt at måle ind-
holdet af guldforekomsten
helt nøjagtigt, fordi indholdet
varierer meget kraftigt.
- Hele ressourcen har et
gennemsnitligt guldinhold på
32,2 gram pr. ton. Det gen-
nemsnitlige guldindhold er
kalkuleret til 27,4 gram pr.
ton, skriver Mindex ASA.
Stor mine
Hvis et mineselskab mener,
at udvinde guldet med 250
tons pr. døgn, så skal der
investeres 19 millioner dol-
lars i en mine, der bliver tømt
i løbet af elleve år.
Men der er også gode indi-
kationer på, at der kan udvin-
des guld fra dobbelt så meget
malm, som 500 tons pr.
døgn. Det kræver dog en
investering på 20 millioner
sami 20 millioner dollarsit
aningaasaliissutigineqassap-
put.
Taamaalilluni aatsitassar-
siorfik 40 millione dollarsi-
nik naleqalissaaq, tunisassia-
rineqarsinnaalluni guulti
148.000 ounce.
Mindex aammma Nuna
Mineral maannakkut piler-
saarummik suliaqarput, uki-
oq ataaseq qaangiutsinnagu
naammassineqartussamik.
Pilersarutillu malillugit suli-
aq ingerlanneqarsinnaappat
aappaagu ukiup naalernerani
guultimik piiaaneq aallartin-
neqarsinnaassaaq.
- Piiakkap guultimik ako-
qarluarnissaa, piiakkap an-
nertunerulernissaanut periar-
fissaqarnera politikikkullu
pissutsit toqqissisimanarne-
rat pissutigalugit ullumikkut
guultip akeqamera atorlugu
aatsitassarsiorneq aningaa-
saliiffigineqarsinnaavoq.
dollars i en produktion på
syv år.
På denne måde, får minen
en værdi på 40 millioner
dollars, og en produktion på
148.000 ounce guld om året.
Mindex og Nuna Minerals
er i øjeblikket i gang med at
udarbejde et såkaldt projekt-
studie, som vil være færdig
inden et år. Og hvis alt går
efter planen, er der grundlag
for at tro, at minedriften kan
starte hen mod slutningen af
næste år.
- Baseret på højt guldind-
hold til procesanlægget, det
gode potentiale for at øge
ressourcerne kombineret
med lav politisk risiko, kan
minen finansieres med
dagens guldpris.
Penge til forskning
Forskningsmidler går blandt andet til undersøgelse
af tandsundhed, selvmord og rygnings indvirken
på giftstoffer
Guldmine åbner måske næste år
Selv med de meget lave guldpriser kan det betale
sig at udvinde guld i Kirkespirdalen
ASS./ FOTO: ARKIV