Atuagagdliutit - 01.04.1999, Side 8

8 • TORSDAG 1. APRIL 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Pineqaatissiinerit sakkortunerit
Nalunaarusiaq eqqartuussiveqarneq pillugu
ataatsimiititaliarsuup nalunaarusiaasa sisamassaraat
(PM) - Kalaallit Nunaanni
eqqartuussiveqarneq pillugu
ataatsimiititaliarsuup nalu-
naarusiaa »Isertitsivimmii-
tinneqarneq - nakkutigine-
qarneq - inuusuttunut inissi-
sarfimmiitinneqarneq« qanit-
tukkut saqqummersoq atuar-
lugu pissanganarluinnarpoq.
Nalunaarusiami Kalaallit
Nunaanni isertitsisarfinni pi-
ngasuusuni isersimatitaasut
14-t, illoqarfinni assigiinngi-
tsuni pingasuni nakkutigine-
qartut 14-i aamma inuusuttu-
nut inissiisarfiit marluusut
aappaanni najugaqartut pi-
ngasut apersorneqarneri tun-
ngaviupput. Taakku saniati-
gut Cand. mag. Helene Bro-
chmann-ip aamma Cand. jur.
Naja Joelsen-ip isertitsisar-
finni marluusuni nakkutil-
liisut marluk, illoqarfinni tal-
limaasuni nakkutilliisut aam-
ma inuusuttunik inissiisar-
fimmi sulisoq ataaseq aper-
sorsimavaat.
Misissuineq Kalaallit Nu-
naanni eqqartuussiveqarneq
pillugu ataatsimiititaliarsuup
aallarnigaraa, eqqartuussaa-
simasut pineqaatissinneqar-
nertik qanoq paasisimaneraat
paasiniarneqarluni. Tamanna
pineqartunut qanoq sunniute-
qartarpa? Pineqarnertik in-
nuttaasuni inooqataasutut pi-
tsaanerulernermik ajornera-
lernermilluunniit kingune-
qartittarpaat? Pineqaatissii-
sarnerit pitsaanerulersinne-
qarsinnaappat? Aamma su-
lisut tamakku pillugit isu-
maat nalunaarusiami 120-nik
quppernilimmi nassuiarne-
qarput.
Nalunaarusiaq
peqqissaarussaq
Nalunaarusiaq nassuiaatita-
qarluarpoq, inuit pineqartut
pillugit paasissutissartaqarlu-
ni. Inuttut atugaat ilinniakka-
tigullu tunuliaqutaasut, aam-
malu pinerluut pineqaatissin-
neqarnermut tunngaviusoq
nassuiameq arput.
Inissiisarfinnut inissinne-
qarsimasunit 14-init 13-it a-
ngutaapput ataaserlu amaal-
luni. Angut inuusuttoq 20-t
sinnilaarlugit ukiulik aamma
alla 40-t missarpiaannik uki-
ulik ikiaroornartumik anngi-
ortumik eqqussisimallutik
isertitsisarfimmiitinneqarput.
Angut 50-inik ukiulik nulia-
minik persuttaasimalluni tas-
saniippoq, allalu 20-it naaler-
nerini ukiulik kannguttaatsu-
liorsimalluni tigummisaa-
voq. Qulingiluat kingulliit
31-it 37-illu akomanni uki-
oqarput. Taakkunannga sisa-
mat toqutsisimapput, ataaseq
toqutseriaraluarsimalluni, a-
taaseq pinngitsaaliisimalluni,
ataaseq qanigisaminik ator-
nerluisimalluni, angutillu
marluk tillinniarsimallutik.
Inissiisarfimmiitinneqartut
amerlanersaat ilinniagaqarsi-
manngillat. Ikiaroornartumik
anngiortumik eqqussisimasup
aappa ilinniartuuvoq, aappaa
sanasutut ilinniarsimasuullu-
ni. Kinguaassiutitigut atomer-
luisimallutik tigummisaasut
marluusut tamarmik STI-mi
ilinniakkaminnik naammassi-
saqarsimapput, tillinniat mar-
luk, persuttaasimasut toqut-
sisimasullu ilinniagaqarsima-
natik.
Sakkortooru j ussuuvoq
Pinerluuteqarsimasut inissii-
sarfimmiitinneqamertik sak-
kokrtoorujussuarmik akuli-
uffigineqarnertut misigisi-
mavaat. Inissiisarfiilli amma-
suunerat peqqutaalluni eq-
qarsartaatsikkut ajoqutissar-
sisinnaanerat pinngitsoortin-
neqarsinnaasimavoq, naak
tamanna nunani allani paar-
naarussivinni matoqqasuni
ilisimaneqaraluartoq.
Pineqaatissinneqartuni a-
merlasuut ilaquttatik ikin-
ngutitillu qimallugit illoqar-
fimmut allamut aallartinne-
qartameq artomartutut tigu-
sarpaat. Tamanna pingaartu-
mik ukiuni arlalinni isertitsi-
sarfimmiittussanut atuuttar-
poq.
Aamma isertitsisarfimmii-
tinneqartut tamarmik sulif-
fissaannik nassaamiartameq
ajornartorsiutaasarpoq, taa-
matullu isertitsisarfimmittu-
nit nakkutilliisunillu oqaati-
gineqarpoq, isertitsisarfinni
isumaqarluartunik sammisa-
qartitsisinnaaneq amigaataa-
soq.
Taamaammat inuiaqati-
giinnut utersinnaalersitsini-
arnermik eqqarsameq, piner-
luttulerinermik inatsimmi
tunngaviusoq piviusunngor-
tikkuminaassinnaavoq.
Sulisunik
oqaloqateqartameq
Misissuinermi tikkuarneqar-
poq pineqaatissinneqartut
ilaat tamikkut eqqarsartaat-
sikkullu katsorsarneqarnis-
samut pisariaqartitsingaatsi-
artartut. Pisariaqartitsineq ta-
manna peqqinnissaqarfimmit
naammassineqarsinnaanngi-
laq. Aamma ilaannit oqaati-
gineqarpoq, sulisunik oqalo-
qateqartamerit amerlinerisi-
gut ajornartorsiutit ilaat eq-
qarsaatillu tujorminartut i-
laanneeriarlutik takkuttartut
pakkersimaarneqarsinnaasut.
Pineqaatissinneqarsimasut
pineqaatissinneqarnertik tun-
ngaviatigut akuerisinnaa-
vaat. Tamakkiisumik ajoqu-
taasinnaasutut isumaqarfi-
ginngilaat, amerlasuutigullu
pitsaasortaanik takusaqarsin-
naallutik.
Sulisut tigummisaasullu i-
sumaqatigiiffigisaasa ilaat
tassaavoq, sulisut inissiisar-
fimmiittunik siunnersuisin-
naanermut ilitsersuisinnaa-
nermullu, sammisassanik
aallartitsisinnaanermut min-
nerunngitsumillu inissiisar-
fimmiittut akunnerminni
akaareqatigiikkunnaarnerini
aaqqiiniarsinnaanermut pi-
ginnaanngorsartariaqartut.
Ilorraap tungaanut
saannissaq
Pinerluuteqarsimasut piner-
luuteqarsimasunik nakkutil--
liisoqarfimmit nakkutigine-
qartussanngortinneqartut,
inuunerminnik ilorraap tu-
ngaanut saatitsiniamerminni
nakku ti gi neqarnis sartik
tapersersorneqarnissartillu
aammalu ikiorneqamissartik
akuerisussaavaat. Piffissaq
eqqorlugu nakkutilliisoq or-
nittartussaavaat. Taakkunan-
nga amerlasuut imemaveer-
saartitsinermi atugassariti-
taasut atortussaasarpaat. Ta-
matumani antabus-itortitsin-
eq atomeqamerusarpoq.
Nakkutigisaasuni paasiu-
minaannerit piuminaanneril-
luunniit nalunaarusiomermi
apersorniarnerat ajornarsi-
mavoq, taamaammallu mi-
sissuinermi attavigissallugit
piuminarnerit kisimik aper-
someqarput.
Amerlanerilli isumaqarput
nakkutilliineq pinerluuteqar-
nissamut pinaveersaartitsi-
nerusoq, piffissamilu tassani
nalinginnaasumik imigas-
s artorn aveersaartoqartarpoq,
pineqaatissinneqarsimasuni
amerlaqisunit tamanna ajor-
nartorsiutinut tunngaviusar-
mat.
Nakkutilliineq
annikippallaartoq
Pinerluuteqarsimasunik nak-
kutilliisoqarfik pillugu isor-
nartorsiutaasut ilagaat, nak-
kutilliisut suliaminnut tunni-
usimavallaanngitsutut misi-
gisimaneqartarmata. Ima-
qanngitsumik nakkutigine-
qarneq marserneqarluni nak-
kutigineqarnermit ajorneru-
sutut misigineqartarpoq.
(PM) - Den Grønlandske
Retsvæsenskommissions for
nyligt offentliggjorde rapport
»Anstalt - tilsyn - pension«
er virkelig spændende læs-
ning. Den bygger på inter-
views af 14 dømte i landets
tre anstalter, 14 klienter
under tilsyn af Kriminalfor-
sorgen i Frihed i fem forskel-
lige byer og tre beboere i en
af ungdomspensionerne.
Derudover har Cand. mag.
Helene Brochmann og Cand.
jur. Naja Joelsen interviewet
to anstaltsbetjente fra hver
anstalt, den tilsynsførende i
de fem byer og én medarbej-
der fra ungdomspensionen.
Undersøgelsen er iværksat
af Den Grønlandske Retsvæ-
senskommission for at få af-
dækket, hvordan de dømte
selv opfatter foranstaltningen.
Hvordan virker det på dem?
Bliver de bedre eller dårligere
samfundsborgere af det, man
gør ved dem? Kan man for-
bedre foranstaltningerne?
Personalets opfattelse af de
samme ting belyses også i den
120 sider lange rapport.
Grundig rapport
Rapporten er meget fyldest-
gørende med oplysninger om
de omtalte personer. Deres
sociale og uddannelsesmæs-
sige baggrund er beskrevet
og arten af den kriminalitet
de er blevet foranstaltet for.
De 14 indsatte i anstalterne
er 13 mænd og én kvinde.
En ung fyr i begyndelsen af
20-éme og en anden på godt
40 år sidder for hashsmug-
ling. En 50 årig mand sidder
for hustruvold og en anden i
slutningen af 20-erne er
dømt for blufærdigheds-
krænkelse. De sidste ni er
mellem 31 og 37 år. Fire af
dem er dømt for drab, én for
drabsforsøg, én for voldtægt,
én for incest mens to mænd
sidder inde for tyverier.
Det er gennemgående, at
de indsatte i anstalterne med
få undtagelser ikke har
nogen uddannelse. Den ene
af de to hashsmuglere er stu-
derende mens den anden er
håndværksuddannet. De to
Misissuinermi ajornartor-
siutini tikkuameqartoq alla
tassaavoq, nakkutigineqar-
nerup annersani nakkutil-
liisup kiinneriaasia sullitami-
nullu qanoq atatiginera a-
peqqutaasarmat.
Inissiisarfimmiitinneqar-
tutulli nakkutigisaasut tar-
nikkut annikilliuuteqarner-
minni katsorsarneqarnissa-
mut periarfissakitsigipput.
Tamakkuninnga suliallit a-
merlanertigut illoqarfinni al-
laniittarput, taamaammallu
nakorsiarnerit telefonikkut
ingerlattariaqartarlutik.
Annertunerusumik
ilinniartitaanissaq
Inissiisarfinni inissinneqarsi-
masut pillugit inemiliinerup
assinganik tikkuameqarpoq,
nakkutilliisartoqarfimmi
sulisut annertunerusumik
ilinniartitaasariaqartut. Ta-
matumani pingaartumik nak-
kutilliisutut atorfeqavinngit-
sut pineqarput.
Imigassamik atornerlui-
nermi katsorsaariatsinik alla-
nik ujartuisoqarpoq, antabus-
itortitsisarneq naammattutut
isigineqanngimmat.
med domme for seksualfor-
brydelser har begge gennem-
ført en STI uddannelse, mens
de to tyve, voldsmændende
og drabsmændende ingen
uddannelse har.
Meget indgribende
De indsatte føler anstaltsop-
holdet som en meget indgri-
bende foranstaltning. Åben-
heden i anstalterne gør dog,
at det er muligt at undgå de
psykiske skadevirkninger på
de indsatte, som man ellers
ser i lukkede fængsler i andre
lande.
At mange af de dømte er
nødt til at rejse fra familie og
venner til en anden by for at
afsone deres dom er en
belastning for dem. Det gør
sig særligt gældende for de
dømte der er dømt flere års
anstaltsophold.
Det er også et problem at
finde arbejde udenfor anstal-
terne til alle indsatte, ligesom
det anføres af både de indsat-
te og anstaltsbetjentene, at
der mangler meningsfyldte
beskæftigelsemuligheder i
anstalterne.
Derfor kan det være svært
at gennemføre den resociali-
seringtanke der er det grund-
læggende i kriminalloven.
Samtaler med personale
I undersøgelsen peges der på,
at nogle af de domfældet har
et udtalt behov for psykia-
trisk og psykologisk behand-
ling. Det er ikke et behov der
kan dækkes af sundheds-
væsnet. Nogle udtaler også,
at flere samtaler med perso-
nalet kunne afhjælpe en del
af de problemer og dystre
tanker, der somme tider mel-
der sig.
På bunden accepterer de
indsatte foranstaltningen. De
finder den ikke generelt ska-
delig, og ser i mange tilfælde
noget godt i den.
Et af de punkter, hvor per-
sonalet og de indsatte er eni-
ge, er at personalet bør
uddannes bedre så de bliver
mere kompetente til, at
rådgive og vejlede de indsat-
te, igangsætte aktiviteter og
Aamma pitsaanerusumik
ineqamermut politikkeqaler-
nissaq ujartorneqarpoq, ta-
manna sullitat pinerluffiusu-
nit, akuttunngitsumik imi-
gassamik atomerluffiusartu-
nit ajornannginnerusumik qi-
magussinnaanerannik kingu-
neqarsinnaammat.
Inuusuttunut
inissiisarfiit
Inuusuttunut inissiisarfinniit-
tartut amerlanertigut 15-it
21-illu akomanni ukioqartar-
put. Taakku inissiisarfinnut
taamaattunut inissinneqartar-
put, eqqartuussivimmit nali-
lerneqarsimagaangat najuk-
kaminnit qimagukkallarunik
iluaqutigisinnaagaat.
Aamma inuusuttunut inis-
siisarfiit taakku inissiisarfin-
nit anisussanngortunit ator-
neqartarput.
Inuusuttunik iniisarnermi
siunertaavoq inuunerminni
ilorraap tungaanut saatinni-
arneqarnissaat. Inatsisinik
unioqqutitsisimasutut allatul-
li inuusuttunut inissiisarfin-
nut inissinneqartut amerla-
suut angerlarsimaffinnit atu-
garliorfiusuneersuusarput. I-
ikke mindst til at håndtere
eventuelle konflikter med de
indsatte.
Rette op på tilværelsen
De kriminelle der dømmes til
tilsyn af kriminalforsorgen,
skal underkaste sig kontrol
og modtage støtte og hjælp
for at rette op på sin tilværel-
se. De skal møde hos den til-
synsførende på aftalte tids-
punkter. Mange af disse kli-
enter har ofte tilknyttet et vil-
kår om alkoholafvænning.
Der er reelt tale om indtagel-
se af antabus.
Det har været umuligt at
interviewe de tungeste eller
mest modvillige klienter til
rapporten, derfor bygger
undersøgelsen kun på de kli-
enter der var til at komme i
kontakt med.
De fleste mener, at tilsyn
er forebyggende for krimina-
litet, i denne periode formår
de som regel også at holde
sig fra alkohol, der er en af
de grandlæggende problemer
for en stor procentdel af de
dømte.
For lidt tilsyn
Et af kritikpunkterne angåen-
de kriminalforsorgen går på,
at nogle føler at de tilsyns-
førende er for lidt engagere-
de i deres job. Et indholds-
løst tilsyn føles værre end at
blive holdt øje med.
Et andet problem der
peges på i undersøgelsen er,
at det langt hen ad vejen er et
spørgsmål om de tilsyns-
førendes personligheder og
hvor godt det de går i spænd
med de enkelte klienter.
Ligesom de anbragte i
anstalterne er der for lidt
mulighed for behandling til
klienter med psykiske pro-
blemer. Fagfolkene befinder
sig ofte i andre byer, og kon-
sultationerne må ofte foregå
telefonisk.
Mere uddannelse
Ligesom nogle af konklusio-
nerne vedrørende de indsatte
i anstalten peger man i på, at
det er påkrævet med mere
uddannelse af personalet i
kriminalforsorgen. Dette
nuusuttut ulluinnarni aala-
jangersimasunik nalingin-
naasunillu atugaqamissaq pi-
sariaqartittarpaat. Ilaannut
katsorsaaneq naammattar-
poq, kisiannili ilaanni pimo-
orussaanerusumik sullinne-
qarnissaq pisariaqartinneqar-
tarpoq.
Inuusuttunut inissiisarfinni
marluusuni inuit 20-it inis-
saqartinneqarput, inissalli af-
faannaat atomeqarput.
Misissuineq tunngavigalu-
gu qanittukkut inissiisarfinni
nakkutilliisut tunngaviusu-
mik ilinniartitaanerannik aal-
lartitsisoqarpoq.
Pinerluuteqarsimasunik
nakkutilliisoqarfimmi ataat-
simiititaliortoqarpoq, ilaati-
gut imigassamik atomerlui-
sunik katsorsaanermi imik-
kut pisariaqartitsinerit tun-
ngavigalugit siunnersuusior-
tussamik.
Pineqartuni pitsannguinis-
samut siunnersuutit ilaasa
piviusunngortinnissaannut a-
merlanerusunik aningaasa-
liisoqarnissaa pisariaqarti-
ngaatsiarneqarpoq.
gælder især de ikke fastan-
satte tilsynsførende.
Der efterlyses en bedre
behandlingsform af alkohol-
problemer, da man ikke
anser behandling med anta-
bus for tilstrækkeligt.
Noget andet man efterlyser
er en bedre boligpolitik, som
kan gøre det lettere at få kli-
enterne ud af de kriminelle
miljøer og ofte alkoholisere-
de miljøer de ofte hænger i.
Pension
Klientellet i ungdomspensio-
ner er oftest mellem 15 og 21
år. De anbringes i pensioner-
ne når retten vurderer, at det
er formålstjenligt at fjerne
dem midlertidigt fra deres
hjemlige miljø.
Pensionen benyttes også til
udslusning af langtidsindsat-
te fra anstalterne.
Formålet med at anbringe
de unge i pensionerne er at
rette op på deres tilværelse.
Som andre der er kommet på
kant med loven, kommer
mange af de anbragte i ung-
domspensioner fra socialt
dårligt funderede hjem. De
unge har brag for faste og
normale rammer i hverda-
gen. For nogle er det behand-
ling nok, men der er også
tilfælde hvor der kræves en
mere målrettet indsats.
Der er plads til tyve i de to
ungdomspensioner, men kun
halvdelen af pladserne er i
brag.
På baggrund af under-
søgelserne er der for nylig
iværksat en grunduddannelse
af anstaltsbetjentene.
Under kriminalforsorgen
er der nedsat et udvalg der
blandt andet skal komme
med forslag til en mere indi-
viduel præget behandling for
spiritusmisbrag.
Der er udtalte behov for
større bevillinger til at gen-
nemføre nogle af de forslag
til forbedringer i de omtalte
systemer.
De mest indgribende foranstaltninger
Den fjerde rapport fra Retsvæsenskommissionen er netop udkommet