Atuagagdliutit - 30.09.1999, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 30. SEPTEMBER 1999
ATU AG AG DLI UTIT
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET/ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Utertox Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Namminersomerasuni inissiamik eqquigit
NAALAKKERSUISUT siunertamittut aalaja-
ngiissappata Nuummi inissaaleqisut inissamut
ukiuni 20-ni utaqqisalemissaat ilimanarsissaåq.
Nunatsinni kommuneqarfinni pisortat inissiaataat
naalakkersuisut namminneq aqussallugit siunner-
suutertik iluatsissa-gunikku taamaaleriaannaa-
voq.
Nuummi inissiamut utaqqineq ullumikkut uki-
uni 12-13-ini sivisussuseqaraluartoq, inissarsior-
nermi pissutsit ilu-ngersunareeqisut, pingaartu-
mik Nuummi, allanilumi, ukiuni arlalinnik
naalakkersuisut ilaniarsarilerpaat.
Ullumikkut nuna tamakkerlugu inissiat inigi-
neqanngitsut amerlanerpaamik affaat atorfimmut
atatillugu inissatut innersuunneqarsinnaapput. 20
procent angullugu isumaginninnermi siunertalin-
nut tunniunneqarsinnaapput, 20 procent kissaati-
gisamut nuuffigisinnaasanut, sinneri 10 procent
nalinginnaasumik inissarsiortunut tunniunneqar-
tarlutik. Nuummi sivisunerpaamik utaqqiffiusu-
mi agguaassineq allaamerulaarpoq, 60 procenti
atorfimmut atatillugu inissiatut innersuunneqar-
tarlutik, 15 procent isumaginninmermut siunerta-
linnut, 15 procent kissaatigisamut nuuffigisinnaa-
sanut, sinneri nalinginnaasumik inissarsiortunut.
NAALAKKERSUISUT ajomatorsiutigaat suli-
suminnik isumaginninnissaq. Namminersome-
rusut Nuummi atorfilittaminnut inissaaleqisitsip-
put, aammattaarlumi Upernavimmi Ittoqqor-
toonniinilu. Taamaattumik inissiat amerlanerit
naalakkersuisut oqartussaaffigerusuppaat. Aat-
saalli taamaalirsinnaapput pisortat inissiaataat
pigineqartut agguataartameri aalajangersaaffigi-
gunikkit.
Inissialiortitsisoqannginnera ukiunilu tulliuttu-
ni iluarsartuussinissarsuit nalinginnaasumik inis-
sarsiortut ajomartorsiutigilissavaat. Inissiani ilu-
arsartuussassani inillit allamut inissikkallartamis-
saannik qulakkeerinissaq naalakkersuisut kissaa-
tigaat.
Ukiuni tulliuttuni 10-15-ini inissiat 1500-tmis-
saat iluarsartuunneqassapput. Taakkunani inillit
allani inissaqartussaapput. Aatsaat taamaaliorto-
qarsinnaavoq inissiamininnguit (Nuummi qular-
nanngitsumik ukiumut 50-60) nalinginnaasumik
ineqamiartunut tunniuttakkat tunniussinnaalerne-
risigut.
NUUMMI utaqqisut malinnaaffigissagaanni INI
naliliivoq inissiat ukiumut 150-it sananeqartas-
sasut. Ukioq manna inissianik naammassinnitto-
qassanngilaq. Aappaagu 118-it pilersaarutaapput,
ukiunilu tulliuttuni inissiat ikinnerit pilersaaru-
taallutik.
Inuinnaat inissaqarusullutik aningaasanik atue-
rusullutik nilliaateqarput, allaat makitsinikkut sa-
naartorfissanik pissarsiuunneqartalerlutiki. Nuup
Kommunea namminersome-rusulluunniit soorlu
Nuup timaani sanaartorfigissaanissanik pilersaaru-
teqanngillat inuinnaat inissialiorsinnaanissaannik
periarfissiillutik.
Tamatuma kingunerissavaa inissiartaamissa-
mut utaqqinerup sivitsornissaa, inissiat akisune-
rulemissaat taamatullu inuiaqatigiit inissisimane-
risa assigiinnginerulernerunerat. Atorfillit sulif-
fimminnit initaartinneqarlutik iluatsitsisut sulif-
fimminnut pituttorsimanerulissapput.
Namminersomerusunut soorunami iluaqutaas-
saaq sulisussarsiornermi inissaqartitsineq ilan-
ngukkaanni. Amerlanerit suliffissarsiorsinnaap-
put allanik periarfissaqannginnamik.
INUUSUTTUT pisortaniunngitsoq suliffeqaru-
suttut inissaqalersinnaapput 30-ikkut qeqqanni
ukioqalereerunik. Taamanikkomissaanut qular-
nanngitsumik ilaqutaqalereersimassapput.
Piffissap ingerlanerani politikerit suli oqalipput
soorlu Paamiuni mittarfiliortitsinissamik, taqqa-
vani inissaaleqisoqanngitsumi. Naalakkersuisut
siulittaasuata nammineerluni oqaatigaa sioma
timmisartukkut 220-t Paamiunut ingerlasimasut.
295-illu sinnilaarlugit illoqarfimmit helikopteri-
mik aallarsimagaluartut inissaqamiamermi ajor-
nartorsiutit, atuarfeqarfimmi iluarsartuussinissa-
mik pisariaqartitat, isumaginninnikkut ajomar-
torsiutit minnerunngitsumillu peqqinnissaqarfim-
mi ajornartorsiuterujussuit eqqarsaatigigaanni
eqqarsaatit paatsiveqanngillat.
Politikerit nuannaarlutik Qaarsuni mittarfittaaq
ammaanersiorpaat - tulluusimaarutigaallu nuna-
qarfinni mittarfrit siullersarimmassuk!
Naalakkersuisut siulittaasuata tamakku atuuk-
kaluartut nappaatit nammineq pisuulluta imigas-
sartomermik tupatomermillu aallaavillit maalaa-
rutigai, ilimasaarillunilu nappaatit taama pin-
ngortut siunissami nakorsamissaat akisuallaalis-
sasut. Peqqinnissaqarfiup ajornartorsiornera
ingasalluinnalerpoq. Peq-qinniarnitsinnut ani-
ngaasat amerlaval-laat atomeqartarput.
Kræftimik nappaateqarluni nakorsaneqanngit-
soq (pujortartarnermik peqquteqartoq?) anersaar-
sinnaanngingajalluta ilungersuutigaluta avin-
ngarusimanermit allamut avinngarusimanermut
timmisartorsinnaassaagut, tamatumunngalu maa-
laarutigitigalugu najugaqarfissatsinnik inissarsi-
oraluamerput, atuarfitsialak, pitsaasumik peqqin-
nissaqarfeqarnissaq - najugaqarfik silaarulluta
aalakoortariaqamata najorsinnaasarput.
Politikkikkut takorluukkat pitsaavallaanngitsut
ukiumut 400 millioner kroninik nalillit aqunne-
qartiutigalugit sumut tamaanga timmisartutsias-
Ssaagut.
Vind en bolig i hjemmestyrets lotteri
EN VENTELISTE PÅ 20 år er, hvad de boligløse
i Nuuk har udsigt til, hvis landsstyret får magt
som det har agt. Det kan nemlig let blive konse-
kvensen af landsstyrets forslag om selv at ville
fastsætte fordelingen af det offentliges boliger i
landets kommuner.
Selvom ventelisten i øjeblikket ligger på
omkring 12-13 år i Nuuk, er det dog en betragte-
lig årrække landsstyret nu ønsker at lægge oven
på det i forvejen kaotiske boligmarked specielt i
Nuuk, men også andre steder i landet.
I dag gælder det for det meste af landet, at mak-
simalt halvdelen af alle ledige boliger kan gå til
personaleboliger. Op til 20 procent kan gå til
boligsociale formål, 20 procent til ønskeflytnin-
ger, mens de sidste resterende 10 procent går til
de almindeligt boligsøgende. I Nuuk, hvor bolig-
ventelisten er længst, er fordelingen en smule
anderledes med 60 procent til personaleboliger,
15 procent til boligsociale formål, 15 procent til
ønskeflytninger og resten til de almindeligt bolig-
søgende.
LANDSSTYRETS PROBLEM er personale-
pleje. Hjemmestyret mangler nemlig personale-
boliger specielt i Nuuk, men også i Upemavik og
Ittoqqortoormiit. Derfor vil landsstyret have råde-
ret over flere boliger. Og det kan kun ske ved selv
at fastsætte fordelingen af de boliger, der er til
rådighed i det offentlige.
Et af de allerstørste problemer de almindelige
boligsøgende kan se i øjnene, er manglen på
boligbyggeri og de mange boliger, der i de kom-
mende år skal renoveres. Landsstyret ønsker
nemlig garanti for genhusning af lejere i ejen-
domme, der skal renoveres.
Over de næste 10-15 år skal omkring 1500 lej-
ligheder renoveres. Disse lejere skal have et sted
at bo. Det kan kun ske ved at gøre indhug i de få
boliger (i Nuuk omkring 50-60 om året), der fri-
gøres til almindelige lejere.
FOR AT FØLGE MED i boligventelisten i Nuuk,
skønner INI, at der skal bygges 150 boliger om
året. I år er der ingen lejligheder, der bliver fær-
dige. Til næste år er der planlagt 118 og i de kom-
mende år er der planlagt endnu færre byggerier.
De private råber og skriger efter at bruge pen-
ge på boligbyggeri og er ovenikøbet med i lotte-
riagtige events for at få lov til at bygge. Men
hverken Nuup Kommunea eller hjemmestyret har
planer om at byggemodne for eksempel Malene-
landet, så det private boligbyggeri kan komme
igang.
Konsekvensen bliver længere ventelister for de
almindelige lejere, dyrere boliger og dermed et
endnu større skel i samfundets klassedeling.
Medarbejdere bliver mere stavnsbundne til de
jobs, hvortil de har været så heldige at få en bolig.
For hjemmestyret er det naturligvis gavnligt, at
flere stillinger kan opslås med bolig. Flere vil
søge, fordi der ikke er andre muligheder.
UNGE, SOM ØNSKER sig et job udenfor det
offentlige, kan se frem til at få en bolig, når de
bliver midt i 30-erne. På et tidspunkt, hvor man
må formode, at de selv har stiftet familie.
Imens taler landspolitikeme fortsat om at byg-
ge landingsbane i blandt andet Paamiut, hvor der
ganske vist er boliger nok. Men landsstyrefor-
manden gør selv opmærksom på, at der sidste år
rejste 220 personer til Paamiut via luftvejen. Og
selvom der var lidt flere nemlig 295, der rejste
derfra med helikopter, kan det næppe set i forhold
til boligproblematikken, renoveringsbehovet
inden for skolevæsenet, de sociale problemer og
ikke mindst set i forhold til de store problemer
inden for sundhedsvæsenet, give nogen mening.
Med glæde åbner politikerne lufthavnen i
Qaarsut - med stolthed også kaldet den første luft-
havn i en bygd!!!
Samtidig harselerer landsstyreformanden over
de sygdomme vi selv pådrager os med alkohol og
tobak og stiller i udsigt, at det i fremtiden kan vise
sig for dyrt at behandle disse sygdomme. Sund-
hedsvæsenet har nået sin smeretegrænse. Der bli-
ver brugt for mange penge på vor sundhed.
Stønnende af ubehandlet kræft (pådraget af
rygning?) kan vi således flyve fra den ene yder-
lighed til den anden i vores søgen efter et sted at
bo, en god skole, et godt sundhedsvæsen - et sted,
hvor det ikke er nødvendigt at drikke sig fra sans
og samling for at være til.
Administreret af midelmådig politiske visioner
til en pris af 400 millioner kroner om året, fylver
vi afsted til drømmeland.
Royal Greenland
APK-mi
siulittaasun-
ngortitsivoq
(PM) - APK-p 28. septem-
ber ataatsimeersuareerne-
rani uissuummissutigine-
qarpoq namminersorneru-
sut suliffiulaat Royal
Greenland siulittaasunng-
ortitsimmat. Kilisaataa-te-
qarfimmi pisortaq Henrik
Leth Hans Pavia Rosing
qinigassanngorteqqikku-
sunngitsoq paarlallugu siu-
littaasunngorpoq.
APK 1989-imili piler-
sinneqarmat Royal Green-
land namminersortunut u-
nammillertitul isigineqar-
tarpoq. Taamaattumik
uissuummissutaavoq APK
al-lamik isumalaalersi-
magunarmat, siulittaas-
oqarnerlu Royal Greenlan-
dimut inissillugu.
APK kalaallisut taaguu-
tini allanngortippaa taa-
guuserluni »Aalisariutinik
piginneqatigiiffiit Kattuffi-
at«, qallunnaatulli tuluttul-
lu laaguutini allanngortin-
nagu. Taamaalilluni umi-
arsuaatileqatigiinnut tama-
nut ammaassineq malugi-
niarlinneqarpoq, aamma
sinerissamut qanittumi
aalisariutilinnut.
Royal Greenland
besætter
formandsposten
i APK
(PM) - Det er med nogen
undren, at man efter
APK's generalforsamling
den 28. september kan
konstatere, at det hjemme-
styreejede Royal Green-
land har besat fandsposten.
Direktør Henrik Leth fra
trawlerdivisionen afløser
Hans Pavia Egede, der
ikke ønskede at genopstil-
le.
APK betragtede i de
første år siden stiftelsen i
1989 Royal Greenland
som en konkurrent til den
private organisation. Der-
for er det overraskende, at
APK tilsyneladende har
skiftet mening, og overrakt
Royal Greenland for-
mandsposten.
APK skiftede i forbin-
delse med generalforsam-
lingen sit grønlandske
navn ud med »Aaiisariuti-
nik piginneqatigiiffiit Kat-
tuffiat«, men beholder det
danske og engelske
binavn. Man ønsker der-
med at markere, at sam-
menslutningen er åben for
alle rederier, og rederier
der deltager i det kystnære
fiskeri.