Atuagagdliutit - 17.02.1994, Blaðsíða 13

Nr. 13 • 1994
Tunngavissaq
Suleqatigiissitap neriuuti-
gaa Nuuk siunissami vinter-
by-arrangement-inut ilan-
ngukkumaarnissaa.
- Siullermilli tunngavissa-
qartariaqarpugut. Marts-ip
naalernerani pisussaq aal-
larniutaassaaq uatsinnut
misilittagaqaataalersussaq,
neriuutigaarpullu taama
aaqqissuussineq ukiut ta-
maasa pisalissasoq, Jessie
Kleemann AG-mut oqarpoq.
Pikkorisseriarutta taava
nunat tamalaat aaqqissuus-
sinerannut peqataanissat-
sinnut periarfissaqarnerlu-
ta paasiumaarparput.
Apummik eqqumiitsuli-
orluni kusanarneqqisaatsit-
sinissaq Namminersorne-
rullutik Oqartussanik ta-
piiffigineqarsimavoq. Ta-
piissutit karsiliornermut
atorneqassapput taakkua
kuitsivittullusooq atorne-
qas sagam ik.
- Inuussuttut suliffissa-
qartinniarlugit Nuuk Kom-
muneata pilersissimasaata
»NIS«-ip (Nuummi Inuu-
suttunut Sullivik) karsit sa-
nassavai. Eqqarsaataavoq
karsit apummik immerne-
qassassut, ullualunnilu
uninngatinneqassapput
aputip manngertinnissaa
pillu gu. T amanna pereerpat
karsit isaterneqassapput
apullu manngertoq ilusiler-
sorlugu aallartinneqarsin-
naanngussaaq, Jessie Klee-
mann nassuiaavoq.
Suleqatigiit neriuutigaat
apummik eqqumiitsuliat
påskekkut nalaanni naam-
massissasut. Apummik eq-
qumiitsuliat Nuummi kul-
turi pillugu illorsuassap toq-
qavissaata nalaani sanane-
qassapput.
Et hold elever fra Kunstskolen i Nuuk stiftede bekendskab
med at arbejde med sneskulpturer i foråret 1991. Et af
resultaterne var denne imponerende flotte fugl. (Ass./Foto:
Knud Josefsen).
andet end ski
5 i sneskulptureme
mulighed for at deltage i et
internationalt vinterby-ar-
rangement. Lulleå i Sverige
for eksempel er ret kendt for
sine vinterby-arrangemen-
ter.
En start
Arbejdsgruppen håber på at
kunne få indlemmet Nuuk i
disse vinterby-arrangemen-
ter i fremtiden.
- Men vi skal først lige i
gang. Arrangementet i
marts er en begyndelse, som
skal give os nogen erfarin-
ger, så håber vi, at det bliver
en årlig tilbagevendende be-
givenhed, siger Jessie Klee-
mann til AG. Når vi bliver
gode, kan vi se på, om der
kan blive mulighed for at
medvirke ved de internatio-
nale arrangementer.
Sneskulpturfestivalen
har fået et tilskud til arran-
gementet af Hjemmestyret.
Pengene bruges til at bygge
kasser, der skal bruges som
en slags støbeforme.
- Nuuk Kommunes ung-
domsprojekt »NIS« bygger
de kasser, der skal bruges.
Det er meningen af kasserne
skal fyldes med sne, der skal
stå nogen dage og synke
sammen og blive hård. Her-
efter piller man siderne af,
og sneblokke er klar til at
blive forarbejdet, forklarer
Jessie Kleemann.
Arbejdsgruppen håber, at
skulpturerne kan stå færdi-
ge til påsken. Sneskulptu-
rerne vil blive opført på
pladsen, hvor det nye kul-
turhus skal placeres i Nuuk.

Ilisimatusarfimmi
suleqatigiiimikkut
ajomartorsiuteqameq?
Allattoq: Birger Poppel
Fagkoordinatorimik soraar-
sitsinerup ilinniartitsisullu
pingasuusut aappaata mia-
nersoqqussummik tunine-
qarnerata kinguneraa, Ilisi-
matusarfimmi ingerlatsi-
nermut institutimi ilinniar-
tut akornnanni nalorniner-
mik pilersitseqqinneq.
Nalornilersitsisinnaavoq,
toqqaannartumik suleqa-
taanngitsut »akuliukkaa-
ngata« minnerunngitsumik
pissutsit ilinniamikkut ilisi-
matusarnikkullu intitutip
Af Birger Poppel
Med fyringen af fagkoordi-
natoren og tildeling af en ad-
varsel til den anden af de ialt
tre lærere på Institut for ad-
ministration, er der igen
skabt usikkerhed for de stu-
derende på den administra-
tive linje på Ilisimatusarfik.
Det kan altid problemati-
seres, når ikke direkte invol-
verede »blander sig« ikke
mindst i forhold vedrørende
en uddannelses- og forsk-
ningsinstitution med selv-
styre.
Når jeg alligevel ønsker at
bidrage med en kommentar
til den aktuelle begivenhed,
skyldes det, at jeg opfatter
Grønlands Universitets
virksomhed som et væsent-
ligt emne for den offentlige
debat. Og samtidig at jeg
gennem en årrække har væ-
ret i kontakt med Ilisimatu-
sarfik som censor på den ad-
ministrative linje, som ar-
bejdsgiver for studerende
derfra og som samarbejds-
partner med universitet i
forskellige sammenhænge.
Det er min opfattelse, at
der gennem de seneste år er
skabt ro omkring den admi-
nistrative uddannelse - i for-
bindelse med oprydning i
studieordningen, etablering
af forudsætninger for kvali-
ficeret undervisning og
forskning. Disse forudsæt-
ninger er bl.a. skabt gennem
fastansættelser af videnska-
belige medarbejdere og gen-
nem en aftale med Institut
for Statskundskab ved År-
hus Universitet om at stille
undervisere til rådighed.
Endvidere har Institut for
Administration taget for-
skellige initiativer til at åb-
ne universitetet mod omver-
denen - herunder påbegyn-
delse af diskussion om ud-
dannelsen med censorkorp-
set.
namminersortuusup ilua-
niittut pineqartillugit.
Maannakkut pisoq pi-
ngaartinnartoq oqaaseqarfi-
gerusuppara isumaqarama
Kalaallit Nunaata universi-
tetiata ingerlanera inuiaqa-
tigiit akornanni oqallinner-
mi oqallisissaasoq pingaaru-
teqarluinnartoq. Aammat-
taarli ukiorpassuit ingerla-
nerini censoritut Ilisimatu-
sarfimmi ingerlatsinermut
instituti atassuteqarfigisi-
magakku, aammalu illinni-
Ikke manglende faglige
kvalifikationer, ikke pæda-
gogisk inkompetance var år-
sagen til fyringen af fagko-
ordinatoren. Og det var ikke
de studerende, lærere eller
censorer ved Institut for Ad-
minition eller de virksomhe-
der/organisationer, der hav-
de studerende tilknyttet,
der fremførte utilfredshed.
Fyringsgrundlaget var
samarbejdsproblemer, og
det var kolleger fra de to an-
dre institutter og universi-
tetets ledelse, der fældede
dommen.
Det er tankevækkende, at
det blot er 2-3 år siden, der
sidst var »samarbejdspro-
blemer«. Samarbejdsproble-
merne var også dengang i
forholdet mellem Institut
for Administration og de øv-
rige institutter - og konse-
kvenserne til stor skade for
de studerende og det sam-
fund, der har så hårdt brug
for uddannede administra-
torer fra Grønlands eget
universitet til at erstatte til-
kaldte akademikere.
En intern - og i lang tid
fortrolig - rapport udarbej-
det af en ansat ved universi-
tetet skulle formentlig den-
gang udrede trådene. For-
mentlig fordi rapporten for-
blev intern.
De studerende opfordrer i
en pressemeddelelse til en
»uvildig undersøgelse af de
ting som sker blandt ledelse
og universitetsråd, samt på
Institut for Administra-
tion«. Der er al mulig grund
til at dette ønske bakkes op
samt, at en sådan undersø-
gelse kommer til at omfatte
hele universitetets virksom-
hed og virkemåde, samt at
undersøgelsen denne gang
bliver foretaget af personer
uden for universitetet.
artut tassanngaanneersut
sulisoralugit, kiisalu assi-
giinngitsorpassuartigut
universiteti suleqatigisarsi-
magakku oqaaseqarusuppu-
nga.
Uanga paasinninnera ma-
lillugu, ukiut kingulliit
ingerlanerini ingerlatsiner-
mut ilinniartitaaneq iluar-
sarneqarsimavoq - ilinniar-
nerup ingerlannerata iluar-
sineqarneragut ilinniartitsi-
nerullu ilisimatusarnerullu
pitsaasup tunngavilerne-
qameragut, inunnik atorfi-
nitsitsisarnikkut, kiisalu
Århusip universitetiani in-
stitut for Statskundskabi-
mut ilinniartitsisunik tiki-
sitsisarnissamut isumaqati-
giissuteqarnikkut. Kiisalu
aamma ingerlatsinermut in-
stituti suliniarnernik assi-
giinngitsunik aallarniissaa-
simapput universitetip
avammut ammarnissaa siu-
nertaralugu - tassunga ata-
tillugu oqallinneq aallarner-
neqarluni censoriusut ilin-
niartitaanissaat pillugu.
Fagkoordinatorip soraar-
sitaaneranut ilinniakkati-
gut piginnaasat, atuartitsi-
sinnaannginnerluunniit
peqqutaatinneqanngillat.
Atuartut, ilinniartitsisut
censorilluunniit ingerlatsi-
nermut institutimut atassu-
teqartut, imaluunniit sulif-
feqarfiit/peqatigiiggiifiiit,
ilinniartunut atassuteqar-
tut soraarsitaasumut naam-
magittaalliummik saqqum-
miussinngillat.
Soraarsitaanermut tun-
ngaviutinneqarpoq suleqa-
tigiinnikkut ajomartorsiu-
teqarneq, institutinilu aap-
paanni marlunni suleqataa-
73
sut, universitetillu aqutsiso-
qarfiata soraarsitaaneq pivi-
usunngortippaat.
Eqqarsariaallannarpoq
ukiut marluk - pingasuin-
naat qaangiummata, »sule-
qatigiinnildcut ajornartorsi-
ortoqarmat«. Suleqatigiin-
nikkut ajornartorsiutit taa-
manissaaq institutinut ar-
laannut marlunnut atassu-
teqarput, pisullu taassuma
kinguneraa ilinniartut, inu-
iaqatigiillu, nu nat ta nam-
mineq universitetiani inger-
latsineq siunertaralugu ilin-
niarsimasunik, ilinniarsi-
masunik tikisitanik taarsii-
sussanik atorfissaqartitse-
qisut ajoquserneqarneran-
nik. Uisimatusarfiup akun-
nerani - sivisuumik iser-
tuunneqartoq allaatigisaq,
universitetimi sulisup alla-
gaata ajornartorsiutaasut
aaqqittussaasimagaluarpai.
Immaqa allaatigisap ihsima-
tusarfiup akunneraniigin-
narnera peqqutigalugu.
Ilinniartut tusagassiuuti-
tigut allagaqarlutik kaju-
missaaripput »nakerisarsi-
orneqanngitsumik misissu-
garineqassasut pissutsit
aqutsisut akornanni aam-
malu universitetip ataatsi-
miititaliaani pisut, kiisalu
ingerlatsinermut instituti-
mi pisut«. Pissutissaqarlu-
arpoq kajumissaarutip taa-
suma tapersersorneqarnis-
saanut, kiisalu misissuiner-
mi taamaattumi ilanngun-
neqassasoq universitetip ta-
marmiusup ingerlanneqar-
nera, ingerlariaasaalu, kii-
salu misissuineq tamatu-
muuna inunnit universite-
tip avataaneersunit inger-
lanneqassasoq.
Eqqarsariaallannarpoq ukiut marluk - pingasuinnaat qaa-
ngiummata, »suleqatigiinnikkut ajornartorsiortoqarmat«.
Suleqatigiinnikkut ajornartorsiutit taamanissaaq instituti-
nut arlaannut marlunnut atassuteqarput, pisullu taassuma
kinguneraa ilinniartut, inuiaqatigiillu, nunatta nammineq
universitetiani ingerlatsineq siunertaralugu ilinniarsima-
sunik, ilinniarsimasunik tikisitanik taarsiisussanik atorfis-
saqartitseqisut ajoquserneqarnerannik, Ilisimatusarfimmi
pissutsit pillugit Birger Poppel ilaatigut allappoq. (Ass./foto:
Knud Josefsen)
Det er tankevækkende, at det blot er 2-3 år siden, der sidst
var »samarbejdsproblemer«. Samarbejdsproblemerne var
også dengang i forholdet mellem Institut for Administration
og de øvrige institutter - og konsekvenserne til stor skade for
de studerende, og det samfund, der har så hårdt brug for
uddannede administratorer fra Grønlands eget uviversitet
til at erstatte tilkaldte akademikere, skriver Birger Poppel
blandt andet omrking uroen på Ilisimatusarfik.
Samarbejdsproblemer
på Ilisimatusarfik?