Treklöverbladet - 01.03.1914, Blaðsíða 2

Treklöverbladet - 01.03.1914, Blaðsíða 2
2 at blande sig i fornuftige Folks private Forholde. Men saa længe vi nu faar beholde vor Whisky i Fred, skal vi forelöbig ikke klage. natuY-TTlEnneskE. Flyt Fmrslag til FredningslDU. Efter sikkert Forlydende skal en her- boende G. Þ. have udarbeidet et læng- ere Forslag angaaende Fredning af is- landsk Vildt, særlig Fjærkræ og sendt samme til Alþinget, der skal votere over dets Vedtagelse nu til Sommer. Vi har seet enkelte Udkast dukke op her i en Middagsavis og samler nu alt det, vi har faaet erfare om denne for alle Jægere saa vigtige Sag i »Tre- klöverbladet«. Forslaget fra Þ. begynder saaledes: »Höjst agtede Alþing! Jeg vil idag tage Pennen fat og skrive lidt til dig, kjære Alþing, da der har i Landet foregaar foreskjellige Ting, som kan give Anledning til forskelligartet Eftertanke. Saaledes ser man ikke længere Svaner ude paa Havnen, Jern- banetogene har skræmt væk Ryperne oppe paa Æskjulið, Nedstyrtningen af store Stenblokke i Havnen for at lave Mole har jaget væk Grauslæppa og Rauðmaga, der forlængst burde have været fredet, de moderne Kloaker har ödelagt Hundesteilene, der i gamle Dage frydede de Spadserende langs Lækjar- götu nede i den store, brede Rendesten, som gik der. Nu er denne overmuret, og de söde smaa Hundesteile er væk, ja, kjære Alþing, maaske er de helt ud- ryddede, og vil aldrig mere komme til- bage! Hvis ikke alle vore Dyrearter rent skal udryddes, maa der gribes kraftig fat. Alþinget har vistnok fredet det mad- nyttige Vildt som Loer, Ryper, Svaner, alle Bekkasinarte'r, Strandskader, Lamme- gribbe, Storke, Stenvendere, — de sidste grundet paa Arbeidet med Molen — Flam- ingoer, Kanariefugle, Pappegöier, Tur- telduer, Paradisfugle, Kolibrier, Sommer- fugle, löse Fugle, örne og andre mad- nyttige Fugle, men der er endnu meget, som Alþinget grundet paa den knappe Tid ikke fik taget med, og som nu jeg vil bede det Höiværdige Alþing ikke at forglemme nu til Sommeren. 1. Först og fremst Spoverne, der tilhörer Sangfuglene. Da disse Fugle har et meget langt Næb, kan de ud- sende meget længere Triller end de kortnæbbede Sangfugle. Man holder nu paa med at lave istand et Grammofon- fjelag til at faa mest mulig af disse Fugles Sang paa Grammofonplader og saa vil vor Handelskonsulent se til at faa solgt disse til Udlandet, hvor disse Fugle holder paa at udryddes ved blod- tördtige Mennesker, der kun elsker Kjödet og ikke Sangen. Der bör derfor TREKL0VERBLADET strax laves en evig Fredningslov for disse vore bedste Natursangere. 2. Saa har man Hrossagauken, der svæver höit op i Luften og bræger som et Faar. — Denne Fugl ligefrem bræger efter at blive fredet, den er en Nati- onal-Fugl, da Faareavlen er vor Ho- vednæringsvei næst efter Fiskerierne. Da der findes onde Mennesker, der vírkelig har Hjærte til at skyde disse næsten uskyldige Lamme-Fugle, bör der strax sættea Forbud herimod, da disse Fugle er til stor Glæde allesteder, hvor man kan höre deres glade Brægen oppe mellem Skyerne, og den, der har hört disse Fugles Samtaler med Faarene, vil aldrig glemme, hvor höitideligt og op muntrende dette virker ude i Guds fri Natur, ja, jeg har bemærket, at mange Faar holder meget af disse Fugle. 3. Himbrimen eller Islommen er heller ikke fredet, noget der er rent meningslöst, da den opliver de ensomme Vande med sine höie Raab, der minder om Smaabörn, der kalder paa sin Mor, naar der er et eller andet i Vejen. Is- lommen er en pragtfuld Fugl, ja, en af vore störste Fugle, hvorfor det er let tere at faa Ram paa denne end f. Ex. Sommerfuglene. Da vore Ferskvande ofte er smækfulde af Foreller, saa der ofte er for lidt Vand for dem til at kunne komme forbi hverandre, er Is- lommen af störste Nytte, idet den spiser op til 50 Pund Foreller om Dögnet. Hvis ikke den var, vilde vore Vande raadne op af Foreller, der paa Grund af sin Tallöshed staar som Sild i en Tönde. Der bör saaledes helst sörges for, at der oprettes kunstige Udklæk- ningsanstalter for Islommen, ligeledes 80m Handelskonsulenten bör opkjöbe alle de Exemplarer af Arten, som han kan komme over i Udlandet. 4. Rovmaagerne eller Veiðabjellerne er heller ikke medtaget i den sidste Fred- ningslov. Disse Fugle er meget store og lægger store, nærende Æg, der ny- des af Bönderne, der paa den Maade kan spare paa den Föde, de ellers maa kjöbe i Byerne. Hvorfor skal man saa ikke sörge for at hindre denne Fugl fra at blive udryddet. Der skydes nu hvert Aar mindst et Dusin Stykker af dem, saa skal denne Jagt fortsættes paa denne Maade, vil dette ædle Vildt snart være helt udryddet. Der maa for Sik- kerheds Skyld ogsaa laves en liden Extralov om Æggene, saales at Bön- derne ikke maa have Anledning til at tage mere en 8/l6 af Æggenes Antal ud af Reden, og faa at dette skal stemme, bör Repstjóren altid være tilstede ved Æggesamlingen og beregne Bröken ved Hjælp af en Logaritmetabel. Logarit- metabellerne udleveres gratis af det Offentlige. 6. Ravnen er en af de Fugle, som staar nævnt oftest i Sagaen, og bör om ikke andet, saa fredes af denne Aarsag. Desuden er den en Selskabsfugl og op- liver de öde Klipper med sin Sang. Vistnok siges det, at den tager Lam om Foraaret, men det har ingen Ting at sige, for det er jo stor Mulighed for, at hvis den ikke tager disse Lam, saa vilde de dö alligevel. Og Ravnene er de eneste af vore Fugle, der lader af- holde Thing, naar der er noget paa- færde, saaledes er der Þingplads her paa Sydlandet oppe i Rafnagjá i Þing- valla, der kommer de sammen og be- stemmer, hvor mange Rypekyllinger og Æg, hver især skal have Lov til at tage. Ravnen kan let tæmmes, og er den klogeste Fugl man har, og Klog- skabe bör belönnes her som andi'e Ste- der i Verden. 6. Falken bör nu absolut fredes, da vi bruger den som Nationalfugl, og som saaledes ogsaa er Skytshelgen for »Is- lands Falki», der beskytter vor Kvster mod næsvise Udlændinger, der vil stæle Fisk fra os. Vistnok tager den en hel Del Ryper, men det gjör jo ikke noget nu, da Ryperne endelig er fredede, ho- vedsagelig af den Aarsag, at denne vor nationale Fugl, Falken, skal have noget at leve af. Den, som skyder paa en Falk uden at træffe den, bör ilægges en Böde af 50 Kroner. Den, som skader den ved Skud uden at dræbe den, bör betale 500 Kroner. Og hvo, sem griber til Gevær og lader den om- komme, han bliver at sætte i Fængsel efter Lovbestemmelsen for uagtsomt Drab paa Medmennesker, og hvo, som atter for anden Gang dræber den, han bliver at forvise fra Landet með förste Skib, der gaar til Udlandet og skal have sin Eiendom, Ilustru og Börn at fortabe. Hvis en Udlænding dræber en Falk, bliver han at belægge med Jern og at sende hjem til sit Lands Regjer- ing i et paa Skibet særlig indrettet Rum og idömmes Landets strengeste Straf for overlagt Mord paa fredede Fugle. Skulde vedkommende Forbryder atter komme tilbage hertil, indsættes han i en tilmuret Lavahule. Forövrigt, da der her oppe findes mange Fuglearter, henstilles til de lov- givende Myndigheder at frede alle Fugle hele Landet over, ogsaa de, som er ude paa Havet. Specielt bör nævnes Sulerne, der skydes ude paa Eldey med stor Fare for Menneskeliv, da Eldey er saa steil som Skorsten, noget der bevirker, at Folk falder ned i Havet og omkom- mer. For ikke at forvolde stort Tab af Menneskeliv, bör der være stor Straf for at dræbe denne Fugl, der desuden er meget nyttig ved at man bruger dens vellugtende Fjær til Paafyldning af Sengetæpper. Det er derfor en dobbelt Grund til Totalfredning af denne Fugl. Blaarœven er et meget værdifuldt Dyr, da dens Skind er værd optil 30 Flasker Whisky efter de nugjældende Priser her paa Stedet og af denne Aarsag bör dette Dyr totalfredes i 100 Aar. Om af ikke anden Aarsag er det en ud- mærket Foranstaltnig, at Ryperne er fredet, da denne Ræv hovedsagelig lever af Ryper, og en Rype er ikke værd mere end ‘/200 eu Blaaræv. Löse Fugle har nu i de sidste 20 Aar været helt fredede, saa hvis disse ikke skal ödelægges, bör der hurtigst laves ialfald en forelöbig Fredningslov for disse. De bör saaledes være fredede fra 15. Apr. til 15. Sept. hvert Aar, da man i den lyse Aarstid har lettere for at kunne kontrollere Lovens Oprethol-

x

Treklöverbladet

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Treklöverbladet
https://timarit.is/publication/548

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.