Treklöverbladet - 01.03.1914, Blaðsíða 2

2
at blande sig i fornuftige Folks private
Forholde. Men saa længe vi nu faar
beholde vor Whisky i Fred, skal vi
forelöbig ikke klage.
natuY-TTlEnneskE.
Flyt Fmrslag til FredningslDU.
Efter sikkert Forlydende skal en her-
boende G. Þ. have udarbeidet et læng-
ere Forslag angaaende Fredning af is-
landsk Vildt, særlig Fjærkræ og sendt
samme til Alþinget, der skal votere over
dets Vedtagelse nu til Sommer.
Vi har seet enkelte Udkast dukke op
her i en Middagsavis og samler nu alt
det, vi har faaet erfare om denne for
alle Jægere saa vigtige Sag i »Tre-
klöverbladet«.
Forslaget fra Þ. begynder saaledes:
»Höjst agtede Alþing!
Jeg vil idag tage Pennen fat og skrive
lidt til dig, kjære Alþing, da der har i
Landet foregaar foreskjellige Ting, som
kan give Anledning til forskelligartet
Eftertanke. Saaledes ser man ikke
længere Svaner ude paa Havnen, Jern-
banetogene har skræmt væk Ryperne
oppe paa Æskjulið, Nedstyrtningen af
store Stenblokke i Havnen for at lave
Mole har jaget væk Grauslæppa og
Rauðmaga, der forlængst burde have
været fredet, de moderne Kloaker har
ödelagt Hundesteilene, der i gamle Dage
frydede de Spadserende langs Lækjar-
götu nede i den store, brede Rendesten,
som gik der. Nu er denne overmuret,
og de söde smaa Hundesteile er væk,
ja, kjære Alþing, maaske er de helt ud-
ryddede, og vil aldrig mere komme til-
bage! Hvis ikke alle vore Dyrearter
rent skal udryddes, maa der gribes
kraftig fat.
Alþinget har vistnok fredet det mad-
nyttige Vildt som Loer, Ryper, Svaner,
alle Bekkasinarte'r, Strandskader, Lamme-
gribbe, Storke, Stenvendere, — de sidste
grundet paa Arbeidet med Molen — Flam-
ingoer, Kanariefugle, Pappegöier, Tur-
telduer, Paradisfugle, Kolibrier, Sommer-
fugle, löse Fugle, örne og andre mad-
nyttige Fugle, men der er endnu meget,
som Alþinget grundet paa den knappe
Tid ikke fik taget med, og som nu jeg
vil bede det Höiværdige Alþing ikke at
forglemme nu til Sommeren.
1. Först og fremst Spoverne, der
tilhörer Sangfuglene. Da disse Fugle
har et meget langt Næb, kan de ud-
sende meget længere Triller end de
kortnæbbede Sangfugle. Man holder nu
paa med at lave istand et Grammofon-
fjelag til at faa mest mulig af disse
Fugles Sang paa Grammofonplader og
saa vil vor Handelskonsulent se til at
faa solgt disse til Udlandet, hvor disse
Fugle holder paa at udryddes ved blod-
tördtige Mennesker, der kun elsker
Kjödet og ikke Sangen. Der bör derfor
TREKL0VERBLADET
strax laves en evig Fredningslov for
disse vore bedste Natursangere.
2. Saa har man Hrossagauken, der
svæver höit op i Luften og bræger som
et Faar. — Denne Fugl ligefrem bræger
efter at blive fredet, den er en Nati-
onal-Fugl, da Faareavlen er vor Ho-
vednæringsvei næst efter Fiskerierne.
Da der findes onde Mennesker, der
vírkelig har Hjærte til at skyde disse
næsten uskyldige Lamme-Fugle, bör der
strax sættea Forbud herimod, da disse
Fugle er til stor Glæde allesteder, hvor
man kan höre deres glade Brægen oppe
mellem Skyerne, og den, der har hört
disse Fugles Samtaler med Faarene, vil
aldrig glemme, hvor höitideligt og op
muntrende dette virker ude i Guds fri
Natur, ja, jeg har bemærket, at mange
Faar holder meget af disse Fugle.
3. Himbrimen eller Islommen er
heller ikke fredet, noget der er rent
meningslöst, da den opliver de ensomme
Vande med sine höie Raab, der minder
om Smaabörn, der kalder paa sin Mor,
naar der er et eller andet i Vejen. Is-
lommen er en pragtfuld Fugl, ja, en af
vore störste Fugle, hvorfor det er let
tere at faa Ram paa denne end f. Ex.
Sommerfuglene. Da vore Ferskvande
ofte er smækfulde af Foreller, saa der
ofte er for lidt Vand for dem til at
kunne komme forbi hverandre, er Is-
lommen af störste Nytte, idet den spiser
op til 50 Pund Foreller om Dögnet.
Hvis ikke den var, vilde vore Vande
raadne op af Foreller, der paa Grund
af sin Tallöshed staar som Sild i en
Tönde. Der bör saaledes helst sörges
for, at der oprettes kunstige Udklæk-
ningsanstalter for Islommen, ligeledes
80m Handelskonsulenten bör opkjöbe
alle de Exemplarer af Arten, som han
kan komme over i Udlandet.
4. Rovmaagerne eller Veiðabjellerne
er heller ikke medtaget i den sidste Fred-
ningslov. Disse Fugle er meget store
og lægger store, nærende Æg, der ny-
des af Bönderne, der paa den Maade
kan spare paa den Föde, de ellers maa
kjöbe i Byerne. Hvorfor skal man saa
ikke sörge for at hindre denne Fugl
fra at blive udryddet. Der skydes nu
hvert Aar mindst et Dusin Stykker af
dem, saa skal denne Jagt fortsættes paa
denne Maade, vil dette ædle Vildt snart
være helt udryddet. Der maa for Sik-
kerheds Skyld ogsaa laves en liden
Extralov om Æggene, saales at Bön-
derne ikke maa have Anledning til at
tage mere en 8/l6 af Æggenes Antal ud
af Reden, og faa at dette skal stemme,
bör Repstjóren altid være tilstede ved
Æggesamlingen og beregne Bröken ved
Hjælp af en Logaritmetabel. Logarit-
metabellerne udleveres gratis af det
Offentlige.
6. Ravnen er en af de Fugle, som
staar nævnt oftest i Sagaen, og bör om
ikke andet, saa fredes af denne Aarsag.
Desuden er den en Selskabsfugl og op-
liver de öde Klipper med sin Sang.
Vistnok siges det, at den tager Lam
om Foraaret, men det har ingen Ting
at sige, for det er jo stor Mulighed for,
at hvis den ikke tager disse Lam, saa
vilde de dö alligevel. Og Ravnene er
de eneste af vore Fugle, der lader af-
holde Thing, naar der er noget paa-
færde, saaledes er der Þingplads her
paa Sydlandet oppe i Rafnagjá i Þing-
valla, der kommer de sammen og be-
stemmer, hvor mange Rypekyllinger og
Æg, hver især skal have Lov til at
tage. Ravnen kan let tæmmes, og er
den klogeste Fugl man har, og Klog-
skabe bör belönnes her som andi'e Ste-
der i Verden.
6. Falken bör nu absolut fredes, da
vi bruger den som Nationalfugl, og som
saaledes ogsaa er Skytshelgen for »Is-
lands Falki», der beskytter vor Kvster
mod næsvise Udlændinger, der vil stæle
Fisk fra os. Vistnok tager den en hel
Del Ryper, men det gjör jo ikke noget
nu, da Ryperne endelig er fredede, ho-
vedsagelig af den Aarsag, at denne vor
nationale Fugl, Falken, skal have noget
at leve af. Den, som skyder paa en
Falk uden at træffe den, bör ilægges
en Böde af 50 Kroner. Den, som
skader den ved Skud uden at dræbe
den, bör betale 500 Kroner. Og hvo,
sem griber til Gevær og lader den om-
komme, han bliver at sætte i Fængsel
efter Lovbestemmelsen for uagtsomt
Drab paa Medmennesker, og hvo, som
atter for anden Gang dræber den, han
bliver at forvise fra Landet með förste
Skib, der gaar til Udlandet og skal
have sin Eiendom, Ilustru og Börn at
fortabe. Hvis en Udlænding dræber en
Falk, bliver han at belægge med Jern
og at sende hjem til sit Lands Regjer-
ing i et paa Skibet særlig indrettet
Rum og idömmes Landets strengeste
Straf for overlagt Mord paa fredede
Fugle. Skulde vedkommende Forbryder
atter komme tilbage hertil, indsættes
han i en tilmuret Lavahule.
Forövrigt, da der her oppe findes
mange Fuglearter, henstilles til de lov-
givende Myndigheder at frede alle Fugle
hele Landet over, ogsaa de, som er ude
paa Havet. Specielt bör nævnes Sulerne,
der skydes ude paa Eldey med stor
Fare for Menneskeliv, da Eldey er saa
steil som Skorsten, noget der bevirker,
at Folk falder ned i Havet og omkom-
mer. For ikke at forvolde stort Tab af
Menneskeliv, bör der være stor Straf
for at dræbe denne Fugl, der desuden
er meget nyttig ved at man bruger
dens vellugtende Fjær til Paafyldning af
Sengetæpper. Det er derfor en dobbelt
Grund til Totalfredning af denne Fugl.
Blaarœven er et meget værdifuldt Dyr,
da dens Skind er værd optil 30 Flasker
Whisky efter de nugjældende Priser
her paa Stedet og af denne Aarsag bör
dette Dyr totalfredes i 100 Aar. Om
af ikke anden Aarsag er det en ud-
mærket Foranstaltnig, at Ryperne er
fredet, da denne Ræv hovedsagelig lever
af Ryper, og en Rype er ikke værd
mere end ‘/200 eu Blaaræv.
Löse Fugle har nu i de sidste 20 Aar
været helt fredede, saa hvis disse ikke
skal ödelægges, bör der hurtigst laves
ialfald en forelöbig Fredningslov for
disse. De bör saaledes være fredede
fra 15. Apr. til 15. Sept. hvert Aar, da
man i den lyse Aarstid har lettere for
at kunne kontrollere Lovens Oprethol-