Norðlýsi - 20.07.1917, Blaðsíða 2

Historiens Vidnesbyrd viser, at
den Nátion, der har den raæg-tigste og
bedst nđrusteđe Hær, liar ogsaa staaet
sig bedst i Selvhæv-delseskampen. Dette
vil vedblivende vise sjg saalænge det
militære Maskiueri ikke er afskaffet.
Naar Hr. Skaalum i sin dybe Eansa-
gelse har udfundet, at det liverken er
Kultur eller Kanoner, der liolđer et
Polk i Live koimner han, efter at liave
passeret Kærlighed til Næsten, til
S p r o g e t og citerer nedenstaaenđe
Vers af Grundtvig:
Til et Folk de alle hørø,
soni sig regne vil dertil,
har for Modtrsmaalet Øre.
liar for Fædrolandet Ild.
» Men detto cr ikke rigtigt alt-
samraen<, siger den skarpskuende Kri-
t.ikus under Henvisning til de Sproglige
FoVhold i Svejts og Belgien. Iían fin-
đer' det derfor i sin Orden at Linien
- har for Modersraaalet Øre« bliver
sløjfet i ovenstaaende Vers af Grunđt-
vig for at dette kau være det rotte
TJdtryk for, livad der holder et Folk i
Live: altsaa heller ikke Sproget har
Betyđning i et Foiks Selvhævdelse!
Dormed er det Viljen til at Iiere
sannnen, der er det afgorende, siger
Hr. Skaalum, men livad det egontlig- er
der fremelsker denne Viljø nævnes der
ikke. Denne ejendommelige Sprog-
betragtning finder ogsaa Anvendelse
i vort Forhold til Danmark. Vi har jo
vort Modersmaal Færøsk, som jo er
vidt forskeliigt fra Grundtvigs Moders-
maal. I et halvt Aarhundrede har vi
arbøjdet paa at skaffe vort Modersmaal
den Ret, der tilkomnier det indfenfor.
Færeernes Grænser og der er ikke
rnindst i »Dirama« gjort Forsøg paa
at givo denne Jievægelso Udseonde af
Afsondringspolitik. og dog kominer den
Mand, der staar til Ansvar for de oud-
sindede Skriverier, nu frem for Offent-
ligheden og siger: Sproget har ' ilcke
Betydning for Samherigheden. ITnæg-
telig noget overraskende nyt fra »Dim-
ma«s Side. Hvor bliver saa det aare-
lange Seperatistvrøv) af, som har Iiu-
ssret i »Diihma«s Spalter i Skaalums
•Redaktionstid? For Fremtiden kan
færøske Sprogvenner arbejde ufortrodent
uden at nære Bekvmring for at, »Dinir
ma og dens Forbnndsfæller fremsætter
Ordet Seperatisme i den Aulodning. Da
Sprogøt tillige er en'national Ejendom-
melighed, er clet gansko forklarligt, at
de Mænd, der arbejder for vore natio-
nale Bettigheder, ogsaa have det paa
Prbgrámmet.
Hvor mon den slappe Vilje til at
høro sammeri findes líos osV Er det
lios den Flok, der pynter sig mød
Navnet Samband eiler hos Selvstyre-
partiet? Spørger vi Færinger, lígogyl
digt hvilken politisk ■ Anskuelse do eud
nærer, saa vil alle paa det .bestemteste
benægte, at der hos dem personlig fin-
des Spire til Afsoudringspolitik. Er det
mon Maningen at man ved at kræve
mere Myndigbed for Lagtiuget skal
blive belueftet med Navnet, Seperatist?
Nej, Sanđheden er at det hele er og
har været en Frase, benyttet i poíitisk
Agitation Men en Agitation, b.ygget
paa en saa ubegrundet Paastand som
Adskillelsespolitik hos det ene af de
politiske Partier paa Færøerne, vil i
det lauge Løb ikke være frugtbringende,
meu snarore skæbnesvauger.
Naar Ilr. Skaalum ved at berøre
Adressen kommer til det overraskende
B.esultat, at ingen af de 4000 Meniie-
sker, der unđerskrov Adressen, »liar for
Fæđrelanđet Ild«, eller med andre Ord,
nærer Kæiiighed til Fædrelandet, saa
vil dønne iians Doru før eller senere
falde tilbage paa ham selv.
Hans Tale 0111 politiske Gullashba-
rouer er sikkert inspireret fra hejere
Regioher og er for højtravende for al-
mindelige Menneskers Fatteevne. Men
naar han udtaler dette, er do poiitiske
Gullashbaroner sikkert hans nærmeste
Omgangsfæller. Og livis đisse virkelig
findes, beklager jeg saminen med Skaa-
lum, at đisse ikke kan rammes.
B.
„V ESTA” SÆ NKET.
Nu gik Vesta den samme Vej
som saa maiige andre Skibe og 5 af
Mandskabet er dod eri voldsom Død. Fra
de Ture, Sibet har gjort til Færeerne
er Mandskabet kernlt af mange lier og
godt kendt af den som har sejlet med
,,Vesta“. Jeg har hftftLejlighed til attale
med nogle af de m om dores Berragtninger
over den ulykkelige Stilling ved en
saadan Sejiads til England, hvor de
hvert Øjeblik kan veute Død og Øde-
læggelse—jeg har tidt undret mig over
Søíolks Dødsforagt og saaleđes ofte
hørt Udtalelse, livor Hovedvægten har
været lagt paa den Fortjæneste en Tur
kan udhriuge og hvor Faren har været
vejet op imod Fortjenesten en Tanke
som Landboeren. ikke godt . kan sætto
sig ind i. Der blev talt frein og tjlbage
om dette Emne, og der blev ogsaa gjort
gældende at Sømanđen foruden Uđsigt
til at kunne nyde en stor Fortjæneste
ogsaa og maaske i ferate Række glæder
sig ved at gei-e Livet og maaske en
livlig Samfundsvirksomhed luuelig for
.Befolkningen paa Laiudjordøn. Om„Vosta“
I maa vi sige, at den liar været os en
stor Stette i denne vanskelige 'l’id;
(len har baade ført mange Varev til
Færøerue,' ofte naar vi næsten var helt
udgaaet, og den har ligledes ført megen
Fisk ovqv H:\vet og saaledes bidraget
meget til vor nedvepdige- Omsætning.
De fem Mænd som de har ladet Livet
maa vi bringe eu dybføít Tak, og lig'e-
ledes paaskønue det evrige Manskab
Offervillighed.
S.
ITlykkestllfæltle.
I sidste Uge blev en 2—3 Aars
Pige, en Datter áf Martin Klein, An-
defjorđ forbrændt ved at falde i en
Gryde med kógende Vand. Barnet đøđø
efter 24 Timers Forløb. Det er des-
værre ilcke sjaildent mau hører om slige
Hændelser, men hvert Tilfælde maa ma-
no os til at uđviso største Forsigtighed.
Stor Ildebraníl har hærget,
Byen Trondhjem, hvor bl. a. Toldboden
er nedbrænđt Skaden anslaas til ca. 10
Millioner Kroner.
„Ceres“ tuenket, »Ceres« og
»Vesta« kom til' at have Skæbne fæl-
les, idet deu íørvtnævr.te nu ogsaa er
torpederet. To a£ Besætningen skal
være omkommet.
G RIN I)
1 seinastú vikú komu griudabod,
men tiverri var hetta hará døglingar
Um sama Jeiti skuldu Vidingar,. sum
vóru i Seydtorvu og. íløygadu siggja
eina griud uppá einar hnndrad hvalir,
men har var eingin bátur. Eydvita
lievdi tad verid vordid sum fongur at
fingiđ grind nú og ta ikki miunst
firi spikid, sum jú cr góóúr vidskeri
hja okkum Føroyingum.
SiltlcfIskeriet paa Island.
~ . -
Den norskø Konsul har udseiult on
Beretning angaaeíide Sildefiskeries paa
Isiaml, livoraf a'nfyres felgende,:
Dor er tidligere udtalt, at Ise
fjorđsdybet maa anses for en af Frem-
tidens inest lovende Sildepladser paa
Island. Norske Forretniiigsfolk i Silde-
branchen har i midlertiđ været af den
Mening, at, Isefjorđsdybet skyldtes rene
Tilfældigheder sin Stikces, eller at Er-
faringen i aitfald var ringe til, at man
kunde statiónere Fartøjer der. Nu har
Frfaringen vist, at Silđefiskeriet dór
er stabilt og giver et større Udbyttø
end i Siglufjord. Erfaringen for de
forskellige Aar er faldet saaledes ud:
I (1913 blev der íiskot et Par
Hunđredo Tønder Havsild med Stuinper
af “en Snurpenot. Dette Fiskeri er i