Norðlýsi - 28.06.1918, Side 3

TJdviklingeii heroppe, og vav med i Av-
ljejdet fov peniiem Frihandelen at sætte
Liv i vov Ernæringsdrift, som i altfor
beklageiig' Grad var gaaet af Lave gen-
nem Monopolhandelens aarhnndredlange
Uegimente.
Faktor Djurkuus blev født i 1834
*Og opnaaede saaledes en Alđer af 84
•'Aar. Rom ung- var han paa Embeds-
‘Koritorcr i Thorshavn, hvor han erhver-
veđe sig en ikke ringe praktisk Erfa-
í'ing i juriđiske Sporgsmaal. Renere
rejste han til Danmark, hvor han an-
sattes paa et Handelskontor i Ribe. Da
der alierede paa denne Tiđ var Tale om
.at opliæye 'Monopolimndolen paa Færo-
■erne, havdá Djurhuus alti'd tiltærikt sig
at kunne anvende den Handelsuddannel-
se, rhan under sit Danmai ksophold hav-
de erli-vervet sig, ‘i Frihandelens ri jene-
ste. Dette blev ogsaa til Virkeli.vheđ,
idet Hr. Djurliuus i 1858 kom til
Klaksvig og overtog læđelsen af den
gamie Monopolhanđelsforrotning, som
nu var );øbt af Jergen Becli og Sonner.
I 'de to Aar, der var gaaet siden Mo-
nopolliandelens Opliævelse, liavde gam-
le Mortensen været den nye Korretning.s
Leder, men paa det Tidspunkt J. C.
Djurhuus 'kóm til Klaksvi ' , tog .Síor-
tensen til Sudere og oprettede egen
Forretniug i Tveraa.
En Mand i moden Alder — ca. 24
Aar gatnmel — kom Djufflntiis til
Klaksvig, og den Uddannelse lian liav-
de fanet borgede for en đygtig Forret-
ningsledelse. Det var ógsaa eri meget
omfattende Virksomhed, han lier kom
til at lede. Kun to Haridelspladser var
der dengang paa Norderoerne. nemlig
Klaksvig' og Kvanriesund, livor der
fanđtes en Filial af Restorffs Forret-
ning i Tliorsliavn. Dog var der a'tid
jon Del Folk norden for Mulen, som
gjorde deres Indkøb og afsatte deres
Varor i Klaksvig. Hertil kom at sanvrl
Kalsinger som Kiininger var faste Kun-
der iios Fnktor Djuriiuns. Det var saa-
ledes eftei Datidens Fni'iiold eu ret be-
tydelig Omsætuing, soai i'orretiuugen
havde.
Det faldt jo đehis'af sig selv, at
Folk fremdeles søgie fi! det sainme Sted,
som de var vant til at svige i Monopo!-
handeiens Dage, fordi d t var det eno-
ste, og lierveđ beguusligcdes Hr. Djtir-
liuus ikke uvæsenligt i sin Firksomluai.
Men foruden at han fuhlt ud var For-
retningsmaml kom han i Kraft af sin
hele Stilling og sine Kun iskaber til at
faa stor Indt'lydelse bhui It Norderoernes
Beboere. Hertil kom at saavel han som
lians Hustrn var bekt-ndt for đen stor-
ste personlige Elskva'iTiighed og Gæst-
írilied.
Bort fra Moimp "mndelens stivv,
ubevægelige Fomtr.i:- i ineiper vnr
det Friliandejens Ojra < søge at oji-
hjæipe dea primitfw I.u t '.r.Kslrift paa
Øerne. Her đrejeđe det sig i første
Række om at uduytte Havets Rigđom-
me og derved give Handelsomsætningen
et betydende Opsving. II r. Djuihuus
gjorde det forste Forsog paa at đrive
Skibsfiskeri men af forskellige Om-
stændigheder faldt det nheldigt ud. Han
var vistnok ogsaa en af de første, der
ved at byg’ge Ishus bragte Issild i An-
venđelse soin Agn, hvilket senere kom
til at liave den største Betydning for
det færøske Fiskeri.
Djurliuus interesserede sig ogsaa
for Skolen, og det var vistnok paa liaus
Initiativ at Firmaets Indeliaver Grosse-
ser Hansen gav Bygningsmaterialerne
til den gamle Skole i Klaksvig, ligesoiu
han ogsaa anskaffede Boger til en Bog-
sumling her i Byen.
Han var en Tid aktiv Deltager i
det politiske Liv, ide’t lian virkede som
Lugtingsmand for Noiderøerne. Det
var i denne Periode, at F'isketienden
blev afskaffet.
Med Faktor J. C. Djurliuus er
»ein merkismadur« gaaet bort. Hans
ranke, statelige Skiklcelse staar præget
i alles Erindring, som paa nærmere
eller fjernere Holđ fulgte hans daglige
Liv, og som oi'te, <vil mindes de gaiule
Dage, da »faktoi'in færdedes »í lclaks-
víkini*. —Da Forretningen for ca. 11)
Aar siden gilc over paa andre Hænder,
flyttede Hr. Djiirhuus til Thorshavn,
hvor han boede sainmen med sino to ef-
terlevende Børn, Frk. Magdalene Djur-
liuus og Hr. Apothekeer Johannes DjTir-
huus samt sin Sønn'esøn Egil Djurliuris.
Foi'oyskar sknlaliokin-.
— o—
Tađ er luignaligt fyri allar góđar
Føroyingar at siggja livussu Føroyamiil
er íramfarid sum Ibóknnil a sidstu 30
ilium. Fnl at veia so imytt at bert
tinstakir malkonir [menn kundu nyta
tad yhP størstá varsemi i einstøkum
máluiii til at veia, snm tad nú er, la-
galigt fýri muiini og penni, so at hvør
ímntadnr Føroyingur á sinum mðdur-
máli kann framføiú siria hugsaii um øll
mál í snotuligum butVad.
Tiveri i er tad enn so at mong av
Føroyafólki Íklci eru før fyri at nyta
mi.durmálid skrivliga, tó at tey mnnn-
iiga ilcki nvta annao mál; men tá vit
lcaiuia eftir, hvøiin sess ti lievur verid
nnnad i Foroya skúla, er her eiiiki at
finiiast at.
Allir viii.ii’ FørOýamáls ynskja sjál-
vamli at tad, iiiodau tad mennist og
mentast 'sitm bókmál, eisini skal liava
rumari ræsur iiiuanlands; men liei' má
tad vera øllrim greitt, at tað slcer ilcki
vid áí tala bert, Vit nnign hvør i sfnum
tagi'tnkii■•fnnnagóJ tøk-fyi'i tí. Teir iri
hava pening viđ peningi, teir iđ liava
andligar gávur vid andligum arbeidi og
teir id hava bædi — hvat tiverri er hel-
đur sjaldsamt — bædi vid peningi og
arbeidi.
Allir eru vit á einum máli um at
Foroyamál eigur hægri sess, enn tad
hevur, i, skúlum okkara; men lier lie-
vur millum adrar meiubodar eisini verid
tann, at vit hava liaft ovfáar Jærubø-
kur á føroyskum máli til skúlabruks.
Mest av øllum tørvast okkum tílíkar
lærubøkur um foroysk vidurskifti t. d.
Føroya sogu og Føroya landafrødi. Tad
hevnr leingi ligid á ljódi at fáa út slíkar
bølcur; men eiulci er komid á skat'ti.
N u b j ó d a r e i n g ó d u r F ø r -
o y a m á 1 s v i n u r, s u m v i 1 v e v a
ó n e v n d u r 100 kr. sum Iieið-
nr.svi rd í t i 1 e i n s u m lc a n n r æ t -
t a f r a m h a n d r i t ( m a n u s k r i p t)
t i 1 e i n a I æ r u b ó k í F ø r o y a
1 a n d a f r ø d i. Tanu treyt er áløgd
fyri at fáa heidursvirði, at skulastjór-
nin vil geva bókiui sitt viðmæli til at
verda nytt sum skulabók í Foroya fól-
kaskulum. Tann suin heidursvirdi fær
hevur sjalvandi liaruniframt fullan og-
nárrætt til bólcina. Tey sum liava liand-
rit a.t bjóda fram, verid so góđ at ven-
■da sær-til undirteknada.
R. Rasimissen.
háskúlakennari
á Føroýa iolkaháskula.
'ÍI v a 1 f a n g h t.
, *
I de senere Aar er Spørgsmaalet
om Hvalfangst med særligt Henblik paa
Øernes Forsyning med Hvalkød blevet
diskuteret baade i Skrift og Tale, og
Lagtiriget har beskæftiget 'sig med ,S,a-
gen, uđeu at man endnu synes at være
dens Løsning nær.
Efter Foi lydendo skulde et Hval-
fangerskib komme lil Stationen i Gján-
oyri, men nu er Sæsonen halvt udløbet,
uden at nogen jHvalfangev enduu har
vist sig. Derimođ har vi liaft Besøg af
flere norske Døglingfangere, som inel-
der oin god Fangst, Den ene Baad fik
3 Hvriler paa cn Dag itd af en Fiok
paa 50 Stykker.
Der har ofte været. anket over đeu
dybe Tavshed, som Lagtingsudvalget
Iiar iagttaget i m.ange Tilfælde. Paa
Fórespørgsel faar man den Besked, at.
der bliver gjort alt som lcan gores, og
naar det ikke lykke er det fordi Van-
skeligliederne er uovervindelige. Det
liar dóg sin Interesse i dette Tilfælde
at faa Oplys.uingvr om, hval der er
gjort og hvori Vansiæiigiiedenjæ riestaa.
Man maa antage, nt der ri’i' blevet
ført Foi !iandlin:er međ norske' nvaifaii-
gei'setskaber óin Leje eller Koh af Ski-