Norðlýsi - 04.10.1918, Side 3

over og ændre Forholđ, som det er en
Livssag for đet færøske Follc at faa
omslcabt fra Grundeu af. Ogsaa for det
færøske Folk kommer den Tid, hvor
man faar Øjnene fulđt op for, at Lan-
dets Yelfærd i første Række beror paa
i fuldeste Maal at uđuytte de Mulighe-
der, der ligger i Landet selv. Er der
end ikke her paa Færøerne store Rig'-
donime at liente, saa er der paa den
anáen Side de bedste Mnlig'heder for et
saa godt dagligt Underlio'lđ for đeu i'ær-
øslce Befolkning som noget andet Steds.
Solvbryllnp .
Den 23. Oktober d. A. kan Køb-
rnand S. P. Zacliariasen og Hustru,
Kirke, i'ejre deres Sølvbrylíup.
íiodovdMÍMgesí.
Efter Foriydende er de Tilbud,
der er indkommet om at sælge Kod
til den af Amíet fastsatte Pris ikke
tilnærmelsesvis tiifredsstiliende, Det ene-
ste, der saaledes bliver tilbage er Mak-
simalpris paa Faarekød 1 Kr. pr. Kilo.
Aiisættelse.
Lærerinde i Arnefjord og Kvan-
nesimd, Frk. Magnise Jacobsen er ud-
nævnt til Lærerimie ved Klaksvig Sko-
lo fra 1. Oktober d. A.
Fi'a Fær»cr«es Kæfimigsveje.
—o—
I Anledning af vor BemærkniDg
at, Oversigten i »Fra Færøernes Næ-
ringsveje« var alt.for kortfattet i For-
hold til Reklameafdeling'en, bemærker
Hr. Sverre Batnrsson, at đet har væ-
ret Foriag-ets Hensigt, at Bogen netop
slculde yære bestemt som B.eklame .for
færøske Forretninger.
Med Hensyn til et Par Icedelige
Trylcfejl, soni er indtrnffet, ligger Aar-
sagen deri, at Forfatteren, grundet paa
de vanslcelige Postforliold mellem Fær-
oerue og Noj'go, maatte nøjes med lcun
den ene Gang at læsc Kerrektur for at
unđgaa en alt-for stor Forsinkelse.
Vw i gerf(H'euiii ger,
—o—
Alle Vegne, hvor der fíndes politisk
Liv og politislc luterosse, er det nod-
vendigt, at Yælgere, livis politislce An-
skuelser i Hovedsagen faldor sammen,
slutter sig sarnmen i Foreninger for
bedre at kunne optræde i fælles Handlen
og fælles Drøftolse af Spoi’gsmaal, der
behøves at ldarlægges.
I et demolci'atisk Land maa enliver
Yælger være sig bevidst, at lians Steinme
har lige saa stor Indflyđelse paa I.andets
Forvaltning og Styrelse som en hvilken
som helst auđen. For efter egen Over-
bevisning' at kunne afgive Stemihe, maa
Vælgei'en besidde politisk Oplysning,
som gør liam istand til at danne sig
en selvstændig- Mening om de Opgaver
lian vil soge fremmet.
Vælgerforeninger er et af de Mid-
ler, der lcaij bibrage til, at đisse Krav
kan slce Fyldest paa beđste Maade,
da man đels gennem Forcdrag og Diskns-
sion og dels gennem Biađe og Tidsskrif-
ter kunde skaffe sig Viden, som man
ellers i Almindelighed vilde være ude-
lukket fra
Saadanne Vælgerforeninger burde
vi liave runđt om paa Færøorne, da
disse vilde danne Grundlaget for politisk
Samarbejde. Vi lier paa Novderøerne
har fra de to sidste Lagtingsvalg liaft
Erfaringer, der kunde mane til snarest
at faa SammenSlutning istaml. Dette
knnde sko paa den Maáde at vi i liver
Bygd filc Vælgarforening og at saa alle
disse Btod fæjles samlede og optraadte
i fælles Handlen.
Krigcn.
Det synes stadig som om Tysker-
nes Magt er i aftagende. De Alliere-
des Hære paa Vestfronten ryklcer læn-
gere og længere frem,
En Krigskorresponđent beretter
efter en af de Allieredes Generalers
Udtalelser at der i Lobet af et Par
Maaneder iklce vil være en eneste
fjendtlig Soldat paa fransk Jord. An-
tagelig forventer man berved ogsaa at
kunne drive Tyslcerne nd af Belgien.
Ligesom det ogsaa synes som- de Allie-
rede nn vil trænge ind i Elsass - Lotli-
ringen, đet Land, hvorom Striden for
storste Delen har drejet sig. Men det
vil være vanskeligt at, lcomme frem der,
da der ligger mange stærlce, modorne
Fæstninger, blandt disse er Metz en af
đe vigtigste.
Nede paa Balkan, hvor man i læuge-
re Tid ilclce har hørt noget nævneværdigt
fra, er Krigsvii'ksomheden begyndt -for
Alvor. De Allierede. har i Mellemtiden
forberedt en kraftig Offensiv, og denne
har un ført til at Buigarien, som har
dannet Centralmagternes sydostlige
Hjørne, nu vil slutte Fted. Dette ty-
der paa at Bulgarien er fuldstændig
overvundet.
Det bliver kaaide Bctingelser, dette
Land kommer til at slutta Fred paa.
De Allievede vil utvivlsomt sikre
sig at Bulgai'ien aldrig mere kau gøre
Brug af sia Hær og sit Krigsmateriel.
Der vil ogsaa paa denno Maade
blive aabnet de Allierede Muligbeder
til at kunne naa frem tii Konstantino-
pel.
— Det gaar ligeledes daarligt for
Tyrkerne i Lilleasien. Hvis .det lyklces
de Allieređe at iudtage Konstantinopel,
vil Tyrlcernes Yirkefelđt indskrænkes
betydeligt.
,,J>esj sitaiíske Syge“. .
—o—
For nogen Tid siđen lod der nfor-
yarende ’et ængstende Bndslcab om, at
en ny, liidtil ukeudt, iiemmeligliedsfuld
Sygđom rasede nede i Købenliavn, livor
den Dag for Dag greb mer og mer om
sig; den kaldtes for ,,den spanske Sy-
ge“, og- den førte med sig en vis Lam-
melse af lcortere Varighed; ellers lød
der iklce noget om, at den skulđe værø
farlig. Sora forstaaeligt er lagde disse
Efterretninger stærkt Beslag paa Follcs
Opmærksomhed, livad lcnude man ikke
nu desværre liave ivente!, forskellige
Bygter af mer og mindre urimelig Art
kom i Omløb, og Folk var bange. Imiđ-
lertid lioldt Sygdommen sit, Indtog hev
paa Øerno med spredte Tílfælde, vist-
nok særlig i Thorshavn, uden at man
dog liar lioi’t om noget som helst usæd-
vanligt; derimocl er Sygdommen siden
blevet betegnet som almindelig Influ-
enza, og iøvrigt er der faldet, Tavshed
om den [ige saa pludseligt som den først
kom paa Tale.
I siden modtagne dnnske Blade
finder man nærmere Besked om denne
»spanske Syge«, og det vil sikkert in-
teressere vore Læsere at erfare nær
mere om den.
Omend đet især er fra København
vi liører om Sygdommen, har đen na-
tui'ligvis været udbredt over liele Dan-
mai'k. Den har bredt sig meget hur-
tigt, og den liar ogsaa nede i Danmarlc
til at begynde med fo'raarsaget en Del
Nervositot, hvilket dog snart har lagt
sig igen, idet Lægerue har vidst at,
givo de klareste Oplysninger om hele
Sygdommen i alle Enkeltlieder. Den er
godtgjoi't at være Influenza, idot dens
Bacil er den almindelige Influenzabacil.
Den her saa meget, omtalte Lamheđ,
der slculde felge med Sygdonnnen, er
slet ilclce nævnt i de danslce Beretnm-
ger, saa den maa vel paá en eller an-
den Maade skylđos Fejltagelse. De i
Forhold til det meget store Antal uf
Sygdomstilt'ælde forefaldende Dodsfald