Norðlýsi - 03.01.1919, Side 1

Nr. 13 IFretlag den 3. Jstmiar 1919. 4 Aarg.
V » It T FlSKEKl.
I
f)ct kan ikke oiutvistes, at Slup-
fiskeriet — trods dets primitive Drifts-
maade—-har đannet en god Stotte for
Færøemes okonomiske Trivsel i det ty-
veude Aarhunđrede. Lig-e saa uoiutvisto-
ligt er det ogsaa, at den Drift, som
hidtil har baaret os oppe økonomisk set
ikke vil vare i Lsengđen, da det or on
almindelig kendt Kendsgerning, at alle
fiskeriđrivende Nationer iner og mere
gaar over til Brug af mođerne Fiskeri-
vedskaber og Fartøjer.
Naar de svundne Krigens Aar har
været betegnet som Dyrtid, saa gælder
dotte for Færøernes Yedkommende kun
Lønarbejderue. For Fiskereu og Jord-
brugeren er Forholdet næsten uforandret.
Værdistigningeu paa Fisk og Lauđbrugs-
produkter forholder sig omtrentlig til
Prisstigningon paa indførte Varer.
Den storo Fiskerigđom, som i de
sidste Aar har været ved Færornes og
Islands Kyster, maa for en Del tilskrives
den Omstændigheđ, at Krigen har nøđ-
vendiggjort en betydelig Inđskrænkniug
i Trawldriften. Dette liar saa igen været
en stærkt virkenđe Aarsag til det gen-
nemgaaenđe rige Fiskeri ved Færoernes
bg Isíands Kyster.
Naar nu nonuale Forbold om ikko
ret iænge indtræder, kan det forventes
at ikke blot England sender sin anseli-
ge Trawlevflaade ud ovor Havene til de
bedste og belejligste Fiskegrunde, men
ogsaa saa gođt som allo fisk'eridrivendo
Nationer vil søge at faa deres Part af
Fiskerigđommen. Her gælder det som
oyeralt' i Livet, at den, der møder bedst
nílrustet og med den bedste Erfaring og
Indsigt,, vil som Regel faa det bedste
Udbytte. Det kan ikke uytte noget, at
el Land paaberaaber sig sino dyg-tige
o) driftige Fiskere, naar de Kedskaber,
d; ■ hai i Iíænde, ikke kan staa Maal
n andre Landes.
i'yrilestrarferd !
vEtlau er at gera eina fyrilestrar-
ferd um Nordoyarnar i vetur. Evnir:
Livingstoue i Afrika, Svøríkis laud og
fólk, Mannaferđslan i luftini. Vakrar,
litadar ljósmyndir fylgja fyrilestrunum.
Hesir fyrilestrar verda ikki hildnir
fyrr enn inflnensasjúkau er yvirstađin,
Sverre FatHrasom.
Vor Tid fordrer mere end manuel
og korporlig Øvelse. De Fremskridt og
Opfindelser, der fremkommer paa Fiske-
riets Omraade og som viser sig at være
af Betydning for . Fiskeriet, kan ikke
uden videre foi'bigaas. Enhver Drit'ts-
maade, der i den praktiske Erfaring
viser sig at yæ.re heusigtsmæssig og
har store Fortrin frem for dem, der i
Længden er prøvede og godkendte, vil
altid blive den J sejrende overalt, selv
om enkelte ifeige deres konservative
Natur og Vurdering ikke til at begynde
med vil anerkende dens Fordele i det
praktiske Livs Arbejde.
Dengaug vi for ca. 30 Aar siđen
for Alvor optog Fiskeridrifteu med de
liovedsagelig fra Eugland kobte Kuttere
var Eugland allerede gođt paa Vej til
at skaffe sig en ny og mođerne Fiske-
riflaađe, Trawlere. Ved at forøge Drifts-
kapitalen kunde man med de ny Redska-
ber og Fartøjer sættes i Stand til at
forøge Udbyttet i betydelig Grad. Det
er ikke Smaaværdier, engelske Trawlere
siden den Tid liar ført lijem. Mere
drøveligt stiller Forlioldet sig, naar vi
i disse 30 Aar Gang paa Gang har
erfaret, at vorø Fiskegrunđe er gaaet
stærkt tilbage i Fiskerigdom, uden at
vi — u de af Stand til at optage Kon-
kurrencen — kan faa vor allerbeskeđ-
neste Part. Vor Lod har været at
komme bagefter, vor historiske Udvik-
ling er virkende i Nutiden-
I đette lange Tidsrum har vi i
Til Leje eiíer til Salg!
En stor og dobbelt - baandet T i -
mandsfarer, med gode Ked-
skaber ndliydes.
Beđaktionen anivser.
líii norsk Lonsebaad
med Jernbaand, bygget i Norge af
fem kvart Tomme Fyr, laster ca.
3 Tons, er billig til Salg pr. Kontant.
Eedaktionen anviser.
Ti! S a 1 g!
En saa godt som ny 5'ircmands-
faa-cr med gode Redskaber, sælges
til en moderat Pris.
Redaktionan anviser.
T i 1 Salj,
er et nyt Topsejl samt en ny
Stagffok. med nyt Lig.
Redaktionen anviser.
Mangel paa Ivapital lađet o-s nøje med
den Fangst, voi-e Eiskekutterø gav. I
Sammenligniug med Trawldriften var
vort Udbytte' forsvindende lille.
— Færøske Fiskeskibe sogte op til
Island, hvdr dev kun fandtes faa Eislte-
fartøjer. Islænderne havde dongang kun
ringe Forstaaelse af, hvilke Redskaber
Metoder, der blev benyttet ved Kutter-
fiskeii. Dst var derfov med en vis
Stolthed, at Pæringer dengang roste sig
af, at de liavde lært Islænđerne at drivo
Fiskeri. Dette kan maaske delvis være
herettiget. Men Nutiden siger os noget
ganske andot. Vistnok liar Islænlerue
en Del af đeres Kutterflaade enduu men
man mærker tydeligt, hvor Strømmen
bærer lien. Trawldriften liar for mangq