Norðlýsi - 03.01.1919, Side 3

Det ør første Gang her i Kirken, at
Gudstjenesten foregik udelnkkenđe paa
Pærøsk. De færøske .íulesahner blev
smukt súngne af et indøvet Sangkor.
Kirken vav íylđt til sidste Plads.
Sí> o «1» f a 1 d .
Skibsfører Simon Olsen, som
i mange Aar liar lidt af Tuberkuløse,
døde den 20. f. M. Hans Færden var
brainfri og' ligefrem, og iian var af
alle, dev kendte ham, væi'dsat baade
som Menneske og som Arbejder og
Kainmerat. 2
Lærer ved Thorshavns Kommune-
skole, J e n s M o h v, er afgaaet ved
Døđen som Felge af den spanske Syge.
Afdødo var kemlt for at yære en
dygtig og samvittighedsfnld Lærer. Fov
ca. 1 Anrs Tid.siden flytteđe lian fra
Sand til Thorshayn.
O S í 1‘ i «' - U K jg íl r Eí M
Søitderletnmelse.
Beboet af mange fra liinanđen vidt
forskeilig Folkeslag havde man længe
forventet at Dobbeltmonavkiet Øsirig'
• Ungarn vilde falde i Stumper og Styk-
kbr. Meii Krigen varede i 4 Aar
uden ai dette skete. Saa kom endelig
Sanmienbrndet. Habsbnrgernes Bige er
ikke mefe. Hvert enkelt Folkeslag in-
denfor det fórlienværende Kejserdømme
fordrer fri Bestemmelsesret, hvilket og-
saá alle.rede nu er indrømmet.
Med Sikkerhed kan det enduu ikke
siges livilke 14ig6r der vil opstaa paa
Huinevneaf det gamle Habsburger - Mou-
arki. Først og fremmest kan man
nævno B ø li m e n , som liovedsagelig er
heboet af Checkør. Disses Frihedskamp
liar altid liaft S.vnpati Yerden over.
De Tyskere, der bebor Bømeus Grænse-
egiie mod Tyskiand vil ildee komme
med herunđer. IJaa den anden Side
kan man antage, at de Slovaker, der
bor i Grænseeg-nenje mod Øst, vil slntte
sig'- til den bøhmiske Repuplik, đer saa-
ledes vil kunno tælle benved 9 Millio-
nev índbyggere. - -h k- - ~ ,,
Og'saa Landet .T u g o s 1 a v i a ev
daunot og- ánerkendt som selvstændigt,
Sydslaverne der omfatter Slovener Kro-
ater og Serbere, bebor det sydlige Øst,-
rig Kíii'rnteu, Kraiu og Dalmatien de
migP'.rnske Lande Kroatien og Siavoui-
en, ramt Bosnien-Herzegovina og tæl-
lei litsammen omkring 7 Millióper.
Doi veatjjge af Galizien indlemmes i
Polí.n, niedens den østlige Del međ
Bokuvina udskilles som en selvstændig
Stat. Sydtyrol og Triest med Omegn.
vil komme ind nnder Ttalien.
Do to Hovedstammer indenfor
Dobbeltmonarkiet, Østvigerne og Ma-
gyarerne, der hvertæller omkring 10
Millioner vil efter al Sansynlighed bli-
vø to selvstændiga Stater. Da der in-
denfor Østrigerne findes stærke lyske
Sympatier er der Mulighed for at đisse
vil søge Sammenknytning med en af
dø syđtyske Republikker.
Hvoi'dais sí-kji J en ung físin-
sker JíossíMití freiM i Verdeu
cftes* deune Mrig?
(slnttet.)
Lcer at præstere det mest vtulifie
Arbejde med det mindst mulige, Slid paa
Maskinerict!
Er dette et gođt Baad for den,
der bliver hjemme, saa er det ti Gange
godt for den, der drager ud. Yi Dau-
ske or ikke đovne — vi taler maaske
lidt for meget, det siger i alt Fald en
vittig Franskmand — vi mangler il<ke
Arbejdsiver, maaske nok Arbejdsklogt,
ínen vi manglev afgjort Metode i Ar-
bejdet, og vi savnei' Forstaaelse af
Hvilens Bptydping. Det er meget -godt
med cn Normalarbejdsdag, men de ott.e
Timer, dec er beregnet til Hyile, skal
ogsaa auvendas dertil. Der er niange
der først rigtig skal til at fcestille no-
get, naar de er færdig med at arbejde.
Men er det en Fejl ikke at livile un-
der vóre nordlige Bredđegrader,. saa er
det et Kapitalniisbrug af Kræfter nn-
der de varme Himmelstrøg, livor de
største Bigdomme er at liente. ,,Tag
det blot ikke for haardt" som Englæti-
deren, lian holder ud i Troperne. Og
’spil ilcke Halloj med Helbedet. Oplos-
ningen foregaar hastig' i de Delø af
Verden, livov man er rask ved Solop-
gang, dod ved Middagstid og begravet
iiiden Aften. Der er Fristelser og Fa-
rer alle Steder, men ’Wliisky — Soda
siiiag'cr nu bedst der, livor man altiđ
er tørstig'. Lad dog alligevel hei.st væ-
re at drikke, før Solen er gaaet ned.
Og' der er andre Frisfelser, soiu det
hævner sig griisomt at give efter for.
Mangen ung' Mand, som, om han var
blevet her lijemme,: liavde udviklet sig
til en fornnftig Familiefader, er vendt
lijem fra Troperne som et ynkelig-t Vrag.
Og krænk saa ikke <ic farveđe Follc,
som dú kommer lil at leve iblaudi, men
forstaa tillige, at din Stillvng skal vtere
Ledcrens!
Mød ikke fi'emmede Folkeslag med
Mistrp og Fordomine og lyt ikke efter
de Skippei'histoi'ier, der gaar ud paa,
at den eneste ord.uitiige Maađe at be-
iiandle Farvede paa, er at sparke dom
i Maven. Fordí de liar faaet en anđen
Ansigtsfarve ond din, der tværtimod
burde forpligte sóm det Adelsinævke
deu er, har du ingen Bet til at saare
og krænke og mishandle dem, Du op-
naar derved kun at gøre dig' selv Skade
og dem onđt, niuligvis ogsaa at gøre dig
selv lige saa naragtig' som don stor-
snudede Evropæer, der til Svar paa
sit Spøtgsmaal, iivad en ICineser
brugts sin Pisk til, fik det Svar: ,,Det
skal jeg međ Glæde fortælle dig, om du
forinden vil sige mig', hyad du bruger
de to Kuapper til, der sidđer bag paa
din Frakke.“
Fói'staa dog’ samtidig, at du aldrig
dei’iide kan komme til at indtagø en
luiderordnet Stiiling. Der er Kulis nok
'i Verđen. Nej, dti skas være Leđeren,
du 'skal forberede dig til at liaandteve
og regeve Mennesker, tlii det .ev et
lividt Kulturmenneskes Opgave, og- til-
tror du dig ikke Lederevner, saa bliv
hjemme. Du vil opleve fiere Sknffel-
ser, end du vil opleve G.læder.
— — — Vil der nu biive spnrgt:
livem kan đrage ud? Da er Svaret
ikiíe vanskeiigt, og det bliver: Alle!
Føler du Evne og.Vilje til at bane dig
en Vej i det fremmede, saa lad dig ilc-
ke afholde fra at følge dit Kald, sely
om dn iklie har en Vel spækket Penge-
pung' at falde tilbage paa eller Anbe-
falingsski'ivelser til liøjtstaaende Folk i
Loinmen. Det er liøjst sandsynligt, at
det vil gaa dig ilde, om du stolev mere
paa Peiigene’ eller Skrivelsen end paa
diue bgiie Kræfter. Og det er en Erfa-
ring, som ikke er ny, at den, der er
kommet længst frem i Verden, oftest
var den riugeste, da lian stavtede.
Et andet Spørgsmaal er dettei
Hvorhen skal vi drage? Herpaa kan
der naturligvis svaves: Hele Verden
ligger aaben for den stærkø Mand, og
der liggei' Chancer paa enliver Landc-
vej, blot. inan forstaar at tage dem op.
Men to Egne er der, som ganske sær-
lig' vil faa Betydning' fov dansk Fove-
tagsóinhed, og beg-ge af samnie Gvim-
de, nemlig fordi de er selystændige, ik-
ke krig'sførende Lande, der iklce vil
liave noget imod, at et lille nevtrait
Lands Sønnor søger đerhen, og fordi
de paa Gnmđ af deres naturligo ITig-
domme vil komme til at spillo en over-
ordentlig Bolle i Verdensoinsætning'en.
Det er Vestkysten af Geniral- og Syđ-
amerika og Sibirien. Førstnævnte er
. ved Panaiiiakanalens Aabning ryklcet
den øvrige Verđen saa tæt. ind ]iaa IjÍ-
vet med sine hidtil uudnýfctede og úl-
dels nnđnyttelige Tropeprodukter, at.
nyt, voldsoint pnlserende Liv efter Kii-
gen sikkert vil vaagne i disse for saa
døde Egne. Og siđstnævnte vil med