Norðlýsi - 25.07.1919, Blaðsíða 2

t
hfivđe at'fattet i Anledning af Folkeme-
det.
Lærcr S . P. n r K o n o y tog
saa Orđet og omtalte Skoleloren af
19] 2, som var noget enestaaeuđe i siu
Art. Slige Bestemmeiser med Hensyn
til Sproget kunđo kun have fundet Sted
i Lande som Tyskland og Buslauđ, men
disse havde ogsaa følt Følgerne lieraf.
Før 1912 havde vi Frihed vedrørend’e
Sproget, men 1912-Loven synes at for-
uđsætte at. dræbe Fæifisk mod Færøsk.
— Taleren gav derefter en historisk
Paavisning af, hvor daarligt det engang
i Tiden havđe staapt. til med Sproget i
Danmark, Norgo og paa Island. Vort
Sprog har ogsap haft daarlige Levevil-
kaar og vi maa iigesom Islænderne
gjorde cmkii'ng 1800 spørge os om vi
skal beholde vort Sprog eller ikke, og
nu er Tideu inde, đa vi skal afgere det.
Vi ser meget forkert, om vi i Sproget
ser et Middel til Tiltredastillelse af vort
legenilige Behoy.
En af Mændene, der er traadt i
Skranken for at bevare vort Sprog er
Svabo. Fornden at have samlet færøske
Ord, ft.ar han nedskrevet baađe Sagn-'
og Ivvæder. Det, at vi har faaet et
færøsk Skriftsprog og at der er skre-.
ret en hel Dei jiaa Færosk giyer os ly-
sere Forhaabninger om Fremtiđen. Selv-
styrepartiet har derfor fremsat Forslag
om at Færøsk skal tales i vore Skoler.
Taleren omtalte til Slut, Stnden- •"
V .
terues Skrivelse, *om han gav fuldkom-
ment Medliold.
B. Basmusscn vilde i Anled-
nii:g af de TJltalelser, der faldt ved
Međet paa Gøteejde, omtale Sønærings-
loven. I 1916 blev đer foretaget Æn-
dringcr i.den danske Sonæringslov, livor-
ved đer sattes strángere Beglcr vedrø-
rende d;en Scjletiđ, der fordredes for
dem der BÍfnlđe tage Styrmauclseksamen.
'Denno iElidring har bevirket át der
nu er ni skftrp Grænse mellem Fiskeri-
og iraghfart.iDette har endvidere til
Følge, at. vóre Fiskere bliver beti-agte-
de som Begyudere, ifalđ nogen af disse
tæukte paa at sejle i Fragtfart med
danske Skibe. Selv om en Færing har
sejlct F A'avtier med vore Fiskeskibe,
saa maa.han for át kunne tage Styr-
mandsek'lamcn have sejlet et bestemt
Tidsrnm i; Fragtfait. Den Eksamen vi
tager herhjemnjo giyer Bet til at føro
Fiske- 0$ Fragtskibe i en vis Udstræk-
ning, men for at faa dette Bevis maa
Fæiingcn have sejlet i Fragtfart. Vor
Opgaye var at ændre denue Sonrerings*
Jov 'fói' Færøernes Vedkommende saale-.
des at vi’ ikke blev afhængige af đe i ■
den danske Sønæringslov for tís mest
generenđø Besteirimeiser. Da nu Lagtin-
•gets Forslag kommer ned til Begeringen,
vil đenne ikke fremme Lagtingets Ved-
tagelse, men bad Lagtinget om át væl-
gt et Udralg, der skulde forhandle ined
Kontorchef Ivrogli. Denne sagde at Be-
geringen ikke vilde gaa med til For-
slagot fra Lagtiuget, og at det ikke
kunđe nytte at forhandle videre saale-
des som denne Sag forelaa for Øjeblik-
ket. Vi itan ikke mod Ministeriet gen-
nemføre đette Lovforslag. Andr. Samu-
elsen har i Lagíinget været med lil at
redtage đettø Lovforslag, og alligevel
gaar han med til en Politik, som |ian
selv støder imod.-,
S. avSlcardi mindeđe om, at
der i Aar var 25 Aar siden man be-
gjmdte at holde Folkemøder i fri Luft
her paa Færøerne. Meget var forandret
i diíise hetydningsfulde Aar. Iít nyt
vaagpeiide Liv er spiret frem. Færinger
liavđe i disse 25 Aar faaet fuld Be-
viđstlied orn at de ’er Færinger. Taleren
omtalte, at efter en saa brat Opvaag-
nen til kulturelt og politisk Liv, maat,-
te vi være Vidne til Strid i vort Lanđ,
meu selv om der under denne Kamp
fremkom meget grimt og lavtliggende
og sølv om det gamle stred mod det ny,
saa liavde vi dog den lyse Forhaabning,
at đen Spire, der. saa kraftigt havde
spiængt Hylsteret engang vilde kuune
iiđíoldp sig i al sin Skønhed. Til Slut
omtalte Hr. S. av Skarði Fovholdet
mellem Krav og Ansvar. Tngen kan
stille Krav til en ánden tuien han selv
har udret.tot noget. Ligesom Vore Poli-
tikere' liar Ansvar, saaledes har ogsna
hver enkelt Samfnndsborger — hau yæ-
,-re sig i hvilken som helst S.tillinr —
sit Ansvar.
Derefter vaf den officiejle Taler-
irajkke lil Eiido ig Folkejjingsipand Andr.
Samnelsen fik saa Ordet. At, gengive
Hr. Samuelsens Tale vilde være eu li-
ge saa 'ator tJrr.uHghed som at opsamle
alla Luitens Begudraaber.. Det er en
saare mær,kelig Freiutoning, vi Iiar i
Andr. SarøMølsen som Forer for Sam-
.tandets fortviyiede Polítik. Som Debat-
tøf er han uden Lige, Saglighed er
han blottet for, og ban udmærker sig
ved aldrig at fremsrette noget selvstæn
digt, maa paa en højst inærkværđig
Maado at vende op og ned paa Mođ-
atandepcns Mening. At gtve eh psyko-
logisk. Sbildring æf Br. Samuelsens po-
litisko Naíurel... vilde i og for sig ikko
‘ være nógen iudyikíet, Sag, siden lrnns
Anskuelse gaaf stærkt i jesuitisk Bet-
ning, nemlig ut Hensigten helliger
- Midlet. ‘
Hr. S. av Skardi gav et karakte-
ristisk Billede af Hr. Samnelsen som
■ Taler ved at. daimnenlígne ham med
Negativet pua eii Fotografplađe, hvor
det, đer i Virteelighedem er hviđt er
sort og omvendt.
c Da Hr. Saiauelsen paa en aldeles
umotiyeret Maade. beskyldte Hr, Konoy
for at i»hava'rkigán munn«,-lød der en
Lattertølge gennem hele Forsamlingen,
da Mødets Deltagere havde erfaret,
hyorledes det forholdt sig med đen
Person, hyorfra Beskyldningerne kom.
Munterheden forøgedes yderligere da en
gammel Sambandsrotte raabte ud over
Forsamlingen at Selvstyremændene mis-
undte Andr. Samuelsen. — Han var
ogsaa misundelsesværdig! —
Af audre l'alere, der deltog i
Diskussionen, var 1 Hr; Daniel Kiein
og Hr. Andr. Eiska. IXume sidstnævn-
te oplyste at der ip var slnttet Kon-
trakt ángaaenđø Bygning af en Dam-
per til dot færøske Dampskibsselskab.
Damperen vilde koste 750,000 Kr.
1000 Tons Storrelse, vilde blive fær-
dig om ca. 7 Maaneđer. Dampniaskinen
var bfændselsbe.sparende med overhedet
Damp.
Da Mødet slgtteđe mellem 8 og
9 laa Fundingsfjoi'd endnu spejlblank,
ojr Solen stod skraadt ind paa Slætta-
ratinds Vestside, medens Forsamlipgen
spredte tig ned til Funding, Eide og
Gjov.
&ForfvivfalsQns
Det var paa Forhaand givet, at
Studeiiternes Skrivelse til Lagtinget
vedrøvende Grunđlovsændringen maatte
afstedkomme megen Strid, og at Sam-
bandspartiiit paa Færoemc med Folke-
tihgsmand Andr. Samuelsen i Sjudsen
vilde ærgre sig sorte over đeiine For-
niasteliglied, som Færinger nu vil søge
at, føre ud i Livet.
Der er endnu ikke fremkommet
nogen positiv Indvending moiT'djíi* Tan-
ke, der er nedlagt i Stndenteriifs For-
slag-, og alle Færinger, der kan danne
sig et simdt Omdømme om vor Politiks
Udvikling, vil være overbevist om at
dette Jvrav før eller senere ínelder sig,
og det er ganske selvfølgeligt, at vi nu,
da der gives Lejlighed dertil, hegger
Vejen aaben for det som engang i Frem-
tiden vil melde sig.
Folketingsmand Andr. Samiielsen,
som jo altid har lnift, By for at gare
hvad gores kan for at sætte Skræk i
sine Trosfæller nedo i Danraark, hvór-
gang lian iiefrygtodo nye Nederlag- for
sin fortvivlede Poiitík. Med vejberaađ
Hu bliver Hr. SamueL'en at lianlre paa
Statsmiuister Zalile, tlii paa den Maade
ger han saavel Samibaiidspartiet iom đe
konservative Partier i Danmark Tjenes-
te. Forhaabentlig vil Færiuger snart
vide at fjerne denno Mand, som førsøger
at saa Mistænkeliggørelsens Sæd. •
I Anledning af StudenternCs For-
slag har Hr. Andr. Samuolseu i-for-
skellige danske Blad søgt at give sine
Følelser Luít. , yi. skal her auføre ot
Par Brndstykkef, sein Hr. Andr.. Sa-
mnelsen liar skreyøt i >Berling»k«r Ti-