Norðlýsi - 08.08.1919, Qupperneq 2

— pr. lampefcted, men her tpiller de
enkelte lmtes størrelse og bvggemaado
en større rolle.
Til slutning skal jeg faa meddele,
at en større central nltid vil biive den,
8om leverer billigst og mest rdabil kraft,
idet et mindre anlæg gennemgaaende
faat' dobbelt saa store anlægsomkostnin-
ger pr. kiaftenlied og đertil en rclativ
meget kostbar betjening og administra-
tion.
Forovrigt er jeg lil tjenesto for
enhver, som maatte onske yderligere
oplysninger.
Som man vil so af de Oplysninger
Inginioren giver, vil det foruden det
prakt.iske Hensyn ognaa blive billigt at
benytte Elektricitet. Det er i'nđlysendh
for alle Færinger, at vi ikke har nemt
ved at skaffe ,08 Brændsel og Belys-
ning ad anđeii Yej. Voro Torveheder
gemmer ganslce vist betydeligt Brænd-
aelsstof, men for manges Yedkommende
er det hesværlígt at skaffe disse tilveje.
Der er desnden begrænsede Mamgder,
som vi har at uðnytte. Den Energi,
eom vore Yandfald giver, vil ikke svæk-
kes i det lange Tidsløb, og jo ílere af
vore Elve, der tages i Brng, desto stor-
re vil lelvfølgelig ogsaa Kral'ten blive.
At vi kan gøre os nafhængige af
Import af Kul og Petroleum til Husbrug
og eventnelt til Industri, er af stor
Betydning for os. Vi har faaet det at
føle under Krigen, hvor man i mange
Hjem mange Gange i kolde Vinterdage
maattø nndvære Brænđsel.
Om denne Sag vil alle Færinger
uanset Partistandpunkt staa samlet i
at udføre. Ifald Foretagenđet skal om-
spænde eu stor Del af Oerne, er det
ogsaa natnrligt at antage at det bliver
færøsk Samfundsejendom.
Æoróens oRomisRo
KRmiiii jy.
Om dette Emne skriver en kendt
Nordmand i et Hanđelsblađ bl. a.:
Stor-Norđen bliver — hvis Finland
faar den naturlige Grænse, dct gar
Fordring paa — en politisk Magtfaktor
af en ganske anđen Betydning end de
fii'ø Lanđe hver for sig. Et saađant
Forbuncl faar eu Folkemængde paa om-
kring 15 Millioner, og der finđes Ek-
sistensmuligheder i de nordiske Lande
for en đobbelt saa stor Befolkning, u-
den at đer bliver Tale om Overbefolk-
ning. Den nordiske Eace er anset for
en højt kultiveret Eace, som intellektu-
elt set stnar fuldt paa Hejđe med Fol-
kene i de store Kulturlande. Den er
đesnden en intelligent Eace med Udvik-
lingBmnligheder, som har gjort værdi-
fulde Indsatser i Hanđel og Kultur;
og er Forbund af disse, politisk og upo-
litisk, kan knn bidrage til at|styrke
de nordiske Folks politiske Stilling.
Norden bliyer en Magtfaktor, politisk
og økonomisk, som man maa regne
med. Et Stor-Nonlen faar med andre
Ord en politisk Stilling, som kommer
til at styrke de nordiska Folk baado-
ihdađtil og ndadtil.
Eigsfbrstander Mannerheims kloge
Ørd: >Et enigt Norden er en Stormagt,
som alle lnaa regne med,< maa vække
dyb Genklang hos alle Nordens Folk.
Et økonomisk og soliđarisk Norden bli-
ver en endnu stærkere Magtfaktor.
Hvorledes skal đet nordiske økono-
miske Samarbejue lægges for at tilfreds-
atille* de skandinaviske Bandes Fællesin-
teressor paa Bekostning af SærinterCs-
serne?
De skandinaviske Lauđe bør slptte
sig sammen,. saa de ndadtil kmnmer til
at føre en fælles, eller i det mindste
en parallel Handelspolitik. Med đeres
15 Millioner Mennesker maa de blive
en økonomisk Faktor af anselig Betyd-
ning. Det kraftigste Middel skulde væ-
re Hævdelseu af et nordisk Toldforbund
med Hensyn til flere Yaregrupper. Men
Tiden er uæppe endnu moden til den
Eesignation paa ímingø Omraader, som
maatte blive don nødvendige Folge for
de enkelte Folk i et Toldfol’bunđ. Man
kunde da i Stedet for at tænke sig Op-
rettelsen ai en interskandinavisk Ordning
mellem Rigorne, et fælles Marked for
indenlandske Produkter uden Toldgræn-
ser for visse Varer, men for øvrigt fri
Handelspolitik uđadtil for hvert Land.
Gtorívivkísens
(Sluttet.)
Heraf maa
Offentligheđen ikke lade sig vilđleđe. De
færoske Studenter har ikko rejst Bei æ-
gelseu. Naar den færøske Studenterfor-
eniiig nu direkte bringer Sporsinaalet
om den for Selvstyrebevægelsen saa
nødvendige Grundlovsændrind paa Ba-
ne, saa sker dette sikkert kun af Hen-
sigtsmæssigheđshensyn. «
Endviđere liedder det:
»Nu er Selvstyrepartiet naaet saa
vidt, at man udtrykkelig vil t.il at kræ-
ve den Giunđlovsændring, som nødven-
digvis maatte blive Følgeu af Selvstyre-
parfciets og Minister Zahles færøske
Politik. Det Tiđspunkt, der vælges, er
meget interessant.. Ved den Grundluvs-
ændring, som tager Sigte paa Sonder-
jyllanđs Indlemmelse i Moderlandet, øn-
sker man at separero ’Færøerne fra
Danmark. Hvad kan det nytte, at vi;
Sambandsmænd ndtrykkef vor Sorg her-
over. Hr. Statsministeren vil sandsyn-
ligvis i Overensstemmelse med sin Stil-
ling nnđer Adressedebatten ifjor sige,
at vi sørger af partipolitiske Grunde.
Hvorvidt Spørgsmaalet om Grund’-
lovsændringen af Hensyn til Færøerne
rejses efter Aftale med. Statsministeren,
ved jeg ikke, men at Ministerens Par
tifælle, Landstingsnumd Paturssou, er
enig med Stuđeiiterne, har jeg positiv
Vislied for. Ham liac været med til
Forhandling om Sagen i Studertorfore-
nihgen, og han maa forudsættes at have
list Adgang t.il Ministeren. .Teg har og-
sáa drøftet Sagen i Studenterforeningen,
men mens Hr. Patursson yar enig med
Studenterne, udtalte jeg mig imod saa
kraftig som man overliovedet kan udta-
le sig. Men selv om Spørgsmaalet ikkc
er rejst efter Aft^le med Statsmiuiste-
ren, saa vil Ministeren ikke nu med
Virkning kiinne modsætte sig Solvstyre-
partiets Krav, idet Ministeren, som alt
anfort, íned siu Indflyđelsæ liar støttet
Selvstyí'fepartiet i'ndtil đenne Dag, skønt
Ministeren beđre end nogen anden Po-
litiker lierngdo har yidst,. Jivad Selvsty-
reparti'ets Maal- er. Rtatsministeren maa
kende Forlioldet bl.iiidt. audet fra Amt-
mand Rytters tjenstlige 'Endíeretniuger,
og disse har Mjiuisfcofeji iffelge hans e-
gen IJdtalel.se troet paa.<
Disse og lignende IJdgydelser ei"
det ikke sjældent at se i íleíi konser-
vative đanske Presse. Konsei'vatismeii i
Danrnark, der jo er særlig kendt fra
den estrupske Magtperiođe og som si-
deu er efterfulgt nf Hojro elle-r som
de kalđer sig, det, konservativo Folke-
parti; hertil kommer det mođerate Ven-
stre, som for største Delen bestaar at'
konfceryative Elementer.
Disse Partier tilsammen danner
et Mindretal i Folketinget, som jo dau-
ner Grundlaget for dansk Parlamenta-
risiue. De sidste Aars dansk Politik
Iiar tyđelig vist, hvoileđes do konserva-
tive Partier med mangfoldige Midler
li'.r forsøgt at tage Magten fra det ra-
dikal-socialistiske Styre. Af Sager, der
ikke sknlde liave noget med Partipoli-
tik at gøre kan nævnes: De dansk-vest-
indiske Øer, Sønderjyllands Indlemmel-
se i Kongeriget Danmark og uaa ende-
lig det færøske Spørgsmaal. Dette siđ-
ste er det, som naturligvis har den
største Interesse for os lierlijemme.
Nu har det i lange Tider lydt, at
den politiske Bovægelse paa Fæi'øorne
liar haft Løsrivølse til Hensigt, og de
Mæud, đer gaar med til at tage slige
Mistænkeliggørelser i Brng blot i agi-
tatorisk Øjemed, er i Sambađspartiets
Tjeneste. Det er ogsaa Sambandsparti-
ets Mænđ, som nede i Daninark har
fulgfc síinime Fremgangsmaade overfor
Selvstyrepartiet. uemlig at iudarbejđe i
dø Danskes Beyidsthod, at Færøferne
gennem, Selvstyrepartiets Politik vií bli-
ve et andiBt Island. At de konservatire
Partier med aabuo Arme har mođtaget
Sambandsagitatorerries politiske Lokke-
ínad, ses bedst af, hvorledes det ene