Norðlýsi - 08.08.1919, Qupperneq 3

Blađ efter det andet bringer kortere og
længere Artikler om de ulyksalige
færingske Hjeinmestyremænd, som sam-
tidig med at de vil dansk Sprog til
Livs ogsaa arbej ier for Ađskillelse.
Saa fórplumret er det Itele nu ble-
vet, takket være Hr. Andr. Samuelsens
og lians Fæilers — milđest tait —-
uforsvarlige Agjtation saave! mundtlig
som gennem Pressen. Som Politikere
staar vor ntivrerende Folketingsmand
og de, der ór i Leđtog med ltain, som
ynkelige Figurer, dev som den enesfe
fortvivlcđe TJdvej for endntt en liden
Stund at kunne liolđe deres uholdbare
Politik gaaende, ltar maattet ty til
Konservatismen i Hanmark og anklago
Selvstyroinrendene for Dauskerhadere og
Seperatister. Og hvor skulde der findes
eu bedre Jordbnnd for Folketingsinan-
dens og lians Frellcrs Anklage end net-
op hos Hojre- og Venstrepartiet, som
paa deres Siđe kæmper ctt desperat
Kamp mod alt, hvad der ltedder Frisind
— og Minister Zahlo. Zahle har jo
efter Santbandmrendenes eget TTdsagn
haft Ord for at ltolđo sin Haand over
Selvstyrepartiet (jvnf. Zahles Telegram
til fltv. Amtmand liytter). Det var der-
fov at det konservtitive Laudstingsfler-
tal tilskyndet beroppefra vedtog at, ned-
srette den nu tiiider Navnet kendte Fær-
økomniissiou, ltvis fornemste skjulte
Mttal det var at srette Ministerchefon
Zaltle til Vregs. Denne mrerkelige Kom-
mission ltar ntt arbejdet i mere end et
Aar, ítten da disse Fprhandlinger ikke
koramer til Offeutlighedens Kundskab
foreløhig, ved man ikke uogot bestemt,
hvorledes Kesultatet vil blive, dog me-
nev mange, at de Kouservative og Mo-
derate fortryder at de nogmtsinde skul-
do sætte ct, saadant Maskineri i Gaug.
Forhaabentlig vil vi om ikke rot længe
faa noget at vide, hvad denno mærkeli-
ge Kommission har foretaget sig. Men
Formaalet, nemlig herigennottt at faa
Kam paa Minister ZaltTe i hans Færø-
politik; det er dett.e Offontligheden først
og fremmest vil faa Besked om. Hvis
de konsorvative Partier ikke naar det
Maal, som de ved Lanđstingskommissi-
onens Nedsættelse liavde tiltænkt sig,
saa har deres Forsøg paa at blaude
, færøske Forholđ ind i deres Partipoli-
tik for dotte Tilfreldes vedkommendo
været fuldstænđig mislykkedes. Et vil
dog ,.staa fast, at denne Kommission
íiar stemplet sig seV ved at lađe sig
lede af den Mistænkeliggørelsens Politik,
som Sambanđspartiets Mænd saavel paa
Frerøerne som í Danmark liar spredt
over Landet.
« ii DEOG SA « li 1 « E . . .
Hr. Redaktør!
Turde det ikke vrere enestaaende
for vor Amtgtidendes mærkværdige Skri-
verier, naar den i Anledning af Folke-
mødet á Krossi har anført, at gode
saglige Taler holdtes af Sambandsmæn-
dene M. Matras og S. J. Jacobsen. Vi,
der var tilstede ved Mødet, maa studse
ved, at et Blad kan gaa saa langt ud
i sin politiske Sjakren." Den Oplysning
som Tilhørerne fik gennem disse to
Sambandstalere, var for den enes Ved-
konintende vrerre end ingenting.
Saintiđig hermed skal vi paapege
den Naivitet >Dimmalrettiiig< bedagede
Skribent lægger for Dagen ved at ma-
ne Fugløens og Svineens Beboere til
at, vrere gode Sambnndsmænd, ifald đis-
se skal kunne gøre sig nogen For-
haabning ont at faa Telefon.- Men her
har »Dimmlætting« spekuleret i, at
Fugløens og Syinøens Beboere er dnra-
me nok til at gaa med til en saađan
Lokkebid. Nej, tlisse red hvad Sam-
bandspartiet i de tnange Aar det havđe
Styret, lmr gjort for at skaffe Telefon
til Udøerne og selvfølgelig med Haan
afviser det »Diinmalætting«ske Frieri.
Telefonspergsmaalet til TJdøerne burde
være løst for lang Tid siden.
Flcre Tilhørere.
Fladømangel liinđrer os at
kommo ind paa Hr Simon Just .Tacob-
sens Artikel i »Dimmalætting« for 2.
ds. vedrørende Folkeniodet a Krossi.
Nænuere herom i meste Nr.
Fra iMlaaií. I Slutningen af
forrige Maaned kom Kutterne »Solo«
og »Pheebø« hjem fra Island med hen-
holdsvis 180 Skp. og 8000 Torsk. I
Tirsdag kom »Queen* liertil med 12000
Torsk. Der *'kal vrere jrevnt g-odt Fi-
skeri ved Island.
Æmm ðcerør
SEylðen
for Krigen?
Storadmiral v. Tirpitz har ligesom
flere anđre af 'IJyskland.s Mænđ, đor
liar staaet som Ledere nndnr Verdens-
krigen, skrevet en Bog om hvem der
hærer Skylđeti for Krigen. Han friken-
der lteri Kejser Wilhelm og lregger he-
le Skylden over paa Bethmann Holl-
weg. Han skriver saaledes:
Allerede den llte Juli vidste man
i Berlin, som jeg senere med Bestyrt-
else erfarede, at Ententen i Belgrad
havde raadet til Eftei'givenhed. Detmed
havde Bethmann Hollweg Midlet til en
fredelig Losnittg af Knuden i sin Haanđ.
Men han drog af den Erkendelse, at
Ententen ikke vilde Krig, den Slutning,
at Tyskland kunde tillade sig alt og
uden Hensyntagen til Ententen kunde
íiai'chere ind i Serlien. Det estrigske
Lerasper
eller ■ jtj
Strygespatincr
•n gros og en detail.
E. Olscus Forretnintf.
________________________ i
CueSBsydes!
Fast Tilliuđ imskes i Kutter Ha- >
raldnr G. K. 2 Hafnefjord ca. 49
Tons. Skibet leveres fra Hafnefjord
med alt Tilbehor til Efteraaret. Nær-
meve Oplysninger —
Davidsein & Hofobs,
Hafnefjord.
Hltimatum skttlue i đen Grad pebre*
til, at Serbien, som Uuderstatssekretær •
i Udenrigsministeiiet Zimmermann ud-
"talte sig, ikke linnđe sluge det. Dea
13. Juli modtog Bethmann det vresent-
lige Indhold af Ultimatum’et.
Tirpitz hævder, at hans forste Ind-
tryk at IJltimatum’et var, at det var
uantageligt for Serbien og vilđe frem-
kalđe Verdenskrigen. Han liavde fra
sin Orlov i Tarasp skrevet i satnme
Retning til sin Repræsentant. Hau,
Tirpitz ltavdo ogsaa straks set, at
England vilde gribe ind i Krigen, og
havde i en Samtale med Wilhelm II’s
Brođer, Prins Heinrich, sotn besøgte
ham i Tarasp, betouet Faren ved at
vække den engelske Krigsvilje. Han
)ta.vde villet afbryde sin Orlov, men
Betlnnann harde forlangt, at, han ikke
maatte vende tilbage til Berlln foi' ik-
ke at vække Opsigt.
Tirpitz indvemmev, at England
ved sit Tryk i Beriin havde bevist, at
det ikko enskede nogen Verdenskrig
for Sci'biens Skyld. England vilde have
hjulpet Østrig til en stærk, diplomatisk
Sejr, og Østrigs Ære vilde saa ltave
yæret roddet. Bethmann havde anset
det for diplomatisk at gøre Østrig
skarpt, men selv over for Euvopa at
spille den Mand, der ikke.vidste Besked
om no* et. Denne Tvctydighed var ikke
blot uværdig, men ogsaá yderst farlig'.
Bethmann autog, at Wien ikke vilde
give ofter og Evropa alligevel ikke
mærke, at. det var os, der sog i Bor-
det med deh østrigske Næve
„3eg liar en Konges Ord —”
Endvidere fortsretter Tirpitz om
Begyndelsen af Folkekatastrofen: Den
29. Juli ankom Prins Heinrich fra
England til Postđam med den Mcdde-
lelse fra Ivong Georg, at England un-
der en Krig vilde forblive nevtral. .Teg
betvivlede đette, livorpaa Kejseren
svarede »Jeg har en Konges Orđ, det
er mig nok.« Det Virvar, đer her-
skeđo over Evropa og ikke retero lod
nogen have Overblik over det lvsks,