Norðlýsi - 22.08.1919, Page 1

Nr. 4 FredAí đ«n 2 2. A»gH»t 1919. 5 Aarg.
If n hIí S ii « n a isi lnis ea
t i 1 ,,«ønderj y s k e 1S & r is »
Lan<1 ophold i Ð a»mark” .
8om det, vil lmskes blev đer saa-
vel i Pressen som Manđ og Mand imei-
lem diskuteret iyrigt, hvad der burda
gøres i'or at tilvejebringe en Betryggel-
se for vort Fiskeri i Premtiden. Det
liele resulterode i, at der til Lagtinget
blev imlsenđt Andragende om nt virko
for en Uđviđelse af Territorialgr.enseu
til 10 engelske Mil.
Man havđe antagelig dervsd tænkt
sig at der ved Opfordring fra flere Na-
tionet knndo naas saa vidt at Sporgs-
manlet kunde koinme til Behandling
paa cn internaiional Kongros:
Det forholder sig ofte saaledes
med Sager af đenue Árt, at naar de
først ei' g'iort fæi’dige fra de folkevalg-
te Forsamlinger, san ved Offentlighodøn
ikke mpre. De Porhandlinger, som Di-
plomatiet fører, siver ikke saadan uden
videre ud blaudt Polk. Det er Porhánd-
linger, som ifolge gammel Skik og Sæd-
váne bliver ført inden for en snæver
Kređs.
Et kan do Mænd, dor er interes-
serede i Sagen, gøre Krav paa at faa
Oplysning om, nemlig liyorvidt man er
kommet i Forhandlingerue, og om der
kan gøres nogen Porestilling om et po-
sitivt Kesultat. Det er uden Tyivl
mango Færiuger, der lever i đen Tro,
at denne Sag-, der er fremmet af Lag-
tinget, skrider sin jævne Gang mod
Afgorelsens Maal. De gør sig maaske
Har.b om, at vi om et Aar eller to kan
faa 'J'dTÍtoi'ialgrænsen udvidet. Tbi man
kan ikke uden at tænke vaa vort Mo-
tor og Baadefiskeri sætte Spørgsmaa-
lei i m Territorialgrænseu i Forbindelse
lieuned, og uvilkaarlig vil man sporgo
sig roIv, om dev fiudes Muligheder for
en T'dvidelse af Seterritoriet. Det kan
ikke nytte at man ud fra sine egne Be-
tragtniugei' danner sig Forestillinger
om, at denne Mnlighed maaske er til-
stedo, r.aar man ikke liar noget virke-
ligf. at bvgge sine Forestillinger paa.
Et Forslag, som var fremme, men
som aldrig kom frem til Lagtinget var
Freihiing af vore vigtigste Fiskeyngle-
pladser. Uagtet der vil være Yanskelig-
b.eder 'for at finde (Irænserne berfor,
kan der.no Tanke ikko uden viđere af-
viiOrf, da nian bav uomstodelige Beviser
for livilken Ødelæggelsesdrift Trawlerne
driver paa slige Steder. Samtidig med
at skrnbo Bunđen for Plantevækst øde-
læggør disse Ynglet i Millionvis. Det
er ind'.ysende, at der, livor Bundtrawlet
øver sin Ødelæggelsesdrift hele Aaret
igennem, kan der ikke være Tale om
Plantevækst af nævneværdig Betydning.
Men naar Ynglepladserne er skrahet for
Flanter, saa er jo de vigtigste Betiu-
gelser for Ynglots videro Udvikling ikke
længor tilstede.
Enhver kan jo liave sine Menin-
ger og Tauker om, hvad der forment-
hg' vil blive gjort for at sikre os imod,
at vort Fiskeri ikke tilsidst skal ende
i den rene Rnin, men underskrevne har
ikko niegeu Tillid til at (let internatio-
nale Soterritorium vil blive udviđet til
10 niiles. Og da vi ved, livilke Natio-
ner, der for Tiđeu fører Ordet, kan vi
væro sikre paa, at en betydelig Ind-
skrænkning af Trawlfiskeríets Omraađe,
vil vækko betyđelig Modstand paa de
Steder, hvor den storste Interesse drej
er sig om at faa saa meget som mu-
ligt ud af Trawlfiskeriot. Og dette, at
Fangstomraadet bliyer indskrænket, be-
tyder formelt en Tilbagegang i Uđbyt-
tet. Man knndo bedre tænke sig en gen-
sidig international Overenskomst, hvor-
ved bvert enkelt fiskeridrivende Land
fik do i Nærheden liggendo vigtigsto
Ynglegrunđe fredede for Trawlning. Thi
selv Ti'awlfiskerne indrømmer, livor u-
maadelig Skade Trawlđriften afstedkom-
mer, og her kommer Fislceynglepladser-
Fast Tilbuđ ønskes i Kutter Ha-
raldur G. K. 3 Hafnefjorđ ea. 49
Tons. Skibet leveres fra Hafnefjord
med alt Tilbebor til Efteraaret. Nær-
meve Oplysninger —
SDævislseiis &
Hafnefjord.
ne absolut i første Række. Naar selv
de, der er indvildcdo i Driften, viser
saa megen uhildet Forstaaeíse, var det
ikkc af Vejon at antage, at ifalđ Kra-
vet blev baaret frem ltraftigt og godt
underbygget, vilde (ler ogsaa vises For-
staaelse og Imøđekommenhed i dette for
Fiskoriet vigtige Anliggende.
Dette Hayomraade, der saaledes
vilde yære skaanet for Trawldviften,
vilde kttn være saare lidet i Forhold
iii det, hvor det drejer sig om at ud-
yide Søterritonet med 7 miles. Hvad-
enten et saadant Krav rejstes af en
større c-ller miuđre Natjon, beliøvede
dette ikko at betyde nog'at for dets
Genuemførelse. — Kan bæude at hver-
ken det ene eller det andst af oven-
nævnte Forslag bliver tii Virkeligheđ.
Hvad saa?
Der kan være Muiighed for at
Trawlfiskeriet nnder de nuværenđe iu-
ternationale Lovbestemmelser for en Tid
vil være dominoronde. Og ber er vi
med vor forholđsvis kostbare Kutter-
og Motorflaađe særlig daaviigt stiilede.
Hvem mon der keber vore Kuttere naar
det iicke mere betaler sig for os, at
drive Fislceri med đisse. For Motorfi-
skeriets Vedkommende kan man ikke
altiđ regne med dD Fiskemængder, der
har værot de to sidstc Aar. Faar Traw-
lerne Lov til at øve uindskirenket Virk-
somlied, kau vi væro forvissede om, at
Motorfiskeriet om ikka iet længe vil
kommø ned paa det Udbytto, det gav
for 5 Aar siden — og maaskc længero