Lovregister for Færøerne - 01.07.2010, Page 4
Forord
Lovregister for Færøeme 2010 er en videreførelse af Færøsk Lovregister,
som nu gennem en længere árrække er udgivet af Færøernes landsstyre og
Rigsombudsmanden pá Færøeme.
Denne 21. udgave af registret er revideret og ajourført til 2010. Registret er
som tidligere udgaver udarbejdet med samme afsnitsinddeling, som benyttes
i Topsøe-Jensens Dansk Lovregister.
Ud over ældre retsforskrifter omfatter registret alle de nugældende love,
som har været optaget i Lovtidende A samt Lovtidende D, og som er sat i
kraft pá Færøerne.
Endvidere er medtaget alle gældende lagtingslove og bekendtgørelser, som
har været optaget i Føroya Kunngerðasavn, bestemmelser i Lovtidende C,
der er indeholdt i Dansk Lovregister og som er kundgjort pá Færøeme, samt
de vigtigste cirkulærer i Ministerialtidende A.
Retsforskrifter med kort gyldighedsperiode, bevillingslove samt lagtings-
love m.v., der vedrører ydelse af garantiforpligtelser, láne- og dispositions-
bemyndigelser til enkeltformál, samt retsforskrifter, der i øvrigt har udtømt
sit formál, er dog ikke medtaget, uanset om en formel ophævelse heraf ikke
har fundet sted.
Det skal i øvrigt bemærkes, at der ved visse retsforskrifter er anvendt
stikordsagtige betegnelser i stedet for de officielle navne.
Kommentarer til lovregistret eller eventuelle forslag til forbedringer heraf
vil med tak blive modtaget pá Rigsombudet. Den seneste udgave af
lovregistret er ligeledes tilgængeligt i elektronisk form pá vores
hjemmeside: www.rigsombudsmanden.fo.
Udgiverne
2