Dansk-islandsk Handelstidende - 01.05.1914, Side 2

1914
DANSK-ISLANDSK HANDELSTIDENDE
Paa Foranledning al at Hr. Redaktør
S. Johansen,, har henvendt sig til os
for at høre vor Mening om den islandske
Sild, skulde vi give følgende Oplysninger:
Naar den islandske Sild i adskillige Aar
har været i Miskredit, saa stammer det
hovedsageligt fra, at der i Behandlingen og
Pakningen paa Island har hersket en vis
Ligegyldighed, eller maaske snarere Ukend-
skab til Varen, som har resulteret i, at der
i Aarevis fremkom Sild paa Markedet, der
var saa godt som værdiløs, hvilket selvføl-
gelig i høj Grad skadede den gode Sild,
idet alt kom frem under samme Mærke,
nemlig „islandsk Sild".
Det er først i de senere Aar, at der er
sket en Forandring til det bedre i dette
Forhold; men der er langt tilbage og me-
get at lære, før Forholdene kunne blive, —
om end ikke ligefrem ideelle — saa dog
som de burde være.
Pakning og Sortering saavel som Be-
handling fra det Øjeblik, Silden fanges, til
den som færdig Eksport-Vare er indladet i
Damperen, kræver langt mere Omhu, end
man maaske tror, og dette saa meget mere
som alt dette i væsentlig Grad betinger
Sildens Holdbarhed.
Hvad først Behandlingen angaar, maa
det allerførst paa det bestemteste fraraades
at salte Sild, der enten er svag i Bugen
eller viser sig i særlig Grad at indeholde
Aat, idet en af de første Betingelser, der
stilles til Sild, det være sig, islandsk, norsk
eller hollandsk, er, at den er bugfast. Lige-
ledes maa det fraraades at nedsalte den
saakaldte langstrøgne Sild; denne er som
Regel tør i Kødet og har derfor ikke den
fine Smag som den buttede Sild.
Det maa jo nemlig erindres, at Om-
kostningerne ved at salte og sortere daarlig
Sild, ligesaavel som Fragten og Tønderne,
er lige store for gode som for daarlige
Sild.
Med Hensyn til Sorteringen er det af
Vigtighed, at der leveres en ensartet Vare,
saaledes at Stykkeantallet i Tønderne ikke
varierer med 75—100 Stkr. paa samme Parti.
Det er nemlig umulig for den Købmand,
der sælger Silden i Stykkevis, at beregne
sin Udsalgspris, naar han ikke nogenlunde
bestemt ved hvad Tønderne indeholder,
Ideelt vilde det naturligtvis være, om hver
Tønde havde Stykantal paamalet.
Det er ogsaa af Vigtighed, at Tønderne
ikke indeholder mere end 90 Kilo. Som
Pakningen nu foregaar, er det højst uhel-
digt, at der i samme Parti Sild er Tønder,
hvor Vægten varierer med 10—15 Kilo,
idet en saadan Difference let giver Anled-
ning til Reklamationer fra Køberne.
Det maa særlig anbefales Silde-Eks-
portører kun at benytte gode, nye, velbaand-
ede Tønder, idet Emballagen som for saa
mange andre Varer, ogsak for Sild, spiller
en betydelig Rolle.
Naar der i Aar er kommet en Del for-
dærvet Sild frem, turde det i væsentlig Grad
tilskrives Islændernes Mangel paa Forstaaelse
af, at det er af Betydning, at Silden kom-
mer paa Markedet og sælges saa hurtigt
som muligt efter at være blevet færdig til
Forsendelse, og ikke lagres i flere Maane-
der uden maaske at blive omhyggelig
tilset.
Det er ogsaa af allerstørste Betydning,
for at Varen kan fremkomme i god Stand;
at Tønderne stuves saa omhyggeligt i Dam-
peren, at de ikke i Tilfælde af haardt Vejr
udsættes for at kastes omkring i Skibet og
derved blive lække.
Sluttelig skulle vi henlede Salternes
Opmærksomhed paa ikke at bruge mere
Salt end nødveudigt, idet Købmændene nok
ville have Silden godt saltet, uden dog
derfor at ville betale Salt med Sildepris.
Som man ser, er der temmelig meget
åt passe paa; men vi tror, at hvis der vises
den fornødne Omhu ved alle ovennævnte
Forhold, vil det være muligt at skaffe nye
Markeder for islandsk Sild, og de gode
islandske Sild vil faa det Renomé, som
en virkelig god Vare fortjener.
Den 4. April 1914.
Brødr. Levy.
Herr Redaktør Sigurd Johansen:
Paa deres venlige Opfordring skal vi
fremsætte følgende Bemærkninger om islandsk
Vaaruld, hvis Klipnig jo snart er forestaa-
ende:
Som bekendt er den allerstørste Del af
denne Uld jo i en Aarrække gaaet til Ame-
rika, idet islandsk Uld under den gamle
amerikanske Toldtarif blev henført under
„Class 3 wools“ og derved blev fortoldet
til en Maximumstaxst af 7 c. per Ib, eller
en Begunstigelse af mindst 4 c. pr. Ib, eller
over 30 Øre pr. Kilo, mod f. Eks. tilsvarende
engelsk og dansk Uld.
Fra 1. December 1913 er jo imidlertid
Forholdet blevet det, at al raa Uld kan
indføres frit til Amerika, og Følgen er, at
andre Uldsorter nu konkurrerer med islandsk
Uld under lige Vilkaar. Dette er selvføl-
gelig i sig selv et stort Minus for islandsk Uld,
og Spørgsmaalet er nu: kan islandsk Uld i
Fremtiden vente at holde Stillingen i Ame-
rika, eller- hvis ikke- vil de europæiske Fa-
brikanter i nogen større Udstrækning optage
Ulden til gode Priser?
Afvigte Sæson har ikke kunnet give
nogen større Oplysning det allermeste
gik som sædvanligt til Amerika — baade
før og efter 1. December — og til relativ
gode Priser, men det maa her tages i Be-
tragtning, at Vanen er en Magt, og at de
fleste Fabrikanter vil foretrække at gaa no-
genlunde sikkert — selv under forandrede
Forhold — at forsøge sig frem i det smaa
og derfor til deres Hovedartikler endnu i
første Omgang benytter det sædvanlige Raa-
materiale.
Der har stadig fra Amerika ly t Klager
over islandsk Uld og hovedsageli gover, at
Ulden ikke var tilstrækkelig godt vadsket.
Saa længe imidlertid islandsk Uld havde sin
kraftige Fortrinsstillig, kunde man undlade
at tage Hensyn hertil, men hvorvidt man
ogsaa kan være disse Klager overhørige i
Fremtiden, er vist et meget stort Spørgs-
maal.
Der er ingen som helst Tvivl om, at
Ulden som sædvanlig vil kunne finde en god
Afsætning i Amerika, forudsat den leveres i
godv velbehandlet Stand, men dette er efter
vor Mening ogsaa en absolut Nødvendighed;
— og vor Erfaring viser, at man næppe
kan regne med at faa saa gode Priser i
Europa som i Amerika. Vi har Gang paa
Gang faaet de største europæiske Fa-
brikanter til at forsøge denne Uld, men
større Forretninger har vi aldrig kunnet faa
gennemført. — Her lyder fra en Side Klage
over, at Ulden er for uegal og for død —
fra anden, at Ulden er for langstaplet for
deres Maskiner osv. — Sagen er, at man helst
til islandsk Uld skal have særlige Maskiner
— dette har man i Amerika — og efter
vor Formening bør Island derfor hovedsa-
gelig anstrenge sig for at bringe Ulden
frem i en saadan Stand, at den stadig væk
kan tilfredsstille de gamle amerikanske Kø-
bere, og her har man jo igen den store
Fordel, at Amerika, som det rige Land det
er, altid kan betale gode Priser for de Va-
rer, de ønsker at faa.
Amerika fordrer tør, veludvasket velbe-
handlet Uld; — for det første fordi Ulden
altid skal fabrikvaskes, før den bringes i
Maskinerne, og jo bedre Ulden er vasket
og behandlet i første Omgang, jo bedre
Vægt bliver der i Renproduktet; — fordet
andet skal Ulden jo foretage en ret lang
Rejse, og naar vi saa ofte har set Eksempler
paa, at Ulden allerede ved Ankomsten her
har været varm, hvor stor er saa ikke Risi-
koen paa Rejsen herfra og til Amerika,
forudsat man ikke her inden Viderebefor-
dringen drager Omsorg for at faa Ulden ud-
luftet og tørret. Ligger Ulden nemlig i lang
Tid i et Skibsrum i ophedet Stand, vil det
i første Række gaa ud over Farven, den
bliver gul og ubrugelig til hvide og lyse
Stoffer — dernæst vil den skørne og miste
det meste af sin Værdi; — en af de gode
Egenskaber ved islandsk Uld er jo netop
dens Styrke.
Vi kan derfor tiiraade den bedst mu-
lige Behandling — baade hvad Vadsk og
Sortering angaar. Pelsuld, fugtig og slet-
vadsket Uld bør aldrig blandes sammen
med den gode renvadskede Uld. I Hausse
Perioder kan selvfølgelig alting gaa, men i
daarlige Tider vil en god Vare altid med
en ganske anderledes Lethed finde Afsæt-
ning end slet, usorteret, uegal Vare.
Ærbødigst
Bloch & Behrens.
Herr
Sig. Johansen.
Nørrebrogade.
Tørrede Huder.
Jeg kan fristes til i Deres ærede Blad
at omtale en Altingsbestemmelse, jeg ej kan
forstaa.
I mange, mange Aar leverede mit Firma
og flere andre herværende Eksportører,
store Kvantiteter af oversøiske raa Huder
til Island. — De anvendes paa Island til
Sandaler, og disse Huder, som vi saa sor-
terede her og kun sendte de gode, reelle,
flade, hulfrie Huder tii Island, bliver langt
billigere for Islænderne end -de danskt srl-
tede Huder, de nu maa benytte hertil; —
men al Indførsel blev for Aar tilbage for-
budt — ja, der sagdes mig;--------fordi en
Bonde havde udvasket Huderne i det Vand,
hans Dyr skulde drikke, og da Huderne
ret ofte er optørrede ved Hjælp af Arsenik,
— ja saa døde vedk. Bondes Dyr, og han
fik da gennemført, — — at Indførsel blev
forbudt-, — — men da det jo er en Kends-
gerning, at de næsten overalt paa Island
har rigelig Adgang til at udbløde slige Hu-
der i rindende Vand, ja — saa ’fiudei jeg
det meningsløst at forbyde Tilførsel; — sna-
rere burde der ved Lov være befalet, at der
intet maatte udblødes i det Vand, Kreaturer
og Husdyr skal nyde; — thi bløder de
Huderne i rindende Vand, da kan det aldrig
skade, ligesaalidt som det skader nogen, at
vi nu lader de meneskelige Ekskrementer
løbe ud gennem „W. C.“ Systemet; ja ej
engang Dyrene, der lever i dette Vand, ta-
ger Skade heraf; — og det er mit Haab,
at det vil kunne lykkes Dem at faa dette
latterlige Forbud hævet. —
Heinr. J. Hass.