Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.12.1939, Blaðsíða 3
Dansk-islandsk Kirkesag
3
for al din Miskundhed og Trofasthed, som du har
vist mig uværdige lige fra det Øjeblik, da jeg først
lærte at nævne dit Navn, og til denne Dag, hvordan
du har ladet Snorene falde for mig paa de lifligste
Steder og velsignet mine svage Kræfter. Jeg beder
dig, naadige Fader, tilgiv mig for din Søns Jesu Kristi
Skyld, al min Synd og Ufuldkommenhed, al Træghed
i Udførelsen af mit Kald og alle Forseelser i Førelsen
af mit Embede før og siden. Og ligesom du har vel-
signet mig indtil nu, beder jeg dig, at du af din Naa-
des Rigdom vil velsigne mine Alderdomsaar, som
staar tilbage. — Jeg befaler til dig, Fader, hele din
Kirkes og Kristenheds Liv her i Landet, og beder
dig, at du vil lade lysere Dage oprinde for vort Folks
Kristenliv, dit Navn til Ære, og din Menighed til
sand Sjælegavn. Jeg beder dig velsigne min Eftermand
paa Islands Bispestol og i rigt Maal give ham Naade
til at blive vor Kirke og Kristenhed en god og pligt-
opfyldende Tilsynsmand med nøje Forstaaelse af det
Ansvar, som følger med hans Stilling, og at han
maa faa mange og velsignelsesrige Frugter af sit Ar-
bejde. Jeg beder dig velsigne alle vor Kirkes Tjenere
og med din Aand give dem stadig voksende Kærlig-
hed til deres Gerning til Lov og Pris for dit Navn.
Jeg beder dig velsigne alle Menigheder i dette Land,
at Hjerternes Dør maa aabnes for dit guddommelige
Sandhedsord, og stadig være hos dem, som i Enfold
og Alvor har givet dig deres Hjerte. Jeg beder dig
velsigne ethvert Arbejde, som i dit Navn bliver gjort
hos os, og lade det være helliget af din Aand, dig og
dit hellige Navn til Ære, og din Kirke til Opbyggelse.
Velsign du vort Land og Folk i de svære Tider, lad
du lysere Dage oprinde over os med det nye Aar og
fjern fra os al Splid og Splittelse i vort Folk. Velsign
vore Næringsveje til Lands og til Vands, og giv du
alle Landets Børn gode Ivaar. Velsign du vor naadige
Konge og hele hans Folk. Velsign du vor Regering
og giv den Visdoms Aand, Indsigt og Kraft til at gøre
sin Gerning i fuld Bevidsthed om det Ansvar, som
hviler paa den. Vær du for os alle et Skjul og Skjold
og den eneste Tilflugt, og naar Aaret, som vi nu skal
tage Afsked med, synker i Tidernes Skød, da giv du