Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.06.1920, Blaðsíða 2

14
Meddelelser fra Dansk-islandsk Kirkeudvalg.
Det Haab er nu opfyldt, den Datter fort hjem,
skøn Virkelighed er den Tanke,
som før næsten vantro man hviskede frem:
Fra Dybbøls den skovklædte Banke,
hvor Danerblod en Gang i Stiømme flød,
nu Dannebrog vajer hvid og rod.
Den vajer fra Hytle, den vajer fra Slot,
den vajer, hvor før den blev smædet,
og »Ørnen« dernede nu Minde er blot,
— saa gik det som Digterne kvædet.
Ti lyder nu Sangen i Danevang,
— man give maa efter for Hjertets Trang.
Vi deler din Glæde, vor Søster saa kær,
som atter fik Lov til at favne
den Datter, som stod dit Hjerte saa nær, —
de Børn, Du saa længe mon savne;
vi deler din Fryd af Hjertets Grund
i Genforeningens Morgenstund.
Du stoled paa Sejr for Sandhed og Ret,
Du stoled paa »den gamle af Dage«,
Du bad og Du haabed, Du blev ikke træt,
ti fik Du ogsaa Glæden at smage.
Man høster jo altid som man saar,
den Sandhed Du her bekræftet faar.
Fra Islands den snedækte Klippebarm,
som nys Du gav dels Frihed tilbage,
skal lyde en Hilsen ret søsterlig varm
med Ønsker for de kommende Dage:
Gud signe dit Folk ved Skov og Strand!
Gud signe vort kære Forbundsland!
J. H.