Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.09.1920, Side 14
42
Meddelelser fra Dansk-islandsk Kirkeudvalg.
ethvert Folk og manglede al Forstaaelse for dette mær-
kelige Folks Bestemmelse og dets rige Minder i Saga
og Sang om henrundne Storhedstider. Men den mang-
foldige Modgang, som det blev udsat for af fremmede
Voldsmænd, gjorde ikke alene dets Historie gennem
adskillige Aarhundreder til en uaibrudt Trængsels- og
Taaresaga, men drev det bestandig ud paa den torne-
fulde Vej, hvor man fristes til Haabløshed og Tvivl
om Guds Forsynsstyrelse, fordi Retfærdighed og Ret
ligger under for Uretten. Dette vidste Digteren, og han
vidste tillige, al tabte Folket sin Tro paa Israels tro-
faste Beskytter, da vilde det først for Alvor være ude
med dels Tilværelse som Folk. Derfor lægger han det
paa Sinde til egen Opbyggelse, Trøst og Opmuntring
i Trængselen disse trosvisse Ord: »Vælt din Vej paa
Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det. Og
han skal fore din Retfærdighed frem som Lyset og
din Ret som Middagsglansen.«
Rigtignok har Israel endnu ikke set disse Ord gaa
i Opfyldelse. Men til Trods herfor har dette Folk,
spredt over hele Verden, holdt fast ved det Løfte, som
er givet det. Og hvem véd, om ikke den Dag er nær,
da dets Haab i denne Henseende vil gaa i Opfyldelse,
saa meget som der nu peger i Retning af, at de nær-
meste Tider er bestemt til at bringe de smaa Folk
Tillredsslillelse af deres Retfærdighedskrav.
Vi, der bebor dette Land, kan her tale med. Efter
en lang Kamp for vor Selvstændighed som et frit Folk
i et frit Land har vi for knap lo Aar siden faaet at
se vor Retfærdighed gaa frem som Lyset og vor Ret
som Middagsglansen, med fuld Anerkendelse af alle
vore Retfærdighedskrav om Selvstyre i alle vore Sa-
ger, for hvilke vi saa længe har kæmpet. Og hvornaar
skulde det være os kærere al tænke paa dette med
Taknemmelighed mod den Gud, som saa godt sørgede
for os, end netop paa denne Dag, Islands bedste Søns,
Jon SigurSsons, Fødselsdag, han, der gennem saa
mange Aar var som Sværd og Skjold for sit Folk og
endnu den Dag i Dag, mere end 40 Aar efter sin Død,
indtager en større Plads i sine Landsmænds Hjerter
end nogen anden af vort Fædrelands Sønner.