Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum - 01.06.1956, Síða 9

FORORD
Dn. Jonas Schonvigius Regiæ classi tura
á sacris, cujus singularem in vetustiori-
bus delineandis, non possum non laudare
diligentiam.
Af Ole Worms fortale til Monumenta
Danica, Anno 1643.
Ole Worm er grundlæggeren af det runologiske studium. Pá bar bund skabte hau sit værk
om danske og norske runeindskrifter, Danicorum Monumentorum libri sex etc. Kbh. 1643.
Jon Skonvig var hans udsendte tegner, og over halvdelen af afbildningerne i dette forste rune-
værk gár tilbage pá hans enkle blyantstegninger.
Bogen om Jon Skonvig og de andre runeiegnere, af hvilken billedbindet med kildetexterne er forste
del, hviler pá sex hándskrifter i den Arnamagnæanske samling, AM 366—371 fol., der indeholder
hovedparten af de afskrifter og tegninger af runemonumenter, som danner grundlaget for Worms
studier, og som senere fandt plads i hans trykte værk.
De tre hefter, 366, 367 og 369, indeholder danske runeindskrifter, alle tegnet og beskrevet af
Skonvig, de andre, af hvilke 371 til dels er udfort af ham, behandler det norske runemateriale,
og 371 medtager desuden en mængde andre antikviteter sásom helleristninger, gravhoje, bauta-
sten, kirker, kors, gravsten etc. og giver samtidig bidrag til folkloren. Sá barnlige og naive Skon-
vigs tegninger end er i kunstnerisk henseende, gor de dog i kraft af deres prioritet og karakter
Worms afbildninger overflodige som kildemateriale — derimod ikke hans ledsagende text og
kommentarer.
Tegningerne i Skonvigs tre danske hefter stilles her oj) sammen med afbildningerne i Worms
runeværk, for hvilke de — sá mærkeligt det end má forekomme — som regel er det eneste grund-
lag, og sidestilles desuden med senere tegninger udfort af Soren Abildgaard, M. F. Arcndt,
R. H. Kruse, J. Kornerup og Magnus Petersen, for blot at nævne de vigtigste, og sammenlignes
endelig med forf.s optrukne fotos, der er lánt fra »Danmarks runeindskrifter« ved Lis Jacobsen
og Erik Moltke. Herigennem bliver der lejlighed til at drage nyttige sammenligninger mellem
tegnernes nojagtighed og kunstneriske evne og at folge udviklingen fra den forste famlende
blyantstegning gennem Magnus Petersens mesterlige kemitypier til nutidens fotografier, og
bogen bliver sáledes en illustreret dansk runehistorie.
De tre norske hefter, hvis billeder og texter udgor sidste del i dette bind, udgives uden paral-
lelmateriale og uden kommentarer.
Billedernes storrelsesforhold er bestemt af forhándenværende Skonvigske tegninger, der har
fundet anvendelse i »Danmarks runeindskrifter«, og som samtidig har pávirket bogens format;