Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.09.1962, Qupperneq 13

Indledning
XI
For slc skrives sh i shillda s. 211 v. 5, suenshar
s. 215 v. 32. For ck skrives ch: druchen s. 173 v. 7
o. s. v. En páfaldende ejendommelighed i retskriv-
ningen er anvendelse af trema eller dobbeltakcent
over gamle korte vokaler (a og o) foran r: gard
s. 173 v. 6, hidrta: s. 186 v. 6, armj s. 215 v. 30, árme
s. 215 v. 36, giárnan s. 216 v. 37 (og I s. 254 v. 17
i varianterne), mörguhs s. 172 v. 1, örda s. 174 v. 8.
s. 199 v. 8, s. 200 v. 16, ördum s. 185 v. 6, ördum
s. 211 v. 6, hörd s. 184 v. 3, fördadu s. 185 v. 5,
örgan s. 215 v. 32, sörg s. 215 v. 35, hörg s. 216 v. 40.
Foran nd: brándj s. 174 v. 1, lándinu s. 179 v. 1. —
!)er er noteret 4 eksempler pá áng, men 13 pá ang
(imidlertid skrives ofte a for á: alfur, bratt, attj o. s. v.),
7 pá óng (= öng), men 1 pá aung (aunguah s. 188
v. 5; imidlertid forekommer ogsá faudur = föður
s. 213 v. 23, s. 215 v. 34, 35).
En afskrift ved Svend Grundtvig af viserne i AM
153 8vo II findes i DFS 66, bl. 191-206; pá forste
side stár “Svenn Grundtvig 1843”. Ivilden betegnes
som “Arnam. 151. 8vo”. Den samme betegnelse
bruges i Jón Sigurðssons afskrifter fra árhundredets
midte (DFS 66, bl. 146, 148, 150, 156, 430, samt
bl. 348, 351, 354, hvor tallet dog senere er rettet til
153). I Antiquarisk Tidsskrift 1849-51, som udkoin
1852, omtaler Jón Sigurðsson hándskriftet flere gange
(s. 220, 222 bis, 232 bis, 234, 235) som AM 151, A,
8vo, men sáledes at efter tallet 151 stár 153 i parentes.
I ÍF1 citeres det allerede i forste hefte (1854), s. 24
o. s. v., med sit nuværende nummer som “Arnam.
153, a”.
Papp. fol. nr. 57
Dette hándskrifts forste ark (8 blade) indeholder
16 folkeviser. Slutningslinjerne pá bl. 8v gár ned i