Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.09.1962, Síða 15

Indledning
XIII
næppe kan være meget ældre end ca. 1680, er det
blandt de ældste islandske folkevisehándskrifter.
Hándskriftet blev 1841 undersogt af Jón Sigurðs-
son, hvis beskrivelse af det findes i AM 927 4to;
her er forste strofe i hver vise afskrevet, og hánd-
skriftet dateres “omtrent 1670-80”. Nogle ár senere
blev det udlánt til Kobenhavn, hvor det under
betegnelsen “Cod. Holm.” anvendtes ved udgivelsen
af ÍF1. “Var utlánad till Sv. Grundtvig i Kbhvn
1846-1866’ er noteret med blyant pá forsatsbladet.
Det er overraskende, at en overskrift som kunde
passe til hele visesamlingen, Forn kvqpe af fyRe alþar
MoNom samen. med Imsum Bragarhdttum, forst stár
overst pá bl. 2r (udg. s. 224). Derefter folger (bl.
2r-5v, udg. s. 224-44) seks nummererede viser. De
folgende syv viser (bl. 5v-8v, udg. s. 245-61) har hver
sin overskrift, men nummereres ikke, og det samme
gælder de tre viser pá bl. 1 (udg. s. 218-23). Det vilde
være fristende at tro, at bl. 1 var forkert anbragt
og at det burde stá mellem bl. 7, iivor Sonar harmur
slutter, og 8, hvor Þorkels kviða begynder (udg.
s. 256). Imidlertid viser arkfordelingen at dette ikke
kan være tilfældet: bl. 1 og 8 hænger sammen som
de yderste blade i et normalt ark. Hvis bl. 1 blev
flyttet, vilde man fá et ark pá 6 blade (bl. 2-7) og
derefter et pá kun to blade (bl. 1 og 8).
Versene skrives fortlobende. Hvis pladsen tillader
det, begynder et nyt vers i samme linje som det
foregáende slutter. Som skilletegn, særlig efter rim-
ord inde i verset, bruges komma eller punktum.
I viserne s. 227-9 og 245-8 er der ingen skilletegn
efter 1. 1 og 3, undtagen muligvis s. 248 v. 203; de
skrives altsá som om de var tolinjede. I visen s. 250-52
stár komma to gange efter 1. 1 (v. 7, 8), én gang efter
1. 3 (v. 10). Omkvædene forkortes ved begyndelses-
bogstaverne i de enkelte ord eller nogle af dem;