Editiones Arnamagnæanæ. Series B - 01.09.1962, Side 16

XIV
Indledning
undertiden rykkes de tæt sammen, f. eks. i visen
s. 245-8 psofR eller pso.
Nogle ortografiske ejendommeligheder:
Store forbogstaver forekommer hist og her, bl. a.
næsten gennemfort i ord som begynder med r:
RidcLarar, Ros, R'ida, Reid, Reidur, himnaRiki.
Sammensatte ord skrives undertiden delt: Magn
hyld s. 223 v. 6, 7, 11, Jom frii s. 229 v. 16, m. m.
Vokalerne i og y adskilles nogenlunde rigtigt. Der
er dog ikke fá fejl, f. eks. skrives y i navnene Magn-
hyld s. 222 v. 1 o. s. v., Ragnhyldur s. 229 v. 12, 13,
Böthyldur s. 232 v. 1 o. s. v.
For postkonsonantisk jö skrives flere steder ó (= ö)
eller o: góra (inf.) s. 233 v. 6, gora s. 258 v. 16, gorer
s. 243 v. 57, górdu s. 238 v. 13, s. 248 v. 23, gordi
s. 219 v. 10, s. 249 v. 5, Sótta s. 236 overskrift, módur
s. 240 v. 33, s. 242 v. 44, mód s. 244 v. 70, mod s. 261
v. 12.
For -gja, -kja skrives -ga, -ka: seiga (= segja) s. 236
v. 13, s. 260 v. 5, bœga s. 254 v. 1, begga s. 225 v. 13,
synga s. 232 v. 20, fylga s. 235 v. 2, s. 259 v. 24,
kveika s. 247 v. 13, 15.
Verberne sitja og setja skrives uden j: sita s. 256
v. 10, sited s. 239 v. 18, setast s. 221 v. 6. Disse former
er i nyere tid særlig kendt fra Islands sydlige del.
For ck, kk skrives nogle gange ch, for sk gerne sh,
Ordet sjaldan har skj i forlyd: shialdan s. 254 v. 1,
skialdan s. 256 v. 10.
Arkaiserende skrivemáder forekommer flere gange:
e for ie (fell, hetu, redi), g for œ, œ for au (ogsá foran
ng: sœng), p for d (= ð, kvap, hliöpi), Ip for Id (over-
skrift s. 224), t for d (= ð) i tryksvag stavelse (rádit
s. 220 v. 2, Rápit s. 222 v. 12). Forste linje i visen
s. 224 og forste strofe i visen s. 237 sltrives med særlig
skrift forbundet med storre arkaiseren end ellers:
dætor, heto, GuNar, sleigi^.