Dúgvan - 13.09.1894, Blaðsíða 4

traf Dora og bragte hende til at falde om.
Jeg saa hende falde, men standsede ikke i
for at tage hende op. Det Slag fremkaldte
min hele Styrke og I idenskab. Man for-
talte mig senere, at jeg blev hvid som et
Lig. Jeg langede af al Magt ud mod min
Modstander og gav ham et frygteligt Stød
i Brystet. Han faldt om som en livløs
Masse, idet han udstødte et halvkvalt Skrig. -
O, det lyder for mine Øren endnu den Dag
i Dag. Hans Kammerater raabte til ham,
at han skulde komme paa Benene ig'en,
men han rørte sig ikke. De forsøgte at
rejse ham op, og de saa da, at han var
død. — Den følgende Nat tilbragte jeg i
Fængsel. O, hvor forfærdelig var ikke
den første Nat, jeg tilbragte som inde-
spærret Fange! Jeg mangler Ord for at
beskrive hine pinlige Timer, den Anger og
Smerte, som nagede mit Hjerte, den uvisse
Frygt for den kommende Straf. Den døde
Mands hvide, opadvendte Ansigt fremstillede
sig hvert Øjeblik for mig, saaledes som det
viste sig for mig, den Gang han udaandede;
min lille Kærestes Øjne foruroligede mig
med deres Udtryk af Sorg og Smerte, og
alle mine forspildte Aar foresvævede mig
ligesom en F'lok onde Aander, der spot-
tede mig. Maa Vorherre se i Naade til :
alle dem, der gøre en saa bitter Erfaring!
Jeg blev funden skyldig som Mand-
draber og dømt til to Aars Fængsel. Jeg
skal forbigaa den Tid, der nu staar for
mig næsten som en Drøm, men som dog
var en frygtelig Virkelighed, og jeg skal
kun tilføje, at da Tiden var udløben, var
jeg mere forhærdet end forhen og mere
end nogen Sinde før hengiven til et
vildt Liv.
Det var en smuk Foraarsmorgen, da
jeg gik ud af den skumle F'ængselsport;
hele Naturen jublede, og mens jeg endnu
en Gang stirrede op mod den skyfri Him-
mel, glædede jeg mig ogsaa et Øjeblik
over den genvundne Frihed. Men dét
varede ikke længe. Tankerne vendte sig
mod mit forestaaende Liv — at være for-
agtet som en bandlyst, og saa at kæmpe
mod dem, der foragtede mig. Men en
Overraskelse var mig endnu beredt, for
næppe havde jeg forladt Fængslet, før en
yndig ung Kvinde kastede sig i mine Arme,
idet hun paa en Gang baade lo og græd.
Det var min lilleKæreste, der nu havde
naaet sin fulde Udvikling og Skønhed, og
som var kommen for at være den første,
der ønskede mig velkommen tilbage til
Frihed og Kærlighed.
Ja, De kan tro, at hun bragte mig
større Frihed end den blot udvortes, jeg
nys havde erholdt, thi da jeg ved det første
glade Favntag saa ind i hendes yndige
Ansigt, der lyste af en saadan Kærlighed,
da smeltede alle mine onde Planer bort
ligesom Dug for Morgensolens Straaler.
Paa Stedet lovede jeg højtidelig at opgive
alle stærke Drikke, der havde været mit
Livs Forbandelse, og saa stræbe efter at
gøre hende lykkelig, som havde bevarét en
saadan Hengivenhed for mig i min Træng-
selstid. Hendes store kvindelige Kærlighed,
som var bleven viet mig lige fra hendes
Barndom af, og som Modgangen kun
havde styrket og befæstet, havde over-
vundet og reddet mig.
Gift? Ja, og dertil saa lykkelig med
hende, som Dagen er lang, og skønt hun
nu er min Ægteviv, saa er hun endnu min
lille Kæreste.«
(The Good Templar.)
Fra Arbejdsmarken.
Skærtorsdag 1887 blev der i Bygden
Kunø af undertegnede sammenkaldt et Af-
holdsmøde, hvortil der ogsaa mødte nogle
Personer fra de to andre Bygder i Sognet,
og samme Dag blev »Kunø Sogns Total-
afholdsforening« stiftet med iq Medlemmer.
Hidindtil har l edelsen af Foreningens
Anliggender været overladt til mig alene,
men da vi for kort Tid siden bleve enige
om at lade høre fra os gennem »Dugvan«,
saa fandt vi det ogsaa rigtigst at organisere
os ligesom de andre F'oreninger. Paa Grund
heraf afholdt vi Søndagen den 5te Avgust
et Møde, hvor da valgtes følgende Be-
styrelse: Søren Sørensen, Formand, samt
Daniel Poulsen og Andreas Andreasen.
Ved indeværende Aars Begyndelse var
F'oreningens Medlemsantal 28 Personer,
nemlig 21 voksne Mænd og 7 Kvinder.
Det glæder mig at kunne meddele, at
det forholdt sig saaledes, som jeg udtalte
ved Mødet paa Viderejde den 24de Juni,
at det ikke skyldtes Mangel paa Interesse,
naar ingen Medlemmer fra Kunø vare
mødte. Sagen var nemlig den, at Brevet
med Indbydelsen var blevet borte paa Vejen.
A. Guttormsen.
Thorshavns Afholdsforening afholder
ordinær Generalforsamling Søndagen den
30te ds. Eftermiddag Kl. 3.
Trykt i „Færø Amtstidendens Bogtrykkeri. — Redaktør: Dioae Isaksen,