Dúgvan - 14.03.1895, Blaðsíða 1

Nr. 3.
14. MARTS 1895.
Aarg.
TP Følge den af d’Hrr. S. & L. i nær-
X værende Blads næstsidste Nr. opstillede
Beregning, anslaas Forbruget af Bajersk
01 her paa Øerne til 20,000 Potter. Der
er nu dem, og det oven i Købet Folk, der,
hvad dette Spørgsmaal angaar, mene at
kunne tale af Erfaring, som paastaa, at
denne Beregning er altfor overdreven høj;
men heri tage de fejl. Vi kan godt forstaa,
at de aldrig have haft noget klart Begreb
om, hvormeget de drikke, og vi kunne
ligeledes godt forstaa, at det maa forbavse
dem, naar man fortæller dem, at de er
med til at bortødsle til ingen Verdens Nytte,
blot til Bajersk 01 5000 Kr., — det er jo
Halvdelen af, hvad en Kirkebygning her
hos os koster, — men selv om nu disse
Mennesker grunde deres Paastand paa
personlig Erfaring, saa driste vi os dog til
at paastaa. at de som sagt tage fejl og at
S. & L.s Beregning oven i Købet er for
lav, hvilket vi skal tillade os at oplyse med
følgende:
Da Sagen om Foranstaltninger mod
Misbrug af spirituøse Drikke i Lagtings^
samlingen 1889 var til Forhandling, modtog
det i denne Sag nedsatte Udvalg bl. a.
følgende Oplysning, at deri 1879 var blevet
indført hertil af Bajersk 01 20,000 Potter,
men i det efterfølgende Tiaar var Forbruget
vokset i den Grad, at deri 1888 var blevet
indført 45,000 Potter. Hvis vi nu antage,
at Indførselen af 01 i de sidste 5 Aar er
steget i samme Forhold som i det oven-
nævnte Tiaar, saa indføres der nu 57,500
Potter.
Saa fremt nu denne Beregning holder
Stik, saa udgives der nu her paa Øerne,
naar man beregner 25 Øre pr. Pot, alene
for Bajersk 01 et Beløb af 14,375 Nr., og
selv om Forbruget ikke er steget siden
1888, saa udgives der dogaarlig 11,250 Kr.
for denne unyttige Vare.
I »Føringat.« for 21de f. M. siger J.
Patursson, at han »ogvaøist viø«, da han
saa den »frågreiøing« i samme Blad »um
alt hetta ndgva brennivi'n, Foringar drekka«.
Naar Hr. J. P. bliver forfærdet herover, da
undrer det os meget, at han, der saa vel i
Praksis som i Skrift og Tale viser en
sjælden Interesse for alt, hvad der efter
hans Mening kan tjene til at fremme Øer-
nes Vel, lige overfor denne Sag blot lader
det blive ved »Forfærdelsen« og saa intet
mere. Her er noget saa vel for J. P. som
for enhver retsindig Færing at tage fat i
og arbejde for. Og naar vi give saa mange
Penge ud af I.andet i Told og for Indkøb
af spirituøse Drikke, da er det vor egen
Skyld; der er ingen der tvinger os til det,
undtagen vore egne Tilbøjeligheder og den
i mange Henseender altfor overdrevne Lyst
til at følge gammel Skik og Brug.
Det var navnlig af Hensyn til Er-
læggelsen af Spiritusafgiften, at Fabrika-
tionen af spirituøse Drikkevarer her paa
Øerne blev forbudt. Man var nemlig bange
for, at det i saa Fald ikke vilde være saa
let at kontrollere, som naar Spiritus kun
blev indført hertil. Og det gør os ondt, at
J. P. harmes over dette Forbud. Mon der
i det hele taget vilde være meget vundet
ved, at der blev anlagt Brændevinsbrænderier
her paa øerne. Det er galt nok som det
er, men værre vilde det vistnok blive, hvis
det skete. Vi ville haabe, at J. P. vil finde
bedre Anvendelse for sine Kartofler i
Fremtiden, end at hans Landsmænd skulle
drikke dem op i Stedet for at spise dem.
Iden Indberetning fra Kollefjords Total-
afholdsforening, der findes optagen i
nærværende Blads sidste Nummer, udtaler
Formanden Hr. O. Johnsen, at Afholdssagen
»har endnu mange Modstandere« der paa
Stedet. Rigtigheden af denne Udtalelse
faar man tydelig bekræftet naar man læser
den Korrespondance til »Føringat.« under
Mærket »—k—«, der findes optagen i
samme Blads sidste Nummer, og hvori der
siges, at Foreningen hovedsagelig bestaar
af Kvinder og unge Drenge, der holde
Sammenkomster i Skolen, og at disse Møder
slutte med Dans, »og dansur kemur uppi