Dúgvan - 11.04.1895, Blaðsíða 1

AFHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE.
Nr. 4.
II. APRIL 1895.
2. Aarg.
Kan vi udholde strængt Arbejde, Farer og
Besværligheder uden Brug af de stærke
Drikke? Herpaa maa der svares et ube-
tinget Ja. Den sunde Sans bekræfter det,
ligesom ogsaa de fleste sande, virkelig
naturkyndige og lægekyndige Mænd sige
det samme. Det er en Misforstaaelse, naar
mange tro det modsatte, og der er mange
Eksempler paa, at man kan udstaa meget,
ja mest, om man ikke har de stærke
Drikke i Baghaanden. Lad os fremdrage
et Par.
Hvem kender ikke den navnkundige,
heltemodige svenske Konge Karl den
Tolvte? Men der er maaske ikke mange,
der véd, at han aldrig brugte berusende
Drikke. Som 15-aarig Yngling bedrøvede
han sin gamle Bedstemoder dybt ved et
vildt Drikkegilde, som han holdt sammen
med nogle jævnaldrende højtstaaende Ven-
ner: men ved Synet af den Sorg, som
Bedstemoderen følte over hans uværdige
Adfærd, blev han dybt rørt, og han gav
det Løfte, at han aldrig mere vilde bære
sig saadan ad og ikke smage de stærke
Drikke mere. Han holdt Ord. I sit efter-
følgende urolige Liv, der dannede en Række
af Krigstog, sov han mangen Nat paa øde
Snemarker, kun indhyllet i sin Kappe, men
aldrig styrkede han sig ved Flasken. Dette
har uden Tvivl ogsaa sin Del i, at kun faa
Konger have været i Besiddelse af en
saadan sædelig Renhed som han. I dette
Stykke kan enhver Yngling være bekendt
med at ligne Karl den Tolvte. — Den vidt
berømte Normand Frithjof Nansen, der for
6—7 Aar siden gjorde en Rejse gennem
Grønlands evige Is og Sne, og som for
Tiden er paa Rejse for at undersøge For-
holdene ved Jordens Nordpol — han vilde
ikke have en Draabe med af de stærke
Drikke for at anvendes som Drik; han vidste
af Erfaring, at den Slags Styrkemidler gør
mere Skade end Gavn. — Vore Lands-
mænd, som have saa mange Farer og Be-
sværligheder at kæmpe imod baade paa
Land og Hav, vilde gøre vel i at drage
sig dette til Lærdom. F. L.
Som bekendt indeholdes der i »Ddgvan«
for Januar og »Føringat.« for s. M. Be-
regninger over, hvor forbavsende meget af
berusende Drikke der indføres her til vort
fattige Land, og da vistnok de færreste
iblandt os have haft nogen Anelse om,
hvor umaadelig stort det Kvantum er, der
her forbruges af disse Drikke, saa ere de
meddelte Oplysninger vel skikkede til at
vække alvorlige Tanker hos Folk af alle
Stænder i vort lille Samfund; ja selv hos
de mest maadeholdne, til hvilken Klasse
jeg forresten ikke tør henregne mig selv;
men efter at have tænkt derover, maa jeg
tilstaa, at det er skrækkeligt at staa An-
sigt til Ansigt med den nøgne Sandhed,
at vi, ved at drikke spirituøse Drikke, for-
arme vort lille Land for ca. go,000 Kr.
Naar saa hertil lægges alt andet ondt, som
Drikkeriet paafører, saa maa man grue
derover. Hvormange Arbejdsdage blive
ikke ødelagte derved ? Hvor megen Ufred,
Sorg og Nød foraarsager det ikke? Hvor
fordærvende er det ikke for hele den
menneskelige Organisme? Og hvor mange
haabefulde Ynglinge, der kunde have ind-
taget en agtet Stilling i Samfundet, have
ikke forspildt deres Fremtids Lykke ved
det ulyksalige Drikkeri. Jeg maa tilstaa,
at det er mig ufatteligt, at rettænkende
Mennesker kunne, ligesom Frimenigheds-
præst Briicker, glæde sig over, »at Jorden
ejer et saadant Nydelsesmiddel som de be-
rusende Drikke«.
De herværende Afholdsforeninger have
ved deres paaskønnelsesværdige Bestræ-
belser for at modarbejde Drikkeriet ganske
vist udrettet en hel Del; men det bedste
vilde utvivlsomt være, om Indførselen af
berusende Drikke her til Øerne fuldstændig
blev forbudt. Jeg ved, der er dem, der
mene, at det vilde være en Skam for os,
om det skete, men jeg synes tværtimod at
det vilde være en Ære for os, om Kærlig-
heden til det Land, som har fostret os, kunde
givet os Kraft til, ved en fuldstændig For-
budslov, ligesom flere af de forenede Stater
i Nordamerika, at jage denne Fjende ud