Dúgvan - 11.06.1896, Qupperneq 4

Naturligvis virkede den frygtelige
Ulykke lammende paa den store Mængde,
der rædselslagne saa den som et Himlens
Tegn, et ilde Varsel, og hvad Overtro ellers
kan hitte paa. Og alle medfølende sæn-
kedes i Sorg for de Tusinder ulykkelige
Ofre.
Paa Festén virkede det som en ube-
hagelig Afbrydelse af Programmet. Den
unge Kejser drog hjem, rystet over det
skete. Han havde ikke set Plewna, ikke
Ivasanliks Rosendal fyldt med stinkende
Lig; kort sagt, han havde endnu ikke
lugtet det Blod, der ryger til Fyrsters Ære.
Han drog hjem og udbetaler 1000 Rubler
til hver Familie, hvis Fader fandt sin Død
paa Khodynkafælleden, og saa lader han
selv Ofrene begrave, — 2000 sorte Kister
i en uhyre Procession, hvor man nylig
bar Kronjuvelernes glimrende Diamanter!
Alt — selv Livet — for Czaren!
Længe vil man drøfte Ulykken paa
Khodynkafælleden. Den er stor nok til,
at I.igprocessionens mørke Gru vil for-
dunkle Fyrsternes glimrende Guld. Som
det store Kroningsskuespils, sidste Akt vil
den huskes længst; og alle, der befatte sig
med at tænke, ville i den søge Stykkets
Moral.
For saa vidt kan den være godt for
noget og bedre Tider for det undertrykte
russiske Folk gro frem af den blodige
Jord.
De sidste Efterretninger meddele
Enkeltheder om den grulige Masakre:
Den væsentligste Skyld for Ulykken
tilskrives de laverestaaende Embedsmænd,
dét begyndte Uddelingen af Madvarer m. m.,
før Politiet var kommet til Stede. Ved
Mængdens Fremstormen geraadede Ud-
delerne i Panik og kastede Blikbægerne i
Hovedet af Mængden i Stedet for at ud-
dele dem; de bleve selv derefter tram-
pede ned.
Der havde ligget omtrent 500,000
Mennesker paa Fælleden om Natten for at
være til Stede, straks om Morgenen ved
Uddelingen af Mad. De stormede nu Telte
og Ølfade, Politi og Uddelere, og selv en
Politimand tilhest blev maset.
Overpolitimesteren var fortvivlet og
forsøgte Selvmord.
»Det røde Kors« bragte IJg og saa-
rede bort i Ambulancevogne.
Endnu nogen Tid efter Ulykken ved-
blev Mængden at strømme til Udskænk-
ningsteltene, men der blev nu kun udleveret
Mad, men ingen 01. Fra Moskow kom
Publikum til; og hen mod Aften tog Stor-
fyrsten, Ministrene og Gesandterne ud paa
Ulykkesstedet og ligeledes Czaren og
Czarewna.
Kejseren brast i Graad ved det uhygge-
lige Syn, der mødte ham paa den nu under
Rydning værende Plads.
Et Telegram til os fra Berlin beretter:
Da Folkene begyndte med at uddele
Krusene, fulgte den forfærdelige Ulykke.
Man styrtede sig som vilde Dyr over hver-
andre, trampede ned, hvem der kom En i
Vején, slog fra sig, styrtede, blev lemlæstet
eller lemlæstede andre. Det var det
skrækkeligste og mest oprørende Syn.
Telte og Boder bleve jævnede med Jorden,
man styrtede frem over saaredé, over døde
og døende, det var ikke længer Mennesker,
det var rasende Dyr, der sloges for l ivet.
Endelig rykkede Militær og Politi frem.
De rasende Mennesker bleve drevne bort,
og man kunde faa de ulykkelige trukket
frem. Jorden var bogstavelig talt bedækket
med Lig og saarede.
Ialt ere 1138 Mennesker dræbte og
flere Hundrede saarede. Af de dræbte og
saarede er over to Tredjedele Kvinder og
Børn.« '
Generalforsamling.
Thorshavns Afholdsforening afholder
ordinær Generalforsamling Søndagen den
28de Juni Kl. 3 Eftermiddag.
Foreningens Kasserer træffes samme
Dag Kl. 2 ‘/g i Af holdslokalet.
Bestyrelsen.
„Dugvan“, Af holdsblad for Færøerne,
udgaar en Gang om Maaneden og koster
paa Færøerne i Kr. og udenfor Færøerne
1,50 0., frit tilsendt. Betalingen erlægges
enten forud eller inden Halvaarets Udgang.
Bestilles saa vel i Danmark som paa Fær-
øerne gennem Postvæsenet samt fra Bladets
Ekspedition, H. N. Jacobsens Boghandel,
Thorshavn.
Indbetalinger vedrørende »Dugvan«
bedes indsendte til Bladets Kasserer Hr.
Kontorist Andr. Samuelsen.
Trykt i „Færa Amtstidende“s Bogtrykkeri.
Redaktør: Dione Isaksen.