Dúgvan - 08.10.1896, Qupperneq 1

AFHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE-
Nr. i o.
8. OKTOBER 1896.
3. Aarg.
Det skandinaviske Afholdsmøde i Randers.
(Sluttet.)
Fhv. Stortingsmand Diesetht, Kri-
stiania: Bjørnson synger:
Der ligger et Land mod den evige Sne,
I Revnerne kun er der Vaarliv at se;
Men Havet gaar til med Historiedøn,
Og elsket er Landet som Mo’r af Søn.
Fra dette Land er vi kommen for at
bringe en Hilsen til Eder paa de danske
.Sletter. Særlig bringe vi naturligvis en
Hilsen og Tak til dem, der har optaget
Kampen mod Drikkeondet. En hjertelig
Tak for alt hvad I har lært os i Arbejdet
for den store Sag, vi kæmpe for. Og en
hjertelig Tak for den glimrende Modtagelse.
Vi Nordmænd har Kvinderne til at hjælpe
os i den største Kultursag, der er fremme
i vor Tid. Det gælder om at staa Bryst
mod Bryst mod Folkefjenden til Arbejde
for Folkelykken. Aldrig endnu har nogen
Fjende paaført os saa stor Sorg, Elendig-
hed og Ulykke som Drikketrafikken.
Hvorfor skal vi saa ikke søsterlig og
broderlig række hinanden Hænderne til
Arbejdet for Udryddelsen af denne Fjende?
Gør vi det, saa skal Lykken blomstre og
Menneskeheden gaa frem. Jeg beder Dem
være med i Ønsket om, at Ædrueligheden
maa vokse frem i dette vakre, dejlige Land.
Afholdssagens Fremme i Danmark og
dermed Menneskelykkens Fremgang i
Norden leve! (Hurra!) (Dieseth leve!
Hurra!)
Will. Petersen fra København talte
til dem, der ikke var Afholdsfolk. Tid-
ligere kaldte man Afholdssagen en god
Sag — nu er det en nødvendig Sag. En
god Sag kan man gennemføre, en nød-
vendig Sag skal gennemføres. Vi Af-
holdsfolk staar i politisk Henseende i for-
skellige Lejre; men om Afholdssagen kan
vi samles i Enighed. Vor Sag kommer
igennem og den skal sejre. Alle raaber
paa Frihed; men frigør Dem først og
fremmest for Drikketrangen og dens Sla-
veri. Tag Kampen op mod alt hvad der
bringer Ulykke. Afholdssagen arbejder
for Menneskelykke, og den Vej maa vi
gaa. Leve et Friheds- og Fremskridtsliv i
Norden paa ædruelig Grund! (Hurra!)
(Will. Petersen leve! Hurra!)
Red. Julius From, Sandefjord, Re-
præsentant for »Det norske Afholdsselskab«,
fik derpaa Ordet. Han gav en Oversigt
over Afholdssagen i Norge. 1816 havde
det norske Storting givet hver Skatteyder
og Ejer af matrikuleret Jord Ret til at
brænde Brændevin. Som Følge heraf blev
der inden 1833 Brændevinspander paa
næsten hver Gaard, eller nøjagtig 972 I.
Drikkeriet tog til og Lasterne med den.
Før 1814 var Forbruget 60,000 Hektoliter,
men 1833 havde det naaet til 190,000.
Stortinget indsaa nu, at noget rnaatte gøres
for at hindre en videre Udvikling af dets
uheldige Love, og allerede 1824 rnaatte det
gribe ind og 3 Aar senere blev der ved-
taget en ny Lov, som indskrænkede saavel
Tilvirknings- som Salgsretten. Senere er
der givet og ophævet mange l ove om
Drikketrafikken; men endnu hævdes over
20 forskellige Love vedrørende den Bedrift.
Paa den Tid, da Drikkeriet var værst (1833),
blev det første Ædruelighedsarbejde startet.
Flere indflydelsesrige Mænd begyndte Ar-
bejdet for Maadehold, men 3 Aar senere
forandredes det til Afholdsarbejde for
Brændevinsdrik. 1845 fik Norge sit første
organiserede Afholdsselskab, »Den norske
Forening mod Brændevinsdrik«, der øvede
megen og god Indflydelse. Fra 1845 til
1869 bevilgede Staten dette Selskab til
Hjælp under sit Arbejde i23,348 Kr. Men
dette Arbejde gjaldt bare Brændevin;
medens andre Drikkevarer ogsaa gjorde
Skade. Derfor begyndte Asbjørn Kloster
1859 »Det norske Afholdsselskab« med
30 Medlemmer. Dette Selskab, der har
til Formaal at afskaffe Brugen af alle Slags
berusende Drikke, har gjort stor Frem-
gang — det tæller nu 124.000 Medlemmer.
Lagde man sammen Good-Templars, andre