Dúgvan - 08.10.1896, Síða 2

Afholdssamfund og religiøse Sekter med
Afhold paa sit Program, havde Norge
mindst 200,000 totalafholdne Mennesker.
»Det norske Afholdssamfund« har c. 1100
Forening'er og holdt i 1894 9313 Møder,
746 Fester o. lign., i i8g5 12,631 Møder.
Lovgivningsmagten havde ogsaa støttet
Afholdsfolkets Bestræbelser med flere gode
l ove. Bl. a. nævnte han, at Handel med
01 og' Vin var gjort til Genstand for Be-
villing, at Ølvogntrafikken var standset, og
dvælede særlig ved den ny Brændevinslov,
der gav Mænd og Kvinder over 25 Aar
Stemmeret i Spørgsmaalet om Salg af
Brændevin. Allerede i Fjor havde 11
Samlag maattet bide i Græsset, og Af-
holdsfolket gav sig ikke, før de andre gik
samme Vej. Maalet var nu at faa overført
Stemmeretsprincippet ogsaa til 01- og Vin-
loven, saa man kunde stemme ogsaa disse
Sager bort.
Sagfører Skoubye, København, frem-
hævede de berusende Drikkes Farlighed.
De sløver Ansvarsfølelsen i Folket. En
Handling begaaet i Fuldskab er i vor Lov-
givning formildende. Men det maa forandres.
Derfor skal vi have Tag i l ovgivnings-
arbejdet. Kvinden skal være med; thi hun
er den vigtigste i Arbejdet og kan bedst
missionere. De unge Kvinder er i Virke-
ligheden stærkest interesserede i Afholds-
sagen; thi et Hjem kan ikke være lykke-
ligt, naar Manden gaar paa Værtshus. Det
er en Glæde at se de unge norske Kvinder
tage aktiv Del i Arbejdet. Et Leve for
de skandinaviske Kvinder, der slutte sig
til os! Hurra!) (Skoubye leve! Hurra!)
lærer Øjsten, Norge, bragte en
Hilsen fra Good-Templars. I Kristiania er
der 1500 Smaajenter og Smaagutter, som
er Good-Templars. Der blev fortalt i
norske Blade, at Halvdelen af den 10,000
Mand store Procession i Fjor i Kristiania
var Børn. Det skulde være nedsættende;
men det er netop glædeligt; thi det ga lder
om at faa Børnene, med. I Norge er der
over 7000 smaa, som i Fremtiden vil hjælpe
til, hvis vi ej selv naar at bringe Sagen
frem. Et leve for Afholdsbevægelsen
blandt de smaa og de unge! (Hurra!)
Assistent Sophus Rasmussen fra
København talte om Velsignelsen ved Af-
holdssagen. De københavnske Brj'ggere
havde saa meget at sørge over i disse
Dage: der er gaaet Baciller i deres 01
(Munterhed). Men det bryder vi Afholds-
folk os ikke om. Vi forlanger bare mere
Mad og ingen 01 og Brændevin. Vi kan
undvære Spritten, men ikke det daglige
Brød. Jeg har aldrig set nogen blive
lykkelig ved Sprit; men jeg har set Folk
blive lykkelige ved at undvære den. Lad
os bruge Grovfilen og Skruphøvlen overfor
de stærke Drikke. Vi vil frem, om vi saa
skal springe Buk over alle Værtshus-
holdere.
Vi jubler i Dag, fordi vi har Udsigt
til at ryste det tunge Aag, som Alkohol
er, af Danmarks Skuldre. Mænd, Kvinder
og Børn repræsenterer Danmarks største
Rigdom, derfor er det rimeligt, vi samler
os for at forandre Loven angaaende Spi-
ritus. Og den Dag vil komme, da vore
Repræsentanter paa Tinge skal stemple
Udskænkning af Spiritus som en For-
brydelse.
Jeg har før været tilbøjelig til at gaa
frem med Mildhed, men nu kan vi ikke
give Pardon længere, nu fordrer vi Spiri-
tusens fuldstændige Udryddelse. Thi frem
maa og vil vi. Om 25 Aar maa den sunde
Fornuft have sejret. Vi har Ret til hos
Børnene at føde Had til de stærke Drikke;
thi hvad Mening er der i, at */« af vore
Udgifter er til Alkohol, naar vi kun faar
Ulykke som Vederlag. Enhver som vil
opad og fremad, maa træde ind i vor For-
ening; thi Af holdsfolk har valgt det bedste,
idet enhver god Sag maa bygges paa
Ædruelighed. Et Leve for Afholdssagen!
(Rasmussen leve! Hurra!)
Nøkur oré til J. Patursson.
Har hevur nakad verid innanfiri kjå
Joanes bonda attanå seinasta adalfund tå
hann kann hava givid so nogv frå sær i
seinasta nummar av »Føringat.«, at »China-
h’singin«, sum nå i fleiri år hevur stadid i
nærum kvørjum nummari av »Føringat.«,
ikki kundi fåa plåss i bladnum.
Tad var ein stor koka. hann har bakadi,
og hann mann hava hildi5 hana smakkad
nakad væl, ettirsum hann ikki helt tad
vera nejAugt at bjoda »godaråd« omanå;
ikki ti at hattar »godarådid« — »China-
lisingin« —sum ti verri altfor mong munnu
hava smakka å og njotid, hevur ivaleyst
verid mongum meira til skada enn til gagn,
og eg ivist ikki i, at tad hevdi verid betri,
um mangur ikki hevdi lagt lag i at roynt
»hin vidgitna China-1 .ivs-Elixir«; men tad
var vist ikki av ti grund, at Joanes ikki
bjodadi »godarådid«.
Og so vildi eg gjarna sagt nøkur or6
um at vera »bundin«. Joanes bondi heldur,
at hevdi eg ikki verid »so bundin«, so
hevdi eg haft gott hjartalag til at virka
betri firi modirmålinum. Her skal ikki
tosast meira um målid, men eg vil bara
siga honum, at tad tekur hann feil i; hvat
modirmålinum vidvikir, eri eg ikki bundin
vid annad enn min »ivirbevisning«. Men
nu vil eg spirja J. bonda, um hann ikki
mann vera bundin?