Dúgvan - 08.04.1897, Blaðsíða 1

Nr. 4.
8. APRIL 1897.
4. Aarg.
Af det Uddrag af Statsregnskabet for
Finansaaret 1895 — q6, der er meddelt
i »Dim.< for 23de Januar d. A., ses bl. a.,
at Indførselstolden af spirituøse Drikke-
varer indførte til Færøerne i det nævnte
Aar har udgjort 27,673 Kr. 80 Øre.
For Finansaaret 1893—94 udgjorde
Indførselstolden 19,227 Kr. 45 Øre. Den
Gang var der adskillige, der vare meget
forbavsede over, at den kunde beløbe sig
til saa meget. Hvor meget mere maa man
ikke forbavses over, at den nu i de to for-
løbne Aar er naaet op til 27,673 Kr. 80 0.
Under Mærket »S & I.« anstillede en
Indsender i nærværende Blad Nr. 1 for
1895, i Henhold til Indførselstolden, en Be-
regning over Spiritusforbruget her paa
Øerne og kom til det Resultat, at der i
det nævnte Aar 1893—94 var indført af
Spirituosa her til Øerne for et Beløb af
83,500 Kr.
Naar vi nu gaar ud fra at »S & Les
Beregning er rigtig, — overdreven er den
i hvert Fald ikke —, saa viser det sig,
naar vi benytte den samme Beregnings-
maade, at der i det sidstnævnte Aar er
indført hertil af berusende Drikkevarer for
c. 120,000 Kr., og naar vi reducere dette
Tal med 30,000 Kr. for det Kvantum
Brændevin, som de shetlandske Fiskere
udføre herfra, — »S & L« anslog det til
33,50oKr., men 30,000 Kr. er vistnok mere
end tilstrækkeligt, — saa har Spiritus-
forbruget her paa Øerne i 1895—96 beløbet
sig til c. 90,000 Kr.
Det er en svær Drikkeregning for et
Land med c. 14,000 Indbyggere, og bliver
den saaledes ved at vokse, saa er der
Grund til at spørge: Hvad skal Enden
blive?«
Hvorfor Johan Peter blev Totalist.
(„Vort Land“.)
Johan Peter havde i mange Herrens
Aar ikke fortæret en Draabe Spiritus.
Aarsagen hertil vil jeg nu i Korthed for-
tælle.
Det var nu saa, at Johan Peter blandt
tre å firi Børn ogsaa havde en liden Gut,
der led af en Sygdom, som hverken de
selv eller nogen Doktor rigtig kunde for-
staa sig paa.
Efter at man nu, uden at nogen For-
bedring kunde spores, havde raadspurgt
flere I.æger, lod Johan Peter og Anne
Lisa, hans Kone, kalde hjem til sig, i Stil-
hed forstaas, en saakaldt klog Kone, som
havde det Ord paa sig, at hun kunde læge
alle mulige Kramper og andre Sygdomme.
Og hvad skulde man gøre? Da man havde
spurgt sig for hos saa mange Doktorer og
ingen af dem kunde hitte paa det rette
Botemiddel, saa kunde det vel i det mindste
ikke skade at spørge en klog Kone, selv
om Johan Peter nærede stærke Tvivl om
Kraften og Virkningen deraf. Men hjalp
det, saa var det jo bra.
Konen kom og tittede paa Barnet, som
var meget medtaget, blegt og vissent og
paa alle Maader ynkeligt at skue. Efter
adskillige Hokus Pokus, som skal være
særegne for slige »Doktorer«, sagde hun
endelig:
»Det er rigtig ilde stelt med Gutten, det
maa indrømmes, men naar han har taget
ind den af syv Slags Urter bestaaende
Mikstur, som jeg skal sende eder, saa tror
jeg nok han skal komme sig.«
»Ja, det vilde da være en Herrens
Naade,« sagde Anne Lisa, »jeg har rigtig
aldrig været saa glad i nogen af mine
Børn* som netop i denne her.«
»Men han er blodfattig, og det bedste
Middel herimod er,, at han faar Anledning
til at drikke Gedemælk, den er fed og
kraftig og i alle Maader velgørende. I bør
helst skaffe eder en Ged, det er det bedste,
saa bliver jo Mælken lættere tilgængelig og
Gutten faar drikke saa ofte han har I.yst.
Kanske I har Geder?«
»Nej, det har vi ikke, men en Mil
herfra bor en Kone, som plejer at sælge
Geder, og jeg faar vel stryge did og købe