Dúgvan - 10.06.1897, Síða 1

^ A jy
A FHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE.
Nr. 6.
10. JUNI 1897.
4. Aarg.
øjet op!
(„Dansk Afhbld.“.i
Mel : Altid frejdig, naar Du gaar.
Øjet op for Livets Krav,
Øret for dets Klage!
Dyb er Haabløshedens Grav,
Tit er Viljer svage.
Hjertet op for Brødres Nød,
Haanden ræk de arme!
Gennem Savn til Lykkens Skød,
Bærer Hjertets Varme.
Drag dem bort fra brede Vej,
Som er faret ilde;
Brødre er det, glem dog ej:
Sent er ej forsiide!
Led og styrk hver træt og svag
I de mørke Stunder!
Efter Natten kommer Dag;
Kærlighed gør Under!
Lars Jensen, Lellinge.
Hvorledes Froome Talfourd blev Afholdsmand.
(Efter „Afholdsvennen11.)
En af det engelske »nationale Afholds-
selskab«s Vicepræsidenter hedder Froome
Talfourd. Den 4de November 18Q4 blev
hann 88 Aar og i den Anledning sendte
Afholdsselskabet ham en Lykønsknings-
skrivelse.
Denne Mand, som nu har været Totalist
i mere end 54 Aar og gjort meget for Af-
holdssagen baade i England og i Kanada,
var oprindelig dens Modstander. At han
blev Afholdsmand gik for sig paa følgende
Maade:
Han fortæller selv:
»Det var den 9de Marts 1840. Jeg
boede den Gang i Øvre Kanada. Skønt
det var Snestorm den Dag, kom dog Mr.
Malcolm Cameron helt fra Sarnia — en
liden By, som laa 4 eng. Mil borte — til
mig for at bede mig, om jeg ikke vilde
tegne mig ind i en Afholdsforening, som
en Metodistpræst ved Navn Saul havde
stiftet Aftenen før.
Dette nægtede jeg bestemt at gøre, og
blandt mine Grunde, hvorfor jeg ikke vilde,
var ogsaa den, at jeg aldrig drak Brænde-
vin eller blev drukken. Dertil svarede
Cameron straks: »Saa meget værre. Hvis
De gjorde det, saa vilde Deres unge
Venner ikke følge Deres Eksempel. Men
De bekender Dem for en Kristen, holder
ofte Bøn i Kirken, og alle, som besøger
Dem i Deres Hjem, byder De et Glas
Whisky og gør paa den Vis megen Skade
hver eneste Dag.«
Da jeg fremdeles sagde nej, satte
Cameron sig nedslaaet paa sin Hest for at
ride bort. Just da han rejste, sagde han:
»Vil De ikke i Morgen gaa ned til Suther-
lands Skolehus og høre Mr. Saul, han skal
holde Foredrag der Kl. 12 Middag?«
»Det skal jeg nok,« svarede jeg; »men jeg
vil ikke blive Totalist!«
Den næste Morgen red jeg af Sted i
den dybe og løse Sne til Skolehuset, som
laa omtrent 6 eng. Mil borte. Saul holdt
en gribende Tale; men skønt jeg følte mig
truffen, nægtede jeg dog fremdeles at
underskrive Afholdsløftet og rejste hjem-
over.
Paa Vejen standsede jeg ved et Værts-
hus for at træffe en Tømmerhandler. Da
kom en af mine Venner — Mr. D. . . . —
ud til mig. Næsten hans eneste Fejl var
hans Drikfældighed.
Han var denne Gang meget drukken.
Da han saa mig, sagde han glad: »Lad
mig faa tage Dem i Haand! De vilde
altsaa — Gud være lovet — ikke gaa ind