Dúgvan - 12.08.1897, Blaðsíða 1

A FHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE.
Nr. 8. 12. AUGUST 1897. 4. Aarg.

Kort efter det paa Norderøerne i Som-
mer afholdte Folkemøde blev det fortalt,
at Formanden for Viderø Sogns Afholds-
forening, Joen Heinesen, ved den nævnte
Lejlighed havde holdt en »Afholdstale«,
som Købmand Simon Hansen, Vaag, havde
taget til Genmæle imod, og der sagdes, at
S. H. skulde have været meget vred over
det, som J. H. havde sagt.
Da vi vidste, at S. H. er en fornuftig
Mand, saa troede vi dengang, at J. H., der
foruden at være i Besiddelse af den samme
Egenskab tillige er en rolig og besindig
Mand, muligvis ved denne Lejlighed havde
været lidt uheldig i sine Udtalelser, og at
det saa kunde være Grunden til S. H.s
stærke Gensvar; men efter i »Føringat.«
at have læst Absalon Guttormsens Referat
fra Mødet, som netop omhandler denne
Del af Diskussionen, er Sagen for vort
Vedkommende kommen til at staa i et
helt andet Lys; thi vi kunne ikke i J. H.s
Udtalelser, som ganske vist ere gengivne
i en meget sammentrængt Form, finde
noget som helst, hvorover nogen, end ikke
en Brændevinshandler, med Rette kan blive
vred over.
At S. H. vil arbejde for Maadehold
og at han ikke vil være Afholdsmand, er
noget, som slet ikke forundrer os; det
modsatte vilde selvfølgelig staa i Strid
med hans Trafik; men at han river ned
paa Afholdsforeningerne, faar han, lige
over for rettænkende Mennesker, ingen
Ære af. At han offentlig kan tillade sig
at dadle det Maal, som vi arbejde hen
imod: at frigøre Færingerne for det for-
dærvelige Spiritusdrikkeri, er os aldeles
ufatteligt. Mon Føringafelags Formaal »at
gera Føringar sjålvbjargnar« nogen Sinde
fuldt ud kan blive realiseret, hvis Færingerne
ikke frigøres i denne Henseende? Saa
længe en stor Del af vort Folk beherskes
af en overdreven Drikkelyst, sker det ikke.
Vort Maal, at hæmme Drikkeriet, er under
alle Omstændigheder mindst lige saa hæder-
ligt, som Spiritushandlerens Trafik, selv
om I.oven hjemler ham Ret dertil, og vi
ere overbeviste om, at vort Arbejde og det
Maal, som vi have sat os, har alle ret-
skafne Menneskers Agtelse.
S. Hansen mener, at vi gaa den for-
kerte Vej; »Oplysning«, det er det rette,
det eneste Middel, hvorved Drikkeriet kan
modarbejdes. Ja, hvis Læren om Alko-
holens Virkninger ligesom i enkelte andre
Lande ogsaa blev indført i vore Skoler,
saa vilde det utvivlsomt have en gavnlig
Indflydelse paa Børnene, men ellers tro
vi ikke at Oplysningen spiller nogen væsent-
lig, i ethvert Tilfælde ikke nogen afgørende
Rolle paa dette Omraade; hvad desværre
Erfaringen i mange, ja altfor mange Til-
fælde har godtgjort. At holde Lovprisnings-
taler over Maadeholdet er en sær Letsindig-
hed. Det gør Skade, ja maaske større
Skade end Maadeholdsprædikanten aner,
thi det er det, som tiltaler de fleste. »Det
er saa behageligt at drikke et Glas Vin
en Gang imellem,« sagde en Gang en vis
Mand; men desto værre bliver det for
manges Vedkommende i Længden ikke
ved »eet Glas en Gang imellem«, men
derimod »ved mange«, og ender som vi
saa tit have set i fuldstændigt Fylderi.
Naar A. Guttormsen spørger, om S. H.
har Føringafelag at støtte sig til, da tro
vi bestemt at kunne sige, at han ikke har
det, og til Støtte for vor Paastand i saa
Henseende, skulle vi anføre, at ved de