Dúgvan - 14.10.1897, Blaðsíða 2

Kvat er tad versta okruti i Førjum?
Da jeg var en Dreng paa 8—g Aar
var jeg en Dag med min Bedstefader ude
i Bøen for at luge et Stykke Ager, som
var meget tilgroet med Ukrudt. Efter at
vi havde arbejdet en Stund siger jeg til
ham:
»Hoyr, sig mær, abbi, kvat er ta3
versta ékrhti i Førjum?«
Den gamle sukkede og sagde, at der
gaves flere Slags Ukrudt, men eet var dog
det værste af dem alle.
»Er ta5 arvi?« spørger jeg paa ny.
»Nei,« svarede han.
»Er ta 6 sira?« spurgte jeg atter.
»Nei, heldur ikki.«
»Er ta6 då6i?« spurgte jeg igen.
»O nei, heldur ikki ta8.«
»Er ta8 tå svinakvonn?«
»Nei, vinur min.« svarede den gamle;
»ta8 er einki av ødlum ti. sum tu hevur
upprokna3, men eg skal siga tær kvat ta3
er, ta5 er brennivi'niS og drekkarfiS.«
Da han havde givet mig dette Svar,
blev han tavs og tankefuld og mumlede
noget, som jeg ikke forstod. Jeg for min
Part faldt ogsaa i Tanker, thi jeg kunde
ikke forstaa, hvad Sammenhæng der kunde
være imellem Ukrudt og Brændevin. Jeg
forstod det ikke dengang, men siden har
jeg lært at indse, at den gamles enfoldige
Bemærkning indeholdt en dyb, meget om-
fattende Sandhed; thi det er sikkert, at
alt naturligt Ukrudt tilsammen langt fra
skader vort Samfund saa meget som Drikke-
riet. Pastor Bruun skrev i sin Tid en Ar-
tikel mod Baptisterne med følgende Over-
skrift: »En Kræftskade for Færøerne«.
Hvorvidt P. B. havde Ret til i dette Til-
fælde at bruge dette Udtryk, lader jeg staa
hen; men saa meget er vist, at Drikkeriet
med fuld Ret kan kaldes »en Kræftskade
for Færøerne«. Og hvis det skal have
sin Gyldighed, at man skal kende et Træ
af dets Frugter — og det bør det have,
i ethvert Tilfælde for dem, der vil bære
Kristennavnet, — da nødes selv Baptisternes
hæftigste Modstandere at indrømme, at der
er en umaadelig Forskel paa disses og
Drankernes l iv og Levnet. Det er ingen-
lunde min Mening at fælde nogen Dom
over dem, der ikke ere i Stand til at holde
Maade, nej langt fra; thi det er ofte de
ædleste Mennesker, der ere bukkede under
for den ulykkelige Drikkelyst. Ligesom
nogle Menneskers Naturel bevirker, at de
ere mere modtagelige for visse Sygdomme
end andre Personer, saaledes viser det sig
ogsaa, at Anlæg og Tilbøjelighed til Drik hos
de forskellige Mennesker ere meget forskel-
lige. Ganske vist kan Drikkelysten baade
bekæmpes og overvindes, naar man er i Be-
siddelse af en stærk Vilje og en stolt
Karakter, men desværre viser det sig altfor
ofte, at saa vel den stærke Vilje som den
stolte Karakter maa bukke under. At et
Glas Vin eller Brændevin ved en enkelt
Lejlighed, naar man virkelig trænger til
det, kan gøre godt, skal ikke benægtes, og
et virkelig maadeholdent Brug af Spiritus
kan, tilsyneladende, ogsaa gøre godt; men
netop heri ligger Faren. Hvis man aldrig
fik godt, men altid ondt af det, saa var
Faren forsvindende, og saa eksisterede der
næppe ret mange Drankere. Der gives
ganske vist Mænd, som virkelig forstaa at
drikke med Maade, men deres Tal er for-
svindende. Hvad almindelige maadeholdne
Drikkere angaar, da maa jeg sige, at det
i mange Henseender havde været tifold
bedre, om de aldrig havde smagt de stærke
Drikke. Uagtet det i Forhold til Folke-
mængden og vore pekuniære Evner er en
umaadelig stor Sum, vi Færinger udgive
for spirituøse Drikke, saa er den Skade,
som disse Drikke foraarsage, saa vel aaben-
lyst som i det skjulte, mange Gange større;
men den Tid er maaske ikke saa fjærn,
da de spirituøse Drikke blive banlyste fra
Færøerne. Gid det maatte ske snart; thi
hvor. gavnlig end Afholdssagen er og hvor
meget den end hæmmer Drikkeriet, selv
blandt dem, der ikke ere Afholdsmænd,
saa bliver det dog altsammen ufuldkomment,
so leingi 6kriiti8 blivur ført til Førjar.
X. N.
Et Tidens Tegn.
(„Dansk Afhbld.“.)
Sekshundrede hollandske Læger have
undertegnet en Erklæring, i hvilken de
paavise det urigtige i den almindelige
Mening, at »Alkohol er uskadelig«. De
fleste medicinske Professorer ved Universi-
teterne i Amsterdam, Leyden og Utrecht
er med paa Erklæringen, der er fremkommen
for at støtte Afholdsarbejdet i Nederlandene.
Erklæringen lyder saaledes:
1. Nydelsen af Alkohol ogsaa i smaa
Mængder er skadelig. Alkohol hjælper
aldrig paa Fordøjelsen, men hindrer den
tværtimod. Den fremkalder et Øjeblik
Følelse af Sult — det er alt. Mangfoldige
Mavelidelser skyldes alene vanemæssig
Drik.
2. Den almindelige Mening, at alko-
holiske Drikke skulde være uundværlige
og uskadelige oplivende Midler for Folk,
som maa arbejde haardt — i stærk Hede
eller Kulde, eller som ere udsatte for fugtig
Luft eller som maa arbejde i Vand eller
Sumpe (man maa huske paa, at dette er
fra Holland) eller som maa leve paa daar-