Dúgvan - 09.12.1897, Blaðsíða 1

Nr. 12.
9. DECEMBER 1897.
4
. Aarg.
JILllerede har der været flere Baade her
i Byen efter »Julebrændevin«.' Det er
virkelig sørgeligt, at denne forkastelige,
oprindelig hedenske Skik, at fejre Julen
ved Drik og Svir. endnu vedligeholdes
blandt en saakaldet krisffen Befolkning.
Men Sagen er den, at den Magt. som
gammel Skik og Sædvane har over altfor
mange, er betydelig større end den Ind-
flydelse, som Kristendommen har haft over
dem. Gaa og gælde for at være Kristne
vil de naturligvis alle, men kun lidt stemmer
det overens, det Liv, der mange Steder
føres netop i Juledagene, med Apostelens
Formaningsord: »Derfor lader os aflægge
Mørkets Gerninger og iføre Lysets Vaaben;
lader os vandre skikkeligen som om Dagen,
ikke i Fraadseri og Drukkenskab, ikke i
Løsagtighed og Uterlighed, ikke i Kiv
og Avind, men ifører den Herre Jesus
Kristus, og plejer ikke Kødet til at vække
Begærlighed.« (Rom. 13, 12—14. Hvis
man virkelig tilegnede sig disse dyrebare
Formaningsord, ikke med Munden, men
med Hjertet, saa vilde man ogsaa faa en
anden Opfattelse af Julens store Betydning
og man vilde da have let ved at forstaa,
at et l iv i Fraadseri og Drukkenskab
o. s. v. ikke kan forenes med sand Kristen-
dom.
Maa det nu være os tilladt at spørge
dem, som fejre Julen paa den omtalte
Maade: Hvad tror I, hvis Jesus kom
herned til Jorden igen. at han vilde sige
til eder? Mon han vilde takke eder for
den Maade, hvorpaa I fejre hans Fødsels-
fest? Nej, tværtimod! Han vilde selvfølge-
lig blive meget bedrøvet derover og I vilde
vistnok af hans egen Mund faa at høre
ligesaa alvorlige Formaningsord som de
foranførte af Apostelen Paulus. Men vilde
han bedrøves ved at komme ned paa
Jorden og se det Liv, som føres, saa be-
drøver det ham ligefuldt endnu, thi hans
Øje følger os fra hans Himmel og han ser
alle vore Veje.
Det er vort Ønske, at alle de, som
mene, at Julen uden den tilvante »Juledrik«
taber sin Betydning, vilde tænke alvorligt
over, hvad vi her have sagt. Hvis de en
Gang komme til den rette Forstaaelse af
Julens rigtige Betydning, af Frelserens
Komme til Jorden, og blive grebne heraf,
saa ville de forundres over, at de nogen
Sinde kunne have været med til at fejre
denne Fest paa ældgammel, hedensk Vis.
Det er vort inderlige Ønske, at saa vel
Brændevinen som alle andre Rusdrikke
maatte blive banlyste, saa vel ved Juletid
som ved alle andre Lejligheder, og skulle
Apostelens Ord: »Alt hvad I gøre i Ord
eller i Handling, det gører alt i den Herres
Jesu Navn« (Col. 3, 17) efterkommes, saa
maa vi ogsaa lade være at beruse os, end-
sige drikke os fulde.
Bet forekommer mig, at der vises Af-
holdsfolket for lidt Opmærksomhed
ved de saakaldte »store Bryllupper«, der
holdes her i Byen, og hvad jeg navnlig
sigter til er det, at medens de alkohol-
nydende Gæster ere rigelig betænkte med
stærke Drikkevarer, saa er Forsyningen
med alkoholfri Drikke saa ubetydelig, at
den ofte kun strækker til »første Bord«. Ved
»andet Bord« drikkes der i Reglen flere
Skaaler end ved første Bord, men da der
nu ved dette kun findes Brændevin og
Vand, saa kan det ske — og det er desværre
ogsaa sket — at svage Afholdsmænd have
drukket det første i Stedet for det sidste.
Fandtes der derimod afbrændt Rødvin
eller »Chika«, som forresten ikke alene er
billigere, men ogsaa smager bedre end af-
brændt Rødvin, saa vilde de maaske und-
gaa at bryde deres Løfte. Og ved Dansen,
hvor man trænger til at væde Ganen en
Gang imellem, der er ofte ikke andet end
Brændevin, Rom ogKognak; meget sjælden
simpelt 01 og undertiden ikke en Gang
Vand. Hvor let kan nu ikke en eller anden
mindre støt Fyr under saadanne Omstændig-
heder, naar han, varm og træt og tør i