Dúgvan - 12.07.1900, Blaðsíða 4

Dúgvan - 12.07.1900, Blaðsíða 4
kaste sig Indsprøjtninger af og til for at bekæmpe Alkoholismen. Men man vil heller ikke glemme, at Drikkesygen, som kan være arvelig, ogsaa er stærkest udtalt, hvor de sociale Forhold ere ugunstige. Den bitre Kamp for Til- værelsen lærer Mennesket at sætte Pris paa Alkoholen som en trøstende Ven, der maler Livet lysere for den fattige, sorg- fulde og forpinte. At forbedre de sociale Forhold vil derfor sige at bekæmpe Alko- holismen. S m aat in g. I Gaar Aftes blev sat i Vandet fra R. Effersøs Bro her i Byen en Baad, der skal drives frem ved Hjælp af en Petro- leumsmotor. Den løb af Stabelen uden Anvendelse af den traditionelle Champagne- flaske. Mon det nu ogsaa kan gaa godt.? N. J. Den meget beundrede engelske For- fatter Rudyard Kipling er bleven omvendt til Forbundsmand. I »Den unge Mand« fortæller han, hvorledes han har set to unge Mænd drikke to unge Piger fulde og derefter forsvinde med dem ned ad en mørk Gyde. »Da,« skriver han, idet han genkalder sine tidligere Meninger, »blev jeg en Forbundsmand. Bedre, at en Mand maa undvære sit 01 paa offentlige Steder og sidde og bande over Flertallets Snæver- synethed, bedre at han maa nøjes med at tylle sløve Afholdsdrikke i sig og købe Bajerskøl i Smug ved en Bagdør, end at bringe Fristelsen til saadanne unge Taabers Læber, som de fire, jeg nu saa. Jeg for- staar nu, hvorfor Præsterne rase imod Drikkeriet, Jeg har sagt: »Det gør ingen Skade, naar man drikker til Maade,« og dog har min egen Lyst til 01 hjulpet direkte til at sende hine to Pigebørn ravende ned ad den mørke Gyde for at ende — Gud maa vide hvor. Hvis Alkohol er værd at drikke, er den ogsaa værd at gøre sig lidt Ulejlighed for, en saadan Ulejlighed, som en Mand vil gøre sig for at tilfredsstille sine egne Ønsker; men vi skulle ikke stille det frem til at friste Børn med, og jeg har gjort dumt i at skrive det modsatte. Det er kun mærkeligt, omen Verdens- mand som Rudyard Ripling ikke skulde have set den Slags Ting før. Dr. Keeley, Opfinderen af Drankerkuren, der ogsaa i sin Tid udøvedes i København, er død. Dr. Keeley har vitterlig kureret mindst 50,000 Drankere i sin Kuranstalt i Devight. Men i Danmark og andre Steder, hvor han ikke selv var medvirkende, var Kuren ikke saa heldig. Over en halv Million Værtshuse findes der nu i Frankrig og Tallet er i stadigt Stigende. Forbruget af Brændevin er fire- doblet siden 1850 trods en stedse større og større Beskatning. Baptisternes Afholdsselskab i England har sat sig som Opgave at faa 1/i Mili. Mennesker til at underskrive Afholdsløftet og desuden at faa indsamlet Mili. Pund Sterling inden Udløbet af Aaret igoo. Bort med Brændevinen. Naar noget alvorligt forestaar, lyder det ofte: »Men nu ingen berusende Drikke!« Saaledes ogsaa i disse Dage i Transvaal, hvor Re- geringen, med Krigen for Øje, har for- budt al Handel med Spiritus. — Hvorfor kan Menneskene ikke tage Drikke- riet alvorligt, selv om der ikke foreligger noget »alvorligt« ? Han narrede sig selv. I en norsk By fandt en Forretningsmand ved Aars- opgørelsen, at han havde tjent henimod 2000 Kr. mere end han havde tænkt sig. I den Anledning mente han at burde holde et rigtig flot Gilde, og som tænkt saa gjort, Gildet blev baade fint og flot, og det tog et dybt Skaar i de 2000 Kr. Straks efter opdagede Manden, at den store Overbalance skyldtes det, at han havde summeret Aars- tallet i8g8 ned i Kronerubrikken paa Indtægtssiden. Stort Tableau! „Dugvan“, Afholdsblad for Færøerne, udgaar en Gang om Maaneden og koster paa Færøerne 1 Kr. og udenfor Færøerne 1,50 0., frit tilsendt. Betalingen erlægges enten forud eller inden Halvaarets Udgang. Bestilles saa vel i Danmark som paa Fær- øerne gennem Postvæsenet samt fra Bladets Ekspedition, H. N. Jacobsens Boghandel, Thorshavn. Abonnement for »Dugvan« bedes indsendt til Bladets Kasserer Handels- betjent Peter Kruse. Trykt i „Fære Amtstidende“s Bogtrykkeri. — Ansvarhavende: R. C. Efterse.

x

Dúgvan

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.