Dúgvan - 12.09.1901, Blaðsíða 1

AFHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE
UDGIVET AF THORSHAVNS AFHOLDSFORENING
Nr. 9.
12. SEPTEMBER 1901.
8. Aarg.
Prædiken
i
Silkeborg Kirke 22. Juli 1901
ved
»Danmarks Afholdsforening«s Aarsmøde
af
Provst Th. Sorensev,, Skanderborg.
Tekst: Marcus Ev. 8, 1—9: Kristus bespiser
4000 i Ørken.
Det er jo Evangeliet fra i Gaar -
det, som har lydt i alle Landets Kirker i
Søndags, som jeg nu har oplæst igen.
Vor Herre Jesus Kristus er i dette
Under: Mætteisen af de fire Tusinde —
i sin Faders Gerning: han er Guds en-
baarne Søn, der ved denneMættelse viser
os, hvorledes al Mættelse kommer ned til
os fra Lysenes Fader, fra hvem al god
Gave kommer ned, og som oplader sin
Haand for at mætte alt det, der lever,
med Velbehag. Han — Gudssønnen
forkynder os ved denne Gerning, at lige-
som han ynkedes inderlig over Folket og
ikke kunde taale, at de gik fastende bort,
fordi nogle af dem saa maatte forsmægte
paa Vejen, saaledes ynkes vor Fader over
alle sine Børn og giver os Lov til at kaste
vor Sorg paa ham, der har Omsorg for os.
Guds enbaarne Søn, vor Herre Jesus
Kristus, taler ved denne Mættelse ogsaa
til os, som kender Næringssorgerne i deres
forskellige Skikkelser — snart som den
sorte Armod, hvor man om Morgenen ikke
véd, hvorledes der skal komme Mad maaske
til mange Munde, der stoler paa os, at vi
skal give dem at spise — snart som Be-
kymringerne for, hvorledes Terminen skal
klares og Lønnen betales til dem, der er
i vort Arbejde — disse Næringssorger,
som vaagner med os om Morgenen og først
sover ind med os om Aftenen, hvis de
ikke hindrer os i at falde i Søvn om
Natten.
Men saaledes taler Kristus til sine
Brødre og Søstre om Næringssorgerne, at
han faar Magt til hos dem, som tage hans
Ord til Hjerte, at give dem Hvile i den
Forvisning, at vor kære Fader giver os,
hvad vi har Gavn af at faa, og at ogsaa
da, naar det ser aller sortest ud, maa dog
alle Ting ogsaa i dette Stykke — som i
alt andet — tjene dem til Gode, som elske
Gud.
Der var jo herom meget at sige; men
jeg vil her ikke gentage, hvad derom med
Rette er blevet sagt i Gaar.
Jeg vil derimod bekende, at jeg ikke
saa meget har læst dette Ev. op for at
lade eder se Billedet af Gudssønnen, der
viser os Faderens Gerning — som der-
imod for at pege paa Billedet af Men-
neskesønnen, der ved dette Bespisnings-
under saa vidunderlig viser os sine Brø-
dres og Søstres Gerning, Menneskeger-
ningen, saaledes som den er givet enhver
af os.
Thi hvad er det, som Gud vor Fader
har sat os til uden netop til dette, at
vort Arbejde skal tjene til Mættelse for
de hungrende. De Jordstykker, som over-
ladte til sig selv, kun kan mætte nogle
faa, de kan ved Menneskers Dyrkning
maaske give Føde til Hundreder; og de
Naturting, som i sig selv maaske har ringe
j Værdi, kunne ved Menneskers Arbejde
blive til Næring for Tusinder. Saaledes
viser vor Herre Jesus Kristus os her, hvad
han har kaldt os — sine Brødre og Søstre
til: han vil have os til Guds Medarbejdere
j for at de hungrende kunne mættes.
Men naar vi begynde at tage os dette
til Hjertet, saa kunne vi ikke undgaa at
se, at ikke alt Arbejde er saaledes. Jeg
tænker ikke hérved paa, at der er meget
Arbejde, som ikke ligefrem, men kun ad
Omveje, tjener til Nytte for os — derfor
kan det være lige godt og i Sandhed være
til Velsignelse — Aandens Arbejde ikke