Dúgvan - 05.09.1906, Blaðsíða 3

udskænke Brændevin, uden at vedkom-
mende ved at fyldestgøre de for Bevillings
Meddelelse i Almindelighed foreskrevne Be-
tingelser erhverver nogen Ret til at er-
holde samme«. Efter denne Fortolkning
af Lovens § 1, der stemmer med dens Ord
(»Bevillingen . . . kan meddeles«), og hvor-
efter altsaa Administrationen efter Skøn
afgør, om Bevilling bør udstedes eller ej,
er det ligeledes antaget (Ministeriets Skri-
velse af 21. Marts 1896), at Administratio-
nen er kompetent til at optage den Klausul
i Bevillingen, »at Bevillingshaveren vil
have at finde sig i de Indskrænkninger
med Hensyn til Varigheden og øvrige Vil-
kaav for Bevillingens Benyttelse, som se-
nere ved Lov maatte blive fastsatte«.
For Bevillingens Meddelelse erlægges
en Kendelse af 40 Kr., som deles lige mel-
lem Statskassen og Amtsfattigkassen, og
for Bevillingens Benyttelse svares endvidere
en aarlig Afgift af 200 Kr., hvoraf Yio
tilfalder Statskassen og Resten Amtsfattig-
kassen; Afgiften erlægges stedse forudfor
1 Aar og indkræves af Landfogden (Lo-
vens § 1, jfr. Lov Nr. 147 af 22. December
1876). Den Handlende kan fri sig for
Afgiften ved til Amtet at indsende Bevil-
lingen til Kassation (Lovens § 4).
Revillingen giver Ret til Forhandling
med Brændevin i stort og smaat, men ikke
til nogen som helst Udskænkning deraf
(Lovens § 1); det anses som Udskænkning,
naar den, der sælger Brændevin, tilsteder,
at noget deraf paa Stedet fortæres (Lovens
§ 5). I Bevillingen nævnes det Sted, hvor-
fra Handelen maa drives; den hjemler
ikke Ret til at have flere Udsalgssteder
(Lovens § 1).
For Tiden ere 10 Bevillinger i Henhold
til § 1 i Kraft, nemlig i Thorshavn 4, i
Klaksvig (Vaag) 2, i Tveraa (Trangisvaag)
4. Af disse ere 4 (i Klaksvig 1, udfær-
diget 21. Maj 1860; i Thorshavn 2, udfær-
digede henholdsvis 31. Maj 1867 og 9. Juni
1871; i Tveraa 1, udfærdiget 23. Marts
1889) udstedte uden Tilføjelse af den an-
førte begrænsende Klausul; de andre (se-
nere udfærdigede) Bevillinger indeholde
alle den nævnte Klausul.
Lovens §2 omhandler Handel fra Skib
(saakaldt »Spekulanthandel«) og bestemmer
derom, at »ønsker nogen at udsælge Bræn-
devin fra Skib, vil dertil ligeledes være
at erhverve Bevilling«, der udfærdiges af
Amtmanden og udleveres i Thorshavn af
Landfogden, udenfor Thorshavn af Syssel-
mændene. For Bevillingen, der kun gælder
for en Handelsrejse, betales en Kendelse
a^ 120 Kr., der deles lige mellem Stats-
kassen og Amtsfattigkassen.
Saadan Bevilling er aldrig udstedt.
Ulovlig Handel med Brændevin straf-
fes ifølge Lovens § 5 som uberettiget Han-
del i Almindelighed efter Handelslov 21.
Marts 1855 § 11 in fine (o: med Bøde,
første Gang fra 10 til 40 Kr., anden Gang
fra 20 til 80 Kr., tredje Gang og fremdeles
fra 40 til 120 Kr.), hvorhos den Brænde-
vin, som forefindes hos den skyldige, skal
konfiskeres. Bøderne og det ved Salget
af den konfiskerede Brændevin indkomne
Beløb tilfalder Amtsfattigkassen. Sagerne
behandles som offentlige Politisager (Lo-
vens § 6). (Fortsættes.)
v!'

Karakterstyrke.
Fabrikant H. fortæller, at da han for
nogle Aar siden foretog en Rejse i de
skotske Bjergegne, havde han en ung,
1 smuk, tjenstivrig Skotte til Fører.
Jeg plejede, siger han, at stramme
mig op undervejs ved fra Tid til anden
at tage et Stænk af min velfyldte Rejse-
flaske. Hvad vilde være mere rimeligt end
om jeg lod min Rejsefælle f aa Del i denne
ædle Nydelse; og jeg rakte ham Bægeret.
Til min store Forbavselse afslog han Til-
budet høfligt, men bestemt.
Jeg havde gjort mange Rejser, men
noget sligt var aldrig hændet mig; min
Nysgerrighed vaktes, og jeg besluttede at
sætte Mandens Fasthed paa Prøve. Men
jeg maa tilstaa, at jeg nu skammer mig
ved at have spillet Fristerens Rolle ved
den Lejlighed. Først tilbød jeg ham 1
Kr., derpaa 2, hvis han vilde tage sig et
I, Bæger. Forgæves. Jeg bød ham 5, saa
10. Den unge Mands Modstand opildnede
mig; jeg tog et Tyvekronestykke og lod
Guldet spille for hans Øjne i Solens Straaler.
Med rolig men bestemt Mine stillede
han sig frem for mig, tog op af sin Lomme
et Medlemskort fra en Afholdsforening og
sagde:. »Maa jeg faa Lov til at fortælle
Dem, hvordan jeg fik dette?«
»I lang Tid drak min Fader, og hele
hans Fortjeneste gik til Værtshuset. Mo-
ders Øjne var altid fulde af Taarer, og hun
sled sig op med Arbejde, for at vi Børn
ikke skulde sulte. — En skønne Dag var
alt forandret. Fader havde skrevet under
paa dette Kort. Paa Beværtninger gik
han aldrig oftere, men derimod tidt i
Kirke. Brødet manglede os ikke mere,
og vi var atter lykkelige. Faa Aar der-
efter døde min Moder og mine 2 smaa
Brødre med faa Ugers Mellemrum, og
næppe var jeg kommet ud af Skolen, før
Fader ogsaa kom til at ligge paa sit Døds-
leje. Da han var paa det yderste, tog han