Dúgvan - 05.09.1906, Page 4
dette Kort, som laa paa Bordet ved Siden
af Sengen, kaldte mig til sig og sagde
med højtidelig Stemme:
»Benjamin Howard, min kære Dreng,
jeg gaar nu bort herfra til min Herre og
Frelser og til et bedre Fædreland, hvor
jeg ikke længere vil faa Brug for dette
Kort, fordi ingen Fristelse skal møde mig
der. Hernede har jeg kun et Ønske til-
bage, nemlig, at Du vil tage det som Fæ-
drenearv fra Din døende Fader. Det bæ-
rer mit Navn, der ogsaa er Dit, og gaar
nu over fra mig til Dig. Tag det, kære
Barn, og behold det altid. Det er min
sidste Bøn til Dig.«
Det var et højtideligt Øjeblik kan De
tro; jeg vil aldrig glemme det. Uden at
sige et Ord, trykkede jeg Kortet til mit
Hjærte og kyssede Faders dødsklamme
Haand. »Tak min Søn, og Gud velsigne
Dig«. Det var hans sidste Ord, og i det
Blik hvormed han saa paa mig, var der
et Væld af Kærlighed, som jeg altid vil
mindes. Saa lukkedes hans Øjne for be-
standig, og jeg var ene i Verden. Men
det var mig, som om Faders Velsignelse,
eller rettere Guds Velsignelse, kom til mig
med det Kort, og fra den Stund da jeg
forpligtede mig til at være totalafholdende
for hele Livet.
Jeg fik rigeligt Arbejde, hvorved jeg
kunde tjene til mit Ophold, og da jeg al-
drig gik paa nogen Beværtning, mistede
jeg ikke derved nogle af mine Indtægter.
Men det var endda den ringeste af de For-
dele, Totalafholdenheden bragte mig. Jeg
har ofte set mine gamle Skolekammerater
indviklet i Slagsmaal, der medførte Fæng-
sel eller andre skæbnesvangre Følger for
Legem og Sjæl, og jeg har i Ydmyghed
takket Gud, fordi Han i Tide har sparet
mig for den Slags Forvildelser ved at
spærre mig Vejen dertil. Og saa skulde
jeg i Dag, for et lurvet Stykke Metal, for
et usselt Guldstykke, sælge min Faders
Velsignelse og forøde min Fædrenearv!«
Ved disse Ord skinnede den unge
Skottes dybe blaa Øjne med en egen
fængslende Glans.
Hans Beretning rørte mig og gjorde
mig samtidig ganske forvirret. Der fulgte
nu en lang Diskussion om Afholdssagen,
og min unge Kammerat var ikke forlegen
for Svar, naar det gjaldt at gendrive mine
Indvendinger. Til sidst gav han mig en
Del Blade og Smaaskrifter vedrørende Sa-
gen, som begvndte at interessere mig, og
da jeg om Aftenen kom hjem, læste jeg
dem ivrigt igennem.
Dette gav mig en Del at tænke paa,
I og lidt efter lidt blev jeg overbevist om
Afholdssagens Berettigelse og maatte ind-
rømme, at her var et Virkefeldt, hvortil
der krævedes mange Arbejdere.
Gud havde givet mig Tid, Penge og
Kræfter til at arbejde for hans Gerning,
hvad behøvedes mere. Før det blev Dag
var min Beslutning taget; jeg vilde være
Afholdsmand. Dette var ogsaa en Slags
Belønning til min tapre, unge Skotte.
Hvor glad vilde han ikke blive!
Den næste Morgen sagde jeg til ham:
»Benjamin Howard jeg har læst deres
Skrifter i Aftes og tænkt over Sagen.
; De har faaet en prægtig Fædrenearv i den
i Totalafholdenhed, som De forsvarer saa
kækt mod alle Angreb. Jeg vil ikke læn-
ger byde Dem Guld for at friste Dem, jeg
vil tværtimod paa en anden Maade søge
at gøre min Uret fra i Gaar god igen.
Jeg vil skrive mit Nav paa et Kort Mage
til Deres, og jeg haaber at kunne holde
mit Løfte lige saa trofast som De. Hvad
siger De dertil?«
»Jeg siger, det er en god Ide.«
Min Beslutning har jeg aldrig fortrudt.
Tvertimod. Afholdssagen er blevet mig
kærere og kærere, og jeg har i Arbejdet
for den høstet mine skønneste og rigeste
Erfaringer. Jeg vil aldrig kunne takke
Gud nok derfor.
Efter det franske.
/\lkoholens Paradis.
Ifølge en i disse Dage offentliggjort
Statistik har Belgien ca. 190,000 Værtshuse,
hvilket udgør et Værtshus paa hver 12
Mand over 17 Aar. I de sidste Aar er
; Befolkningen vokset med 50 pCt., Værts-
husenes Antal med 258 pCt. Den Sum,
der gives ud til spirituøse Drikke, beløber
sig til ca. 378 Mill. Kr., hvilket udgør en
aarlig Udgift af 60 Kr. pr. Individ. Ud-
byttet af disse Penge er følgende: Alko-
holismen er Skyld i 80 pCt. af de Selv-
mord, som begaas i Belgien, i 74 pCt. af
de Forbrydelser, der straffes med Fængsel,
! og i 43 pCt. af de Ulykkestilfælde, der
finder Sted i Gruber og paa Værksteder.
At Sindssygeanstalterne og Fattiggaardene
! er saa overfyldte, som Tilfældet er, skyl-
des ogsaa for en stor Del det tiltagende
Spiritusforbrug.
Trykt i »Fram«s Bogtrykkeri. — Ansvarhavende Dione Isaksen.