Dúgvan - 26.10.1907, Qupperneq 1

AFHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE
UDGIVET AF THORSHAVNS AFHOLDSFORENINGS AGITATIONSUDVALG
NR. 10.
26. OKTOBER 1907.
14. Aarg.
En Opfordring!
I en lang Aarrække have vi nu kæm-
pet mod det værste Samfundsonde, som
kan bemægtige sig et Folk, nemlig Drikke-
ondet. Desværre har Arbejdet til sine
Tider og paa sine Steder gaaet lidt trevent,
men allevegne har det sat Spor og mange
Steder har det baaret gode og synlige
Frugter. Et af de største Resultater vi i
den forløbne Tid have opnaaet er Gennem-
førelsen af den saakaldte »Ædrueligheds-
lov«. Mange Gange er det blevet forsøgt,
saavel ved Skærpning af gældende Lovbud
som ved Dannelsen af ny, at raade Bod
paa de ulykkelige Forhold som Drikkeriet,
gennem Tiderne har foraarsaget heroppe,
men det har altsammen, hidindtil, været
frugtesløst, idet alle de gjorte Forsøg
altid er strandede »nede«, uagtet Lagtin-
get hver eneste Gang har stillet sig yderst
velvilligt til Sagen. Det eneste mærkbare,
men endnu værdiløseste Resultat vi tidli-
gere har opnaaet, er det i »Lov om Skat-
ter og Afgifter paa Færøerne af 30. Marts
1892« indeholdte Forbud mod Tilvirkning
af berusende Drikke her paa Øerne.
Saa vidt er vi altsaa nu naaet, at det
er lagt i vor egen Haand at afgøre, om
vi fremtidig vil finde os i, at Handel og
Udskænkning af berusende Drikke, denne
for Landet kun ødelæggende Trafik skal
kunne fortsættes eller ej. Om et Par
Uger vil Afstemningen finde Sted. Lad
os da alle, Afholdsfolk og Ædrueligheds-
venner, møde saa talrigt som muligt og
vise, at det ikke har været tomme Ord
og meningsløs Tale, hvad der er blevet
sagt og skrevet til denne Sags Fremme.
'i*
Alkoholens Indvirkning paa
Blodomløbet.
Efter »Kamp mod Alkoholen«
af
Ur. Matti Helenivx og /''™ All i Trygg-Helenius.
Blodet ledes rundt i vort Legeme i de
saakaldte Aarer, der nærmest kan sam-
menlignes med tynde Gummislanger. Pum-
pen, der sætter Blodet i Bevægelse, er
Hjertet.
Lad os tænke os en Aa, der løber
igennem en By. Paa Aaen fører Land-
boerne Fødevarer ind til Byen, Byboerne
derimod kaster deres Affald i den, og deres
snavsede Vand føres gennem Kloakerne
ud i den.
Paa en Maade fører Aaen altsaa de
nødvendige Næringsmidler til Byen, medens
den bortskaffer de overflødige og skade-
lige Stoffer.
Blodomløbet i det menneskelige Le-
geme ligner en saadan Aa. Naar Blodet
gennem Aarerne føres ud til hver Del af
Legemet, til Hovedet, Fødderne og alle
andre Legemsdele, fører det Næring med
sig til hver enkelt Del; naar det løber til-
bage, medtager det Resterne af de for-
brugte Næringsstoffer.
Hvis vi betragter en Draabe Blod
under et meget stærkt Forstørrelsesglas,
vil vi se en Vædske, i hvilken der svøm-
mer nogle smaa Legemer omkring. De
smaa Legemer er Celler og kaldes Blod-
legemer, Vædsken kaldes Iilodvædske.
Af Blodlegemer er der to Slags: rode
og hvide, de røde er lanfii de lalrigste.
Blodlegemerne er saa smaa, at en eneste
lille Draabe kan indeholde flere Millioner.
Hvilken Opgave har nu de røde Blod-
legemer? Naar Legemets Væv skal gøre
sig tilgode med den af Blodet tilførte Næ-
ring, sker dette ved en Slags Forbrænding,
hvori Føden altsaa er Brændstoffet. For