Dúgvan - 26.10.1907, Síða 2

at Forbrænding skal kunne finde Sted i
en Ovn, maa der ikke alene være Brænde,
men ogsaa frisk Luft. Hvis vi lukker
fuldstændig for Trækken, kan Træet ikke
brænde; det er nemlig ved Hjælp af en
Luftart, Ilt, der findes i Luften, at For-
brændingen sker. Men paa samme Maade
i vort Legeme. For at de Næringsstoffer,
som findes der, skal kunne forbrænde, maa
der ogsaa være Ilt til Stede. Denne faas
fra Luften. Naar nemlig Blodet løber
gennem Lungerne, optager de røde Blod-
legemer den nødvendige Mængde Ilt og
fører det videre til Legemets forskellige
Dele.
• Vi har set, at Alkohol gør Æggehvide-
stof haardt, fordi den har den Egenskab
at kunne opsuge Vandet af de Stoffer, den
kommer i Berøring med. Hvis vi nu
stikker os i Fingeren og hælder Alkohol
paa en af de Draaber Blod, der kommer
frem, kan vi i Mikroskopet se, at de røde
Blodlegemer snart ophører at bevæge sig,
deres Udseende forandrer sig, og efter
nogle Minutters Forløb dør de; under al-
mindelige Omstændigheder kan de derimod
leve temmelig længe. Grunden til Foran-
dringen er den, at Alkoholen opsuger Van-
det og gør derved det Æggehvidestof, der
findes i Blodlegemerne, haardt.
En saa. voldsom og ødelæggende Virk-
ning udøver Alkoholen selvfølgelig ikke
paa Blodlegemerne i den levende Organ-
isme, thi her forekommer den jo altid i
stærkt fortyndet Tilstand. Men skader de
røde Blodlegemer gør den altid, og disse
bliver derved ikke saa godt i Stand til at
optage Ilt fra Luften og føre den til Le-
gemets forskellige Dele. Selve Alkoholen
forbrænder ogsaa i Kroppen, men dertil
bruges Ilt, som den altsaa berøver de røde
Blodlegemer; da disse ikke i Forvejen har
for meget, formaar de nu kun paa en util-
fredsstillende Maade at løse deres Opgave.
Følgen heraf bliver, at Forbrændingen i
Legemets Væv bliver daarlig, men herved
opstaar en sygelig Fedtdannelse i disse,
og disse bliver Aarsag til en unaturlig
Fedme, der nedsætter Legemets Arbejds-
evne i betydelig Grad.
De hvide Blodlegemers Opgave er at
modarbejde fjendtlige Smitstoffer, der ude-
fra trænger ind i Legemet. Naar man f.
Eks. stikker sig i Fingeren med en rusten
Naal, danner der sig hurtig »Materie« i
Saaret. Hvorfra kommer Materien? Ma-
terien er ikke andet end en Samling af
hvide Blodlegemer, der ved nogle ejen-
dommelige Bevægelser er trængt igennem
Aarernes Vægge og naaet hen til det syge
Sted, hvor de har begyndt en Kamp paa
Liv og Død med deres Fjender, nogle
meget smaa Svampe, der er ført ind i
Saaret med den snavsede Naal. Materie-
dannelsen er Tegn paa, at de hvide Blod-
legemer er gaaet af med Sejren; hvis de
havde lidt Nederlag, vilde der være op-
staaet Blodforgiftning.
Ogsaa de hvide Blodlegemer tager
Skade af Alkoholen. Deres Bevægelses-
evne formindskes, og de kan ikke saa godt
som tidligere optage Kampen med Smit-
stoffer, der trænger ind i Legemet. De
Mennesker, der drikker berusende Drikke,
er derfor mere modtagelige for Smitte end
de afholdne.
Det er ogsaa bekendt, at en Alkoholists
Saar læges meget langsomt. Og hvis man
nødvendigvis maa foretage en Operation
paa en Alkoholist, er Faren for et daarligt
Udfald større end hos den afholdne. Grun-
den hertil er for største Delen, at Dran-
keren har et »daarligt« Blod. Efter at
Alkoholen har begyndt sin ødelæggende
Virkning paa de røde Blodlegemer, maa
disse for en stor Del have mistet Evnen
til at bortskaffe de forbrugte Stoffer, og
Blodet indeholder derfor langt flere urene
Bestanddele end hos det sunde Menneske.
Særlig skadelig virker Alkoholen paa
Hjertet. Her skal vi blot nævne de vig-
tigste sygelige Forandringer, som Brugen
af Alkohol fremkalder.
Hjertet er omgivet af en hindeagtig
Sæk: Hjertesækken. Paa selve Hjertet,
hvis Vægge bestaar af Muskler, findes et
større eller mindre Fedtlag. Hos en Dran-
ker kan dette ofte udvikle sig til en una-
turlig Størrelse. Undertiden trænger Fedtet
ogsaa ind mellem Hjertevæggens Muskel-
traade, hvorved der i større eller mindre
Grad opstaar »Fedthjerte«. Herved for-
mindskes Hjertevirksomheden, der indfin-
der sig Aandenød o. s. v., og hvis der ved
en eller anden uforudset Anstrængelse
fordres et større Arbejde, kan Følgen
deraf blive Hjertelammelse og Død.
Der findes imidlertid en endnu far-
ligere Fedtdannelse paa Hjertet. Ved
denne bliver selve Hjertemusklerne lidt
efter lidt forvandlede til Fedt. Er et
Menneske naaet saa langt, er ingen Hel-
bredelse mulig. Hjertet mister sin bedste
Kraft og formaar ikke saa godt som før
at sætte Blodet i Bevægelse. Det kan da
gaa saaledes, at Blodet størkner lidt efter
lidt, der udvikler sig almindelig Vattersot,
og ofte ender det med en pludselig Hjerte-
lammelse, som man kalder Hjerteslag.
Skønt Hjertet, —- særlig hos Øldrik-
kere— ofte tiltager i Størreise (»Ølhjerte«),
saa bliver dog selve Musklerne, der jo ud-
fører Arbejdet, stadig slappere. Efterhaan-
den som Fedtlaget vokser, hensygner disse
lidt efter lidt. Og dog fordres der nu
større Arbejde af Hjertet end før. Ogsaa