Dúgvan - 26.10.1907, Blaðsíða 3

de Nerver, der saa at sige behersker I
Hjertet, angribes af Alkoholen, hvorved
dette begynder at slaa hurtigere. Den
store Vædskemængde, som en Øldrikkers i
Hjerte maa sætte i Bevægelse i Legemet,
øger yderligere det forud svære Arbejde,
og saa kommer der et Øjeblik, da det
bliver træt; dets Kraft er udtømt.
Undertiden virker Alkoholen saaledes
paa Hjertet, at der danner sig altfor me-
get Bindevæv mellem Muskeltraadene, j
hvorved dets Vægge bliver haarde og |
stive. Ogsaa dette kan blive meget farligt.
Hjertets Arbejdsevne aftager, der indfin-
der sig almindelig Vattersot; ved den
mindste Anstrængelse plages den syge af
Aandenød, og pludselig, naar et større
Arbejde stiller større Fordringer til Hjer-
tet, nægter dette at gøre Tjeneste — et
Hjerteslag gør Ende paa Livet.
Ogsaa paa Aarerue øver Alkohol en
skadelig Indflydelse, idet deres Vægge
lidt efter lidt forkalker, hvorved de bliver
haarde, stive og skøre. De sunde Aarer
bidrager ved deres Elasticitet til at sætte
Blodet i Omløb og understøtter derved
Hjertet. Hos en Dranker mister Aarerne
denne Elasticitet og dermed Evnen til at
understøtte Hjertet.
Medens Aarerne i den sunde Organ-
isme indvendig er jævne og glatte, er
saadanne forkalkede Aarer ofte ujævne
og ru. Hvad vil nu blive Følgen, naar
Blodet drives rundt af et udslidt, uarbejds-
dygtigt Fedthjerte i uelastiske og ujævne
Aarer? Det kan da let ske, at nogle
Blodlegemer bliver siddende i en lille
Fordybning, nye slutter sig til dem, og
naar der paa den Maade er samlet nogle
Millioner, er en Blodprop færdig. Men en j
Blodprop er en livsfarlig Sygdom, thi et i
af to maa nu ske: Enten overvinder j
Hjertet Modstanden og sprænger den skøre
Aare, hvorved der opstaar en livsfarlig j
Blødning; sker Sprængningen i Hjernen |
bliver denne pludselig lammet, og Patien-
ten dør af et Slagtilfælde, er det derimod
i Lungerne eller Maven, dør den syge af
Blodstyrtning eller Blodbrækning. Hvis
derimod Blodproppen tilstopper Aaren,
og denne er stærk nok til at holde ved
Hjærtets Pumpning, saa overanstrænges
Hjertet og Alkoholisten dør af Hjertelam-
lammelse.
Undertiden kan man i Alkoholistens
Ydre iagttage Alkoholens Virkninger paa
Aarerne. Den vedblivende Udvidelse af
de nærmest Huden liggende Blodaarer og
Haarkar fremkalder en stærk Rødme i
Drankerens Ansigt; undertiden udvider
de sig i en saadan Grad, at de fremtræder
som røde, sammenslyngede Linier paa
Næse og Kinder.
»Forgift Blodet, og du forgifter hele
Mennesket,« har en bekendt Læge sagt.
Men ingen af os ønsker at forgifte
sig med 01, Vin eller Brændevin; thi vi
ved jo nu, at dette vil blive Tilfældet,
hvis vi bruger den Slags Drikke.
^»tf vove £a\\dsr<iærtd\
Undertegnede Afholdsorganisationer
have allerede en Gang tilladt os at rette
en Henvendelse til vore Landsmænd i An-
ledning af den forestaaende Afstemning
om de berusende Drikke. Vi tillade os
nu paany at minde om den store Betyd-
ning, som det har, at alle møde frem og
afgive deres Stemme mod disse Drikke.
Det er ikke nok, at Spiritusnæringerne
blive udstemte med en kneben Majoritet;
de bør stemmes ud med et vældigt
Stemmetal.
Der er af Amtet udgivet en Vejledning
for de stemmende. Denne Vejledning hen-
lede vi Opmærksomheden paa, idet vi
særlig bede de stemmende erindre, at der
skal sættes X udfor alle fire »Nej« paa
Stemmesedlen af den, som vil have Spiri-
tusnæringerne bort, saaledes at Stemme-
sedlen før Afleveringen kommer til at se
saaledes ud:
Handel med Brændevin Ja
Nej
Handel med Vin og 01 Ja
Nej
Udskænkning af Brændevin Ja
Nej x
Udskænkning af Vin og Ol Ja
Nej y
Thorshavn, den 14de Oktober 1907.
For Thorshavns Afholdsforening:
Dione Isaksen. Ole Mortensen.
Chr. J. M. Christiansen.
H. D. Niclasen. N. C. Rein.
For Kvindeforeningen:
Beate Samuelsen. Kuren Rein.
Mourentse Isaksen.
Anna Rein. Maria Zlska.
For de thorshavnske Good-Templar Loger:
H. J. Michelsen. Nils F. Joensen.
J. A. Arye. Jacob Linden skov.
Magdalene Thomsen.