Dúgvan - 01.01.1912, Qupperneq 1

UDKOMMER
I GANG
HVER MAANED.
ABONNEMENTSPRIS
I KR.
PR. AAR.
AFHOLDSBLAD FOR FÆRØERNE.
UDGIVET AF FÆLLESUDVALGET FOR FÆRØSKE AFHOLDSORGANISATIONER.
Nr. I.
JANUAR 1912.
Aarg.
Afholdsbladet „Dugvan“ kan Bestilles paa alle Posthuse samt i Bladets Ekspedi-
tion, Adresse: Mejeribestyrer Jensen, Tliorsliavn. Ved Forudbetaling af i Kr. 16 Øre bliver
det frit tilbragt.
Bekendtgørelser optages i „Dugvan“ for 8 Øre pr. Petitlinie af enkelt Annonce-
spalte paa 4de Side. Paa Forsiden er Prisen 12 Øre for tilsvarende Plads.
1911.
Sidstledne Aar har uden Tvivl for den fær-
øske Af holdsbevægelse været et af de magre Aar.
Fra de forskellige Afholdsorganisationers Side
synes der ikke at være udført noget kraftigt Agi-
tationsarbejde. I flere af Foreningerne har der
været en Stilstand, som let kan gaa over i Til-
bagegang. Man maa haabe, at der i det nye Aar
vil blive udfoldet en livligere Virksomhed.
Om Spiritusindførselen i Kalenderaaret 19 n
har vi endnu ikke faaet fuldstændige Oplysninger.
Desværre er der nærmest Anledning til at vente,
at Indførselen er forøget i stærkere Forhold end
Befolkningstilvæksten.
»Dugvan« har i Aarets Løb kun haft ringe
Støtte af interesserede Medarbejdere. Abonnent-
antallet er langt fra saa stort som man kunde ønske.
* *
*
Alle, som interessere sig for Kampen mod
Alkoholmisbrugen, bør medvirke til, at »Dtigvan«
kan finde Indgang hos hver eneste af de snart
fire Tusind Familier, som udgøre Færøernes Be-
folkning. Ved at udklippe og udfylde omstaaende
Bestillingsseddel og levere den til Postbudet sam-
men med 1 Kr. og 16 øre, skaffer man sig Bladet
paa den nemmeste Maade.
Nytaarshilsen
til
yifholisjolket i Danmark!
De mange Beviser paa Tillid og Hengivenhed,
som mig paany i det nu henrundne Aar er givet, for
hvilke jeg ikke noksom kan yde min bybtfølte Tak
og Paaskønnelse, giver mig atter Frimodighed til
paa det nye Aars første Dag i al Korthed at frem-
sætte nogle Betragtninger vedrørende Virksomheden
for vor fælles Sag, saaledes som jeg for denne finder
det tjenligst paa nuværende Tidspunkt.
Maa jeg da først henlede Opmærksomheden paa
og nøje betone, hvilket overmaade fornuftigt Stand-
punkt vort høje Folketing — efter Forhold og øv-
rige Omstændigheder — atter har taget ved Behand-
lingen af det Lovforslag, hvilket Af holdsfolkene
og andre Ædruelighedsvenner forventer en Del
Støtte af, naar det endelig vedtages i den Skikkelse,
som det nu har faaet ved 2. Behandling umiddelbart
før Juleferien.
Det er nu ganske utvivlsomt, at Lovforslaget
saaledes ændret fra forrige Samling, snart overgaar
til vort høje Landsting. — Tør vi nu haabe og vente,
at det da der vil blive vedtaget uforandret? Ja,
hvor vilde det være højsindet og klogt af dette
Tings Repræsentanter, om de i dette Tilfælde hand-
lede saa.
Ganske vist er det ikke almindeligt, at sligt
sker i Spørgsmaal, hvorom der har været afvigende
Meninger; men her foreligger en Sag, der ikke har
det allermindste med Partipolitik at gøre, — et Sam-
fundsspørgsmaal, der fremfor noget andet griber ind
i hele Folkets inderste Væsen og Levesæt. Og
hvorfor, eller af hvilke Grunde skulde det høje
Landstings ærede Medlemmer ikke ligesaavel som
Folketingets kunne forstaa og gennemskue hele den
uhyre Sum af Elendighed, som Brugen af berusende
Drikke foraarsager i vort Folk og hvorpaa den om-
handlede og tilsigtede Lov — i al Fald i nogen Grad
kan forventes at raade nogen Bod.
Raaber de Stakler af vore Medmennesker, der
bebor vore Fængsler osv. osv. ikke ligesaa talende
og bønligt til Styrerne af vore Samfundsanliggender,
uanset hvilken Afdeling af Lovgivningsmagten de
beklæder, og vi maa være overbeviste om, at det
samme gode Hjertelag og Vilje til at lovgive med
Visdom ogsaa er til Stede, saa vel hos det ene som
hos det andet Tings Medlemmer. Saa ret beset,
vil det være en ganske selvfølgelig Slutning, denne:
at nu føres Beværterloven ogsaa igennem Lands-
tinget i den samme Form, som Folketinget har
givet den.
Og ligesom jeg ved denne Lejlighed i al Ær-
bødighed frembærer min varmeste Tak til det høje
Folketing for dets Stilling til oftnævnte Lovforslag,
saaledes drister jeg mig til i dette Øjeblik at rette
den mest indtrængende Henstilling til det høje Lands-
ting om at godkende Forslaget, og vedtage det i
den Form, som det nu for dette kommer til at
foreligge.
Jeg føler mig ligeledes overbevist om, at vor
højtærede Indenrigsminister, i hvis Haand dets Gen-
nemførelse i en væsentlig Grad er lagt, med Glæde
vilde paatage sig Ansvaret og indstille det til Aller-
højestes Stadsfæstelse.