Dúgvan - 01.01.1912, Side 3

det ikke. Skønt Smughandel og »Gaukere« her i
Byen nu praktisk talt er begrænset til de Tider
Lørdag og Søndag, da det kontrolerede Salg er
forbudt, volder det dog Politiet overordentlig meget
Bryderi.
— Afholdspartiets Landsmøde opstillede føl-
gende Valgprogram:
Opretholdelse og videre Udvikling af det kom-
munale Selvstyre ved, at alt Salg af Rusdrik saa-
vel i Byer som Landkommuner gøres afhængig af
kommunal Bevilling.
Alt Smaasalg af Brændevin henlægges til og
udøves ved Samlagene (»Rettighederne« indløses).
Maltskatten ombyttes med Klassebeskatning af
Øllet (efter Alkoholindhold).
Større Statsbidrag til Afholdsarbejdet og til
Kursteder for Alkoholister.
Mindst i pCt. af Statens Alkoholindtægter af-
sættes til et Fond, som efter Stortingets nærmere
Bestemmelse bruges til Bekæmpelse af Rusdrik-
frafiken (Indløsning af ældre Rettigheder og andet).
Ingen Forandring i det bestaaende til Fordel
for Brændevinsringen.
Afholdspartiets mangeaarige, overmaade ind-
flydelsesrige Formand Aarrestad fratraadte —
trods indtrængende Anmodninger om at blive
staaende — Lederstillingen. Til Formand valgtes
Stortemplar i den norske Goodtemplarloge Lærer
Holgjem. S—n.
Død af Drik.
3 Pægle Brændevin dræber 1 Mand.
Et modbydeligt Væddemaal.
En Søndag Formiddag væddede en Karl, der
tjente hos Gdr. Funder, Vilhelmsminde, med en paa
Gaarden værende Polak, Martin, 5 Kr. paa, at denne
skulde drikke 3 Pægle Brændevin ud i et.
Martin, der var ædruelig, fandt vel sagtens, at
de 5 Kr. var let tjent, og ænsede ikke Faren.
Drikken bekom ham selvfølgelig meget ilde,
han blev syg og maatte gaa til Sengs.
Da hans Tilstand forværredes ud paa Efter-
middagen, blev Dr. Mølgaard, Hobro, hentet. Han
foretog straks en Udpumpning, men var iøvrigt
klar over, at Martins Tilstand var haabløs. Og
Martin døde!
Væddemaalet var raat og modbydeligt, og taler
— siger Hobro Avis — i et meget kraftigt Sprog
Afholdssagens Evangelium. Polakken Martin har
givet den strengeste Bøde for sin Ubesindighed.
Men den anden Part i Væddemaalet, og ham falder
Straffen haardt paa, fortjener ikke mindste Skaansel.
Han lokkede en uoplyst og maaske uerfaren Ud-
lænding til en saa grim og lav Handling.
Martin var 22 Aar, og havde tjent paa Vil-
helmsminde i flere Aar.
Russisk Ædruelighedslov. Rigsdumaen
har ved 3. Behandling vedtaget et Lovforslag til
Bekæmpelse af Drikkeriet. Ved Loven forbydes
Salg af alle alkoholholdige Drikkevarer i alle Sta-
tens Bedrifter, alle Forlystelsessteder, Teatre, Bio-
grafteatre, Haver og Musikhaller. Spiritusprocen-
ten for Brændevin nedsættes fra 40 til 37 Grader.
Endvidere vedtog Rigsdumaen, at Eleverne i alle
Mellemskoler skal undervises i Alkoholnydelsens
Skadelighed. Der udtaltes ønske om Skærpelse af
Ansvaret af Forbrydelser, begaaede i beruset Til-
stand, og om, at der findes nye Indtægtskilder i
Stedet for Statens Brændevinsmonopol.
En Præst som Gaderaaber. Pastor Ro-
berts, en af Wesleyanernes mest afholdte Præster
i Wales, kom fornylig til Byen Llangollen, hvor
man agtede at holde et Massemøde for Frimenig-
hedsmedlemmer i den Hensigt at faa organiseret
en national Af holdsagitation i Wales. Da han fik
at vide, at man ikke havde sørget tilstrækkeligt
for at bekendtgøre Mødet, skaffede han sig en
Klokke, og gik i sin Præstedragt rundt paa Gader
og Stræder, snart kimende af alle Livsens Kræfter,
snart rettende indstændige Opfordringer til alle og
enhver om at komme til Mødet, idet han afveks-
lende benyttede sig af det engelske og det walisi-
ske Sprog. Hans Optræden som Gadeudraaber
høstede stærkt Bifald og hans Bestræbelser gav
Frugt i et overordentlig vel besøgt Møde.
Nemt Varetægtsfængsel. Vor gode Ven
Jakob har tilbragt flere Somre ved Fiskeri paa
Island, hvorfra han kan berette om mange sjældne
Oplevelser. Han roser det islandske Politi for
praktisk Sans. I Stedet for at slæbe Drukken-
bolten til Fængslet, hvilket ofte kan være meget
besværligt, bringes Fængslet til Drukkenbolten.
Medens han staar og gør Vrøvl trækkes med et
Snuptag en stærk Sæk ned over Misdæderens
Hoved og Krop, og efter at Benene er forsvundne
i Sækken, bindes denne til, og vedkommende faar
Lov til at sove Rusen ud paa Stedet. Naar dette
er sket, løsnes Baandet, og Sækken trækkes af for
at gemmes til paakommende nye Tilfælde.
En tyrkisk Saga. I Halvmaanens Land
levede engang en gammel og skrøbelig Kvinde.
Hele sit Liv havde hun arbejdet, stræbt og slidt for
sin Søn Salladin. Denne gengældte imidlertid sin
Moders Omsorg og Arbejde paa en daarlig Maade.
Han bortødslede sine Penge med sine Venner og
ødelagde sit Helbred og sin Lykke ved et lastefuldt
Levned. Bestandig sank han dybere og dybere,
og af sin ulykkelige Moder fordrede han altid Penge
og fine Klæder. — At hans Moder maatte sulte og
lide for at skaffe ham dette, kunde han ikke se.
Da hans Moder ikke mere havde noget at give
ham, rasede han frygteligt. Han jagede hende ud
af Huset; arbejde skulde hun for at skaffe ham
Penge. Da hun om Aftenen vendte tomhændet til-
bage, fordi ingen havde noget Arbejde til hende,
slog han hende. Paa den Maade gik den ene Dag
efter den anden. Men da Mishandlingerne tilsidst
blev saa voldsomme, at hun frygtede for Liv og
I.emmer, gik hun til den vise Dommer, og under
Graad og Jammer fortalte hun sin Nød for ham.
Dommeren rejste sit ærværdige Hoved og
sagde: »Du fortalte, din Søn var god som Barn;
hvad er det da, som efterhaanden har ødelagt
ham?«
»Spiritus!« raabte Kvinden. »Kun Spiritus!«
Da sagde Dommeren: »Velan, din Søn skal
ikke undgaa sin Straf; men ogsaa den fortjener
Straf, som forledte ham til at drikke. Den, som
gav ham det første Glas, skal miste sin højre
Haand.«
Da blev Kvinden bleg og meget bedrøvet.
Paa Dommerens Spørgsmaal om, hvad der fejlede
hende, svarede hun: »Aa, Dommer, Du aabner mine
Øjne! Min Haand er det, som skal af hugges. Det
var mig som gav ham det første Glas, da han
endnu var et Barn. Den daarlige Gerniug, som
jeg dengang i Ubetænksomhed udførte, er gengæl-
det mig Hundreder af Gange«.
Dybt berørt af denne skrækkelige Selvanklage
sagde Dommeren: »Du kan gaa din Vej. Det
være langt fra mig, at jeg skulde straffe dig. Allah
selv har udtalt sin Dom: »Hvad du har saaet, det
skal du ogsaa høste«.«
Bestillingsseddel,
Undertegnede bestiller herved paa Post-
huset i_____________________Ekspl. af »Dugvan«.
_______________________________1912.
M.TS