Dúgvan - 01.01.1912, Side 3

Dúgvan - 01.01.1912, Side 3
det ikke. Skønt Smughandel og »Gaukere« her i Byen nu praktisk talt er begrænset til de Tider Lørdag og Søndag, da det kontrolerede Salg er forbudt, volder det dog Politiet overordentlig meget Bryderi. — Afholdspartiets Landsmøde opstillede føl- gende Valgprogram: Opretholdelse og videre Udvikling af det kom- munale Selvstyre ved, at alt Salg af Rusdrik saa- vel i Byer som Landkommuner gøres afhængig af kommunal Bevilling. Alt Smaasalg af Brændevin henlægges til og udøves ved Samlagene (»Rettighederne« indløses). Maltskatten ombyttes med Klassebeskatning af Øllet (efter Alkoholindhold). Større Statsbidrag til Afholdsarbejdet og til Kursteder for Alkoholister. Mindst i pCt. af Statens Alkoholindtægter af- sættes til et Fond, som efter Stortingets nærmere Bestemmelse bruges til Bekæmpelse af Rusdrik- frafiken (Indløsning af ældre Rettigheder og andet). Ingen Forandring i det bestaaende til Fordel for Brændevinsringen. Afholdspartiets mangeaarige, overmaade ind- flydelsesrige Formand Aarrestad fratraadte — trods indtrængende Anmodninger om at blive staaende — Lederstillingen. Til Formand valgtes Stortemplar i den norske Goodtemplarloge Lærer Holgjem. S—n. Død af Drik. 3 Pægle Brændevin dræber 1 Mand. Et modbydeligt Væddemaal. En Søndag Formiddag væddede en Karl, der tjente hos Gdr. Funder, Vilhelmsminde, med en paa Gaarden værende Polak, Martin, 5 Kr. paa, at denne skulde drikke 3 Pægle Brændevin ud i et. Martin, der var ædruelig, fandt vel sagtens, at de 5 Kr. var let tjent, og ænsede ikke Faren. Drikken bekom ham selvfølgelig meget ilde, han blev syg og maatte gaa til Sengs. Da hans Tilstand forværredes ud paa Efter- middagen, blev Dr. Mølgaard, Hobro, hentet. Han foretog straks en Udpumpning, men var iøvrigt klar over, at Martins Tilstand var haabløs. Og Martin døde! Væddemaalet var raat og modbydeligt, og taler — siger Hobro Avis — i et meget kraftigt Sprog Afholdssagens Evangelium. Polakken Martin har givet den strengeste Bøde for sin Ubesindighed. Men den anden Part i Væddemaalet, og ham falder Straffen haardt paa, fortjener ikke mindste Skaansel. Han lokkede en uoplyst og maaske uerfaren Ud- lænding til en saa grim og lav Handling. Martin var 22 Aar, og havde tjent paa Vil- helmsminde i flere Aar. Russisk Ædruelighedslov. Rigsdumaen har ved 3. Behandling vedtaget et Lovforslag til Bekæmpelse af Drikkeriet. Ved Loven forbydes Salg af alle alkoholholdige Drikkevarer i alle Sta- tens Bedrifter, alle Forlystelsessteder, Teatre, Bio- grafteatre, Haver og Musikhaller. Spiritusprocen- ten for Brændevin nedsættes fra 40 til 37 Grader. Endvidere vedtog Rigsdumaen, at Eleverne i alle Mellemskoler skal undervises i Alkoholnydelsens Skadelighed. Der udtaltes ønske om Skærpelse af Ansvaret af Forbrydelser, begaaede i beruset Til- stand, og om, at der findes nye Indtægtskilder i Stedet for Statens Brændevinsmonopol. En Præst som Gaderaaber. Pastor Ro- berts, en af Wesleyanernes mest afholdte Præster i Wales, kom fornylig til Byen Llangollen, hvor man agtede at holde et Massemøde for Frimenig- hedsmedlemmer i den Hensigt at faa organiseret en national Af holdsagitation i Wales. Da han fik at vide, at man ikke havde sørget tilstrækkeligt for at bekendtgøre Mødet, skaffede han sig en Klokke, og gik i sin Præstedragt rundt paa Gader og Stræder, snart kimende af alle Livsens Kræfter, snart rettende indstændige Opfordringer til alle og enhver om at komme til Mødet, idet han afveks- lende benyttede sig af det engelske og det walisi- ske Sprog. Hans Optræden som Gadeudraaber høstede stærkt Bifald og hans Bestræbelser gav Frugt i et overordentlig vel besøgt Møde. Nemt Varetægtsfængsel. Vor gode Ven Jakob har tilbragt flere Somre ved Fiskeri paa Island, hvorfra han kan berette om mange sjældne Oplevelser. Han roser det islandske Politi for praktisk Sans. I Stedet for at slæbe Drukken- bolten til Fængslet, hvilket ofte kan være meget besværligt, bringes Fængslet til Drukkenbolten. Medens han staar og gør Vrøvl trækkes med et Snuptag en stærk Sæk ned over Misdæderens Hoved og Krop, og efter at Benene er forsvundne i Sækken, bindes denne til, og vedkommende faar Lov til at sove Rusen ud paa Stedet. Naar dette er sket, løsnes Baandet, og Sækken trækkes af for at gemmes til paakommende nye Tilfælde. En tyrkisk Saga. I Halvmaanens Land levede engang en gammel og skrøbelig Kvinde. Hele sit Liv havde hun arbejdet, stræbt og slidt for sin Søn Salladin. Denne gengældte imidlertid sin Moders Omsorg og Arbejde paa en daarlig Maade. Han bortødslede sine Penge med sine Venner og ødelagde sit Helbred og sin Lykke ved et lastefuldt Levned. Bestandig sank han dybere og dybere, og af sin ulykkelige Moder fordrede han altid Penge og fine Klæder. — At hans Moder maatte sulte og lide for at skaffe ham dette, kunde han ikke se. Da hans Moder ikke mere havde noget at give ham, rasede han frygteligt. Han jagede hende ud af Huset; arbejde skulde hun for at skaffe ham Penge. Da hun om Aftenen vendte tomhændet til- bage, fordi ingen havde noget Arbejde til hende, slog han hende. Paa den Maade gik den ene Dag efter den anden. Men da Mishandlingerne tilsidst blev saa voldsomme, at hun frygtede for Liv og I.emmer, gik hun til den vise Dommer, og under Graad og Jammer fortalte hun sin Nød for ham. Dommeren rejste sit ærværdige Hoved og sagde: »Du fortalte, din Søn var god som Barn; hvad er det da, som efterhaanden har ødelagt ham?« »Spiritus!« raabte Kvinden. »Kun Spiritus!« Da sagde Dommeren: »Velan, din Søn skal ikke undgaa sin Straf; men ogsaa den fortjener Straf, som forledte ham til at drikke. Den, som gav ham det første Glas, skal miste sin højre Haand.« Da blev Kvinden bleg og meget bedrøvet. Paa Dommerens Spørgsmaal om, hvad der fejlede hende, svarede hun: »Aa, Dommer, Du aabner mine Øjne! Min Haand er det, som skal af hugges. Det var mig som gav ham det første Glas, da han endnu var et Barn. Den daarlige Gerniug, som jeg dengang i Ubetænksomhed udførte, er gengæl- det mig Hundreder af Gange«. Dybt berørt af denne skrækkelige Selvanklage sagde Dommeren: »Du kan gaa din Vej. Det være langt fra mig, at jeg skulde straffe dig. Allah selv har udtalt sin Dom: »Hvad du har saaet, det skal du ogsaa høste«.« Bestillingsseddel, Undertegnede bestiller herved paa Post- huset i_____________________Ekspl. af »Dugvan«. _______________________________1912. M.TS

x

Dúgvan

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.