Dúgvan - 01.07.1912, Qupperneq 3

hele Aasyn, idet de svævede henover Forsamlin-
gen. Alt var saa stille, som om der ikke havde
været et levende Væsen i Salen.
»Mine Venner«, sagde han med en lav og
skælvende Stemme — »jeg træffer sammen med
Eder iaften i offentlig Forsamling for første Gang
efter mange Maaneder. Det kan være, at jeg aldrig
mere mødes med Eder. En ensom gammel Mand,
hvis hele Haab for Livet er svundet, dvæler jeg
her endnu kun en kort Stund. Snart skulle de
Steder, som have set mig, ikke se mig mere. Jeg
skal overskride Grænsen, hvorfra ingen rejsende
vender tilbage — og jeg føler, at jeg skal over-
skride den ret snart. Jeg har i mange Aar været
iblandt Eder, og i mit hele offentlige Liv har jeg
i Gudsfrygt stræbt at dømme retfærdigt mellem
mine Medmennesker. At tage fejl er menneske-
ligt; derfor har jeg ikke været fri for Vildfarelser;
men den Fortjeneste at have haft en god Hensigt
tror jeg med Ret at kunne gøre Fordring paa«.
»Mine Venner! betragter mig, saaledes som
jeg staar her for Eder iaften«, og han gik nogle
Skridt frem paa Forhøjningen, »dette Hoved er
hvidere, end det var for et Aar siden — denne
Haand ikke saa støt — dette stakkels Legeme
mindre stærkt og oprejst. Jeg er et forslaaet Vrag,
det sidste skrøbelige Skib af en smuk Flaade, som
gik under i den ubarmhjertige Storm. Hvor for-
gæves søgte jeg efter en Havn, da jeg saa Stormen
samle sig; men der var ingen, hvori vi kunde
ankre i Sikkerhed. (Forts.)
Det er en bekendt Sag. at Afholdsbevægelsen
vinder mere og mere Fremgang og at Ædruelig-
hedskravet vinder Indgang ogsaa hos Folk, der
staar udenfor de organiserede Af holdsfolks Rækker.
Et Eksempel herpaa er Hr. Sam. Olsens Artikel i
»Tingakrossur« Nr. 30, hvori han fremholder, at
Nydelsen af Lampesprit er langt mere udbredt end
nogen aner, og at denne Nydelse allerede har kostet
flere Mennesker Livet
Jeg har lagt særlig Mærke til dette, fordi Sam.
Olsen siger, at her ved »vi andre« langt bedre Be-
sked (end »Diigvams Redaktør). Naar Manden selv
siger det, saa kan man sagtens give ham Ret i, at
han paa dette Omraade ved bedre Besked eller har
sin Viden mere direkte end Folk flest. Jeg tør vel
nok ogsaa gaa ud fra, at Hr. Sam. Olsen, som en
god og velvillig Borger, ikke ønsker sine Med-
borgeres Fordærvelse.
Naar De, Hr. Sam. Olsen, er blevet enig med
Af holdsfolkene om, at Spritdrikkeriet ikke alene er
et modbydeligt Svineri, men ogsaa direkte død-
bringende, saa varer det forhaabentlig ikke længe,
førend vi kan følges et Skridt videre, saaledes, at
De indrømmer, at det ogsaa er forkasteligt at drikke
sig ihjel i »god« dansk Brændevin. Som det er
med Brændevinen, saaledes er det ogsaa med alle
andre Sorter af Spiritus, hvad enten den er fin eller
grov, enten Etiketten lyder paa Lampesprit, tre
Stjerner eller Champagne. Den virksomste Del af
Indholdet er dog Alkohol; det første er der kommet
noget i for at gøre det »udrikkeligt«; de andre
Sorter er der kommet noget i for at gøre dem mere
drikkelige. Men altsammen er Gift, det ene maa-
ske lidt hurtigere dræbende end det andet; men
Gift er det dog, og Gift er nu engang af dræbende
Virkning. — Men selv om Ædruelighedstanken
endnu ikke skulde være trængt saa dybt ind hos
Dem, Hr. Sam. Olsen, saa har De dog i det mindste
indset, at Lampesprit er dødbringende, og jeg vil
ud fra dette gøre Dem et Forslag
Thorshavn er jo ikke større end saa, at enhver
handlende ved, hvem der anvender Lampesprit til
teknisk Brug, og hvem der anvender den som Drik.
Kunde De da ikke formaa alle Byens Købmænd
til kun at sælge Sprit til teknisk Brug. Hvis alle
Købmændene blev enige, behøvede de ikke for
Konkurancens Skyld at sælge Sprit til Kunder, der
anvende det som Drikkevare. Jeg vil derfor bede
ikke alene Dem, Hr. Sam. Olsen, men alle Byens
Købmænd at tage mit Forslag under velvillig Over-
vejelse. Der vilde sikkert kunne findes en betryg-
gende Form, saa at man sikrede sig, at ingen brød
den trufne Aftale.
P. Jensen.
Bøder for ulovlig Spiritusnæring. Baade
i Klaksvig og Trangisvaag er der i den senere Tid
betalt klækkelige Bøder for ulovlig Afhændelse af
Spiritus.
Provst Sørensen fra Skanderborg, som i
den færøske Afholdsbevægelses første Tider har
indlagt sig stor Fortjeneste af Af holdssagen, gæster
i denne Tid Færøerne.
Det blaa Kors.
»Det blaa Kors«, der virker paa et kristeligt
Grundlag og ser sin Hovedopgave i at hjælpe drik-
fældige Mennesker paa Fode, har udsendt sin Aars-
beretning, der giver et fyldigt Indtryk af Selskabets
Virksomhed.
Der findes nu 26901 voksne Medlemmer, hvilket
er en Fremgang i det forløbne Aar paa 540. Det
er mindre end sædvanlig, men maa dog kaldes godt.
Hertil kommer saa Børneafdelinger med 3100 Børn.
Halvdelen af Medlemmerne findes i Jylland og en
Femtedel i København. Blandt Medlemmerne findes
234 Præster, 71 Missionærer, 297 Lærere og Lærer-
inder, 17 Lærere, 3 Folketingsmænd og 2 Lands-
tingsmænd.
Budgettet balancerer med 31980 Kr. foruden
de under Selskabet sorterende 3 Redningshjem.
I det internationale Blaa Kors findes ialt 102,341
Medlemmer foruden 30,000 Børn.
Er den berusede sindssyg,
og bør han behandles som saadan?
En Indsender skriver i »Agitatoren« en længere
Artikel om dette Emne. Efter at have anført flere
ansete Videnskabsmænds Vidnesbyrd for, at Alkohol-
rusen i Virkeligheden er en Art af Sindssyge, frem-
sætter Indsenderen følgende Forslag:
»Naar Gadebetjenten finder den berusede, bør
han forsigtigt bringes til et Lokale, hvor
kyndige Sygeplejere tager imod ham, giver ham
den første fornødne Pleje for at faa ham i Seng og
om fornødent tilkalde en Læge. Næste Dag, naar
Rusen er sovet ud, som man siger, da bør han
underkaste sig en obligatorisk Undersøgelse og skal
da videre — om det viser sig at være nødvendigt
— sendes til en Helbredelsesanstalt, hvor der vi-
dere ydes ham den Hospitalspleje, som hans Alkoho-
lisme trænger til. —
Lade saadan en Stakkel igen slippe ud for
yderligere at pine sin Familie eller, hvis han ingen
har, yderlig at øge sin Sygdom, det forekommer
mig baade inhumant og uklogt. Samfundet har
ikke Raad til at ødsle med Menneskekræfter. Det
vil absolut være bedst Økonomi at faa den beru-
sede helbredet, og denne lille Forandring med et
Sygeplejetilsyn af Kvinder i Detentionslokalerue er
kun en meget lille forøget Udgift for Kommunerne.