Dúgvan - 01.07.1913, Blaðsíða 3

Funder oftast er någv rainni enn so. Ikki plæga
tey minstu iløtuni, id i land vera førd av »Tjaldr-
inum«, at vera stor; men sjålvandi tad — mongdin
ger missmunin godan.
Hvl hesin munurin finnist, er lætt at greida
frå; tey, sum ikki eru peningasterk i Noregi, fara
i teir vissu handlanar (Samlagene) og keypa sær
uppl fløskuna, — minni kvantum fæst, har eg kenni
til, ikki —, ti ikki er fåtækur madur so illakomin,
at hann ikki orkar at keypa slikt, serliga tå hann
fær so liti sum eina fløsku i senn.
Her heima gevir brennivinslogin ikki loyvi til
salg i landinum; her noydist fåtækur madur, sum
vil drekka, at skriva til Funder og adrar eftir
slikum, og tad er sjålvsagt, sendingin verdur tidan
litil, men ferdirnar kunna vera tyttar.
Lat meg. adrenn eg sigi meira, klårgera mina
hugsan um alian njotan av råsdrekka. — Sum av-
haldsmadur meini eg, at alt bråk av slikum er ein-
ans til skada fyri, — i fremstu rekki, — tey sum
bråka ta8 og — i adri rekki — fyri tad land, sum
bråkid feli å. Vegna hesum vil eg, tad litla eg
kann, virka fyri, at tad her å landi kann bliva
meira torført og ogongt fyri folk at fåa brennivin
i hendi. Og tad meina vit avhaldsfolk er best at
åti'nna gjøgnum landaforbod. 011 njotan av spiritus
elur spillu.
Hetta at keypa i småum hevur fram um at
keypa i storum nakad spillandi vid sær, og spillan
verdur at vaksa, alt sum plåssid minkar. Hvussu
folk snara og snågva sær, og bæ8i i skrift og tali
ropa upp um friheit at njota brennivin, so noydast
øll at vera å einum måli um eitt: at ta8 er spill-
andi fyri tann mann i Noregi, sum dag og dagliga
keypir sær uppi fløskuna; og enn meira spillandi
fyri tann mann i Føroyum, sum fær hin litla, av
Funder fylta kagga, hvørja ferd »Tjaldur« kemur.
Hetta vilja folk siga eru neydardyrini, sum liggja
undir brennivinslastini. Men hin madurin, sum
keypir fyri 70 kronur av brennivini i senn, hin
madurin sum fær, — ikki ein litlan kagga —, men
eina stora tunnu fulla av brennivini nå og tå; um
hesar menn siga folk einki. Hetta eru peningasterk
folk, sum liva i godari semju vid sina samtid, og
sum soleidis mugu hava loyvi til at keypa sær ein
dropa, tå tey vilja. Her sær tad ikki matari ut,
enn at tad er kaggin og ikki tunnan, sum hevur
spilluna. Hesin madur, id keypir i storum, hann er
fram fyri hin, sum vituligt kann vera, serliga væl
sæddir av brennivinshandlarum, og hin rodni Funder
— sum dugnagodur madur i sinum virki — sen dir
honum tid um adra tinganest, sleyp o. a.
Tad er sjålvandi fritt hjå keypmonnum at seta
sina lysingar so væl saman sum møguligt, so teir
kunnu vænta sær gddan handil; men tann eini er
snildari enn hin, so tad rædur um at vera »smartur«.
Ikki skal tad sigast um Chr. Funder, at hann ikki
dugur; men tad er ottafult at geva hansara arbeidi
gætir, og neydugt at siga fdlki frå atburdi hansara,
at geva ti åvarding. Hann ber fram gåtur, sum
einans tey brennivinskeypandi sleppa fram at at
gita, og ikki er tad småpeningur, ein kann koma
til at vinna. Fyrsta »premia« er 1200 kr., onnur
500 kr.
1 Noregi, har hetta er uppkomid, var fyri
kortum ein madur so eydnusamur at vinna
2. »premiu«. Røtt gitan av gåtinivar: »Held over
Norge«. Hesin madur fekk valid millum eina ferd
til Keypmannahavn fyri konu sina og seg — ella
500 kr. Hann tok vid ti seinasta bodnum, og
peningurin kom; men slika treytir voru ålagdar, at
hann av einum luti av hesum peningi aftur skuldi
keypa brennivin frå Funder.
Ta5 er eydskilt, at alt hetta vid gitan av gåtum
og »premier« einans er skipad, fyri at so mong sum
gjørligt skullu froystast at keypa brennivin. Tad
er kortini løgid, at Funder letur loysing av einari
gåtu vera »Held over Norge« ; hetta kann vera eitt
dømi upp å, hvussu hann metar keypara av brenni-
vini i einum landi. Hevdi hann t. d. sett: »spilla
og neyd yvir landid«, so var ta3 betur hoskandi
vid ursliti av øllum bråki av spiritus.
Enn hava vit ikki frætt nakad um hetta her å
landid, men hvør veit, um ikki tey, id fåa tunnir
og kaggar frå Funder, eru sloppin upp i part til at
gita. Slikt kemur, ti verri, ikki fram fyri almanna
knnnleika, men gongur fyri seg i loyndum. Lat
okkum avhaldsfolk ti ænsa væl eftir hesum oskili
og koma ti til livs, ti froystingin fyri svøk folk
at njota spiritus, er nog står, sum hon er, um ikki
»premier« so høgar sum 1200 kr. skullu gera
hana størri.
Nyholm Debess.
F o r b o 5 1 Sveariki.
"7“ \
Tey, sum strida moti rusdrekkanum i Sveariki,
vinna væl framm. Avhaldsfeløgini eru mong og
sterk og duga sera væl sitt felagsarbeidi.
Slika mått og megi hevur hetta folkareisnings-
arbeidi har, at hin svenska »Nykterhetscomision«
vil seta fram uppskot til treytir um forbod fyri
alt landid.
Ordstyrarin fyri hesari nevnd er visir i, at
løtan ikki verdur long, fyrr enn hitt svenska ung-
folkid er undansloppid at fella fyri råsdrekka
osidinum. Sjålvandi kemur ein langt fram å bein-
ari leid vid treytum, sum gera atgongdina til spiri-
tus meiri og meiri dframkomiliga; men heilt 6tta-
leysur verdur ein ikki, fyrr enn forbod valdar landid.
N. D.
Symaskineagenten.
Landsbyhumoreske af Orla Bock.
»Man siger, at Livsforsikringsagenter er de
mest forhærdede Plageaander paa Guds grønne
Jord; men jeg siger, at Symaskineagenterne er lige
saa slemme, om ikke værre.«
Det var Morten Hjulmand, der fremsatte denne
Paastand en Dag, da vi sad i Krohaven og fik den
sædvanlige Passiar, af hvilken jeg plejede at høste
megen Belæring.
»Symaskineagenterne er ligefrem skæbnesvangre
for mange Mennesker,« fortsatte han »thi deres
Virksomhed gaar jo især ud over Kvindemenne-
skerne og dem gør de som oftest skrupskøre. I det
mindste Kvindemenneskerne her ude paa Landet.
Naar saadan en Symaskineagent han har opholdt
sig i et Sogn omkring en fjorten Dages Tid, saa
er det, som om selve Djævelen har været der og
huseret. Pigerne vil hverken malke eller rive Hø
mere, — de slaar med Nakken og er blevet stor-
snudede. Og spørger man dem saa, hvad der er i
Vejen, saa er det bare fordi de har faaet en Sy-
maskine, og nu vil de ikke være gemene Bønder-
piger mere, — de vil være Syfrøkner.
Og det er heller ikke de’ bare Grin for de
unge Karle i Sognet; for naar først Tøsene faar
den Idé i Hovedet, a’ de ska’ være fine Symam-
seller, saa vil de jo flytte ind til dette hersens
Sodoma og Gomorra, som hedder Køvenhavn, eller
i de’ mindste te’ den nærmeste Køvstad. Og se
paa den Maade bli’r vores unge Karle jo snydt for
deres Hjertenskære, og de’ er de jo heller ikke
tjent med!
Saadan var de’ for no’en Aar siden, at Sognet
her de’ blev hjemsøgt af saadan et Djævelens
Sendebud a’ en Symaskineagent, og han gik og
ødela’ hele Kvindeslægten herude. Der var ingen,
der kunde staa for hans Snakketøj. Naar han først
fik fat i en Kvinde, var hun fortabt; inden der var
gaaet et Par Dave, var hendes Sjælefred ødelagt,
og hun havde skrevet under paa en Køvekontrakt
me’ en Symaskine. Og Pigerne de blev jo kold-
sindige mod dereses Kærester, for naar Hjertet
bliver optøet a’ en Symaskine, saa er der ikke
Plads mere hverken til Per eller Povl.