Dúgvan - 01.04.1915, Blaðsíða 2

+
Peter Hans Hansen.
I den senere Tid er mange af Thorshavns ældre
Borgere afgaaet ved Døden, og for os yngre føles
det som et stort Savn, at de gamle, kendte Skik-
kelser, som vi har gjort os saa fortrolig med lige
fra vor Barndom, pludselig bliver kaldt herfra og
for stedse forsvinder for vort Blik.
22. d. M. afgik atter en af de gamle, kendte
Thorshavnere, Fisker Peter Hans Hansen (i Funning-
stovu) ved Døden, 67 Aar gammel. Han havde
været svagelig i længere Tid og i den sidste
Maaned sengeliggende.
Peter Hans Hansen indmeldte sig i den her-
værende Afdeling af N. I. O. G. T. den 14. Oktober
1904, har siden uafbrudt været Medlem og fulgte
med Interesse med i Foreningsarbejdet.
Afdøde var bekendt som en dygtig og indsigts-
fuld Sømand, der nød stor Tillid for sin Paalide-
lighed. Han har saaledes i sin Tid lodset mange
fremmede Skibe saavel ind til Thorshavn som
andre Steder paa Øerne. P. N.
Eksemplet fra oven.
Den engelske Konge har offentliggjort, at der
ikke af den kongelige Familie eller i de kongelige
Husholdninger vil blive nydt Spiritus, saa længe
Krigen varer. Dette gode Eksempel er fulgt af
alle Regeringens Medlemmer og 65,000 Familier,
der ikke hidtil har staaet i nogen Af holdsorgani-
sation. Eksemplet fra oven har som bekendt meget
at sige. Z.
„y9unar“-øl.
Der har i nogen Tid gaaet sære Frasagn om,
at Folk, der havde drukket dette 01, var blevet
mere eller mindre berusede. Naturligvis var de
forskellige Afholdsorganisationers Bestyrelser op-
mærksom paa dette Forhold, men da de Under-
søgelser, der blev foretaget af enkelte Tilfælde,
altid resulterede i, at der ved Siden af »Ydunar«-
Øllet var drukket noget »stærkt«, slog man sig til
Taals med, at det var en af de gamle Skrøner, at
Folk kan drikke sig fuld i alt muligt, noget Ædrue-
lighedsloven i en vis Del af vor Presse til Stadig-
hed har faaet Skyld for. Imidlertid dukkede der
et Tilfælde op indenfor en af de herværende Af-
holdsorganisationer, og Ledelsen mente, det var
bedst at faa slaaet en Pind igennem alle disse Hi-
storier og sendte derfor en halv Flaske af nævnte
01 ned til Steins Laboratorium i København til
Undersøgelse. Da Resultatet kom, blev det en
Overraskelse; det viste nemlig, at Øllet indeholdt
ikke mindre end 3,46 pCt. Alkohol, altsaa nærmest
lige saa stærkt som bajersk 01 og langt over den
Grænse, som det er tilladt at brygge paa Færøerne,
idet der her kun maa brygges 01 med en Alkohol-
styrke paa under 2,35 pCt. Alkohol. Der blev straks
gjort Anmeldelse til Politiet af vedkommende Af-
holdsorganisation, og i Løbet af næste Dag forbød
dette alt Salg og Fabrikation af »Ydunar«-01; sam-
tidig blev udtaget Prøver af de forhaanden værende
Beholdninger, for at ligeledes disses Alkoholind-
hold kunde blive konstateret. Et Forlydende vil
vide, at der ogsaa er udtaget Prøver af det 01, et
Par andre Forretninger brygger. — Fabrikken
»Ydun« har nedsendt 3 forskellige Prøver af Øllet
til Undersøgelse, og har efter Forlydende modtaget
Besked paa, at en af disse Prøver opfylder de Be-
tingelser, der stilles til saadant 01.
Hvar er lei<5in ?
Av Nyholm Debess.
(Framhald.)
Fyri nøkrum årum siéani toku avhaldsfolk seg
satnan og skipaSi fyri vi5 at spyrja f61k kringum
oyggjana um teirra hugsan um brennivinsspurningin,
og um tey ikki vildu vera vié til at senda bønar-
bræv um at eingin titsøla av »Spiritus« skuldiverai
Føroyum. — Ta3 aftursvar, Føroyafolk sendi frå
sær tå, var sterkt og samfallt fyri hesum spurningi,
og neyvan hevir bønarbræv fariS her av landi vi3
so mongum nøvnum, og neyvan hava so storar vonir
verié knyttar til nakra fyritøku sum til hesa. Hetta
kann syna betur enn mangt annaé, at ein trongd
hevir veri8 valdandi vi3a hvar til at sleppa av vi5
henda ska8adrykk. So hendi mangt og miki8 i
hesari sak, til tess at henda vifigitna Ȯdruelig-
hedslov« føddist, og bleiv av teimum rå8andi vi8-
tikin. Um tilgongdina i hesum ny tist mær ikki at
greifia frå, ti hon er kend av øllum, — eisini av
teimum fåu, sum voru imoti spurninginum.
Nti er ti3 liéin, siéani hetta bleiv sett i verk,
og eg hugsi at flest øll eru å einum måli um ta8,
at »Ædruelighedsloven« hevir veri3 til litlan bata
fyri Føroyingar. Tær vonir og ta8 ålit, folk setti
til hana, er sum so mangar aårar vonirnar, tey ein-
støku seta sær her i livinum, illa viéfarnar og
brotnar. Væl veit eg, at mangur ma8ur, sum var
komin langt tit å bakkatromina og var viS at ganga
seg titfyri, er blivin bjarga3ur; men spurningurin
er, um ikki nogv av folkinum her å landi, og tå
serliga av ungfolkinum, ikki er komié so langt av-
leiéis, at taé veråur illt at byrgja fyri, at ikki
hopurin fer fyri bakka?
Ta3 veréur tiéum kasta3 okkum avhaldsfolkum
fyri, — »at alt hetta er tykkara skuld! Ta3 eru tit
vi8 tykkara »fanatisme«, sum eru atvold i hesum
misstaki!« — Ta8 kann so ver3a, at so kann sigast;
men kortini vil eg minna å, at taé var Føroya-
f 61 k, sum var stufiulin hjå ti fåmenta avhalds-
felagsfolki, sum bar hetta fram.
Men lat okkum vera erligar; hava vit a r b e i t,
si8ani »Ædruelighedsloven« kom. Sum frågreit
er, var gti6 fer8 i avhaldsarbeiSinum framman undan
at »Ædruelighedsloven« kom til vi3ger3 å tinginum
— og leiéin, hetta arbeiåi hev3i gingié, var ein,
og hon var bein. Aftanå å3ur nevnda lov var vi3-
tikin, var ta8 sum kom afturstig i alt avhaldsarbeiéi.
F61k fingu so løgna fatan av ti stori nyttu, hendan
lov skuldi gera; tey løgdu hendur i vamba og
hildu, at nti nyttist avhald ikki longur at arbeiSast
millum Føroyingar, ti »edrtieligheitslovin« hon var
ment at arbeitia fyri øll. Hvat kann sigast um
hetta, — ta3 kann vera so frålikt til tiåir at sleppa
sær frå einum arbeiéi, sum hevir ltigvaé ein, tå er
hent at hava ein g66an vin at heita å, — og hesin
vinur var »edrtieligheitslovin« fyri avhaldsfolkié;
men go5ur vinur hevir hon aldrig verié, og blivur
ta3 neyvan. Man ikki satt er at finna i hesum?
Grundarlagi3 fyri avhaldsmålinum her i Føroyum
var væl håndfarié og lagt, men spyrjast kann nti,
um henda »edrtieligheitslovin« var3 bygd å hesum
grundarlaginum ? Er ta8 ikki, sum um stø8i henn-
ara bleiv nog so litié rudda6 og tilgjørt? Royna
menn ikki at toyggja hana so langt sum gjørligt?
Ein tugar her, annar har; hon verSur skåkafl og
rykt alla vegir, og gevur eftir, ti grundarlagiS, -—
stø8i3 — var ikki so væl frå sær gjørt sum til-
trongdist. - Hon kemur aftur til umvølingar, og tå
vertia ta3 vit avhaldsfolk, sum skulu leggja rygg
til; men ver3a vit tå ment at seta g63a bdt å og
rætta ta3, sum skeivt hevir verié?
Ymislig er tann fatan, folk yvirhøvur hevir um
avhaldsmålié nti å døgum her å landi. Ta3 er
ikki einans ftilk, sum ikki hevir ver3i6 uppi i av-
haldsarbeiåinum, og sum solei3is ikki hevir fylgt
rættuliga væl vi3 i hesum striéinum, sum er i
døpurhuga; men eisini millum avhaldsfélk er
ymislig fatan um henda spurning. (Meira.)