Dúgvan - 01.05.1916, Blaðsíða 2

Dr. Johan Scharfjenberg
Et Par Ord til Eftertanke.
Dr. Scharffenberg, født 1869, er vistnok den af
de norske Afholdsforlcæmpere, hvis Navn har vun-
det mest Anseelse udover Norges Grænser. Scharf-
fenberg har studeret den moderne Afholdsbevæ-
gelse som faa og har i Mængder af ypperlige Fo-
redrag og i lige saa udmærkede Bladartilder og
et betydeligt Antal Skrifter behandlet Alkohol-
spørgsmaalet og Afholdssagen paa deres forskel-
lige Omraader, ikke mindst statistisk. Han er ivrig
Forbudsmand, grundig og slagfærdig. Han har
været Medlem af den norske Ædrueligheds-
kommission.
Til minni u/n Rasmus Effersoe
varfi spældur sjonleikurin »Hjå dalabondum« tvey
kvøld fyrst i hesum månafiinum. Yrlcjarin FL A.
Djurhuus hevSi skrivaå eina vakra yrking (prolog),
sum var5 upplisin, åSrenn sjonleikurin byrja8i. Tann
pening, i6 kom inn vi3 sjonleikarnar, er ætlanin
at bruka til prentingar og utgevingar av teirh bok-
mentum, teim andligu vir5um, i6 Rasmus gav okkum
TaS sigst, at sjonleikurin skal spælast aftur til
Olavsøku.
Sum ta6 vil slggjast a5rasta5ni her 1 blaénum,
er ætlanin at reisa Rasmus Effersøe ein minnis-
varffa. Kvinnur og menn eru komin saman fyri at
litinna hetta endamål, og tekur hvør av teimum
imoti peningagåvum til slikan minnisvaråa. Von-
andi er, at Føroyafolk vil taka væl undir viS hesum;
ikki minst avhaldsfolkiø i Føroyum, sum hevir so
miki3 at takka Rasmusi fyri, eigur at gera sitt
til, at ein pry6iligur minnisvarSi kann reisast.
Det er paavist 1 At Alkohol absolut paa-
virker Sjælelivet uheldigt.
At den ikke skaber aandsstærke, men aands-
svage Individer.
At den i første Række lammer de Hjerne-
ganglinier, som styrer Viljen.
At den, naar Viljen er lammet, aabner for
Sjælens lavere Bestanddele og fremkalder sjæleligt
Pøbelregimente.
At den sætter visse Sjæleevner fuldstændig
ud af Kraft; og at den tilsidst ender med at gøre
hele Sjælens Tilstand fuldstændig abnorm.
Hr. Redaktør! De bedes optage følgende:
Min Livsgerning har af og til ført mig til for-
skellige Bygder rundt omkring paa vore smaa Øer,
og er jeg her truffet paa mange gode og retsindede
Afholdsfolk. Naar Omstændighederne har tilladt
det, har jeg sammenkaldt til Møder, paa hvilke jeg
efter ringe Evne har advaret Folk mod Nydelsen
af berusende Drikke; disse Møder har som oftest
været godt besøgt og tilsyneladende vellykkede.
For nylig har jeg opholdt mig paa en af vore
Øer, om hvilken der altid har været sagt, at Drikke-
riet her er meget udbredt, men jeg maa sige, at
det Indtryk, jeg fik, peger i modsat Retning. Jeg
traf mange der paa Øen, saavel unge som gamle,
som aldrig havde smagt Spiritus. En Dag kom
jeg i Samtale med en Mand paa 74 Aar; vi talte
om mangt og meget og kom tilsidst ind paa Drikke-
riet og dets ødelæggende Indflydelse saavel paa
Sjæl som paa Legeme, og denne gamle Mand for-
talte mig med øjensynlig Glæde, at han ikke i hele
sit Liv havde smagt en eneste Draabe Spiritus.
Vedkommende Mand hører til de raskeste og drif-
tigste i sin Bygd, og tiltrods for sin høje Alder
tager han endnu ud paa Fiskeri fra Bygdens farlige
Landingssted, saafremt nogen Baad vover sig ud
paa Havet. Næppe mange paa 74 Aar, som har
været hengivne til Drik, kunne gøre ham dette efter.
Gid at du min unge Læser, som endnu ikke
har smagt Spiritus, maatte følge i denne gamle
Mands Fodspor, saa var du vel faren. Og gid, at
du ældre, som er kommen til Skelsaar og Alder,
maatte tage Eksempel herefter. Kort er vore Dages
Tal, det store Regnskab skal opgøres engang,
og er du under Drikkeriets Indflydelse, lad da det
Ord bevæge dig, som siger, at en Dranker skal ikke
arve Guds Rige.
Du Kvinde, som har et Hjem, advar dine Børn
imod Drikkeriets farlige Skraaplan, og indprent
dem det, som godt er, at de, naar de engang skal
flyve ud fra den hjemlige Rede, kan have en Mo-
ders kærlige formanende Ord til Rettesnor i Livet.
Forældre har et stort Ansvar overfor deres Børn,
og særlig en rettænkende, kærlig Moder kan i
Hjemmet gøre et stort Arbejde for Afholdssagen.
Mand og Kvinde, ung og gammel, kom med
i Krigen mod Kong Alkohol, kom og vær med til
at rense vort Samfund for de berusende Drikke,
der har ødelagt saa mange Hjem og spredt Sorg
og Nød viden om.
Jacob Christiansen.
En Bekendelse.
Jeg er den største Forbryder, Verden har set.
Jeg har dræbt flere Mennesker, end der er fal-
det i alle Verdens Krige.
Jeg har forandret Mennesker til Dyr.
Jeg har gjort Millioner Hjem ulykkelige.
Jeg har forandret mangen haabefuld Ungdom
til Samfundets haabløse Snyltegæst.
Jeg har gjort Vejen nedad til Fordærvelse
slibrig og glat for utallige Millioner.
Jeg ødelægger de svage og svækker de stærke.
Jeg gør den vise til Daare, og nedtramper
Daaren i hans Daarslcab.
Jeg spinder mit Net om den troskyldige.
Den forladte Hustru kender mig. De sultne
Børn kender mig. Forældre, hvis Børn bøjer deres
Hoveder i Sorg og Græmmelse, kender mig.
Jeg har ruineret Millioner og skal ruinere utal-
lige Millioner endnu.
Mit Navn er Alkohol.