Dúgvan - 01.01.1918, Blaðsíða 2

Munur Imillum tå og nu.
Ta6 var i ti gomlu tiéini, tåié hitt våta slagié
var at fåa so at siga å hvørjum tanga! Tåflégvn-
aSi mangur um hjartaé, tåi3 nærkaéist m6ti jélum;
ti serliga tå treyt ikki råsdrekkaé at fåa.
Ein jélaaftan for mafiur, lat okkum her nevna
hann Jéannes, til gongu; hann var bjé3a8ur av vin-
manni sinum, Pæturi, i5 bå8i i grannabygdini, at
koma til hansara og halda jol. Ta5 var av bestå
ve8ri6, hart frost og eitt litiS slø5 av kava, so
hugnaligt var at ganga, og at hann bleiv væl imoti-
tikin, ta3 var einki at ivast i. Vinmaéurin Pætur
bu8i hjå einum stérbénda og var heldur eingin
vrakari av »Sissal«; hann hev3i keypt sær ein væl-
vaxnan kagga frammanundan høgtiéini.
Fyri sk^ming kom ein ma3ur oman gjøgnum
brekkuna vi8 pjøk å baki og prukku i hond. Pætur
var staddur fyri durinum; nå hann rakar vi8, veitrar
hann vi5 hondini og sker i eitt rép: »Nå kemur
Jéannes!« So bi8ja8i hann i tåninum, til Jéannes
var komin so nær, at hann kundi hoyra; tå skar
hann aftur i: »Ver væl komin gamal’ ma8ur, sit
tå mær nå hjå, tå manst vita frå mongum at siga,
ti gé8 eru gomul rå8«.
»Gleéilig jol! vinmaéurin«, sigur Jéannes.
»Tær i iika måta!«, svarar Pætur. »Kom nå inn
hin gamli og få tær upp i munnin, tå ert mééur
veit eg!« Pætur letur upp hjallsdymar og bjo8ar
Jéånnesi inn; so fer hann y vir i ein krék eftir
kagganum. »Drekk teg nå étyrstan, vælsignaéur!«
»Skål hin gamli!« sigur Jéannes. »Væl gagnist
tær, min alrabestu vinur!« svarar Pætur. Tåi8
teir høvdu fingié sær ein gé5an munn hvør, bjééar
Pætur Jéånnesi inn i béndahåsini. »SkræS teg nå
år um beinini, so skulu vit fara og fåa okkum at eta«.
Ta3 er einki yvir at dylja, at Joannes åt sum
ein svangur maSur, og Pætur gav honum ein likk-
ara uppimillum. Langt um leingi sté3 Jéannes upp
frå boréinum, men tå var hann ikki sikkur å fétum,
so hev6i Pætur ikki verié vi3 hondina, var hann
oivaé farin umkoll. Illa var statt hjå Jéånnesi.
Klokkan var neyvan 5, tå måtti hann i seingina,
og sovnaéi sum hytin. Fleiri feréir um nåttina
vaknaéi Jéannes, men eingin loysing. Kolan andi
undir bitanum. Endin var, at Pætur vaknar. Nå
hoyrir hann, Jéannes gremur seg i seingini: »Sein-
asti dagur, Harrin åtti, var i gjår . . .« »Go’morin
vinmaSurin«, répar Pætur, »nå ert tå vaknaéur«.
»A ja, å ja, eg eri vaknaéur fyrr enn nå«, sigur
Jéannes. Pætur leypur fram å gélv og fer yvir at
birta i kolina, men tå var einki lysi. So fer Pætur
yvir i krékin eftir lysiblørini, men tåi6 hann nærk-
ast kolini, fær hann eitt slør yvir iméti seingini,
sum Jéannes lå i, og missur blørina år hondunum.
Hann sté3 og skymaéist; tå hoyrir hann eitt, sum
letur »klukk, klukk, klukk!« »Gud nåéi meg«,
letur i Jéånnesi, »hvat var hetta!« »Såst tå naka3
til blørina, eg misti hana», répar Pætur. »Hon er
her«, letur sårliga i Jéånnesi, hon liggur å båkinum
å mær. Men ståkan, ståkan, Pætur, hetta var ein
élukku fer3«.
Pætur treiv eftir blørini og hivaéi hana yvir
å gélv. »Skræ3 teg år ståkuni vi8 skjétheit, tå
skalt fåa jélaståku mina«. Pætur slongir selarnar
av axlunum og rivur seg ur ståkuni: »Kom, kom
gé$a sjelin, slepp tær i; tina ståku skal eg beinå
fyri. Me8an alt hetta gongur fyri seg, eru buxur
Pæturs smokkaéar niéur um, og hann stendur å
gélvinum, sum hann kom til veréina.
Nå hoyra teir eitt so undarligt ljé8 omanfyri
eldin. »Hvat er hatta«, spyr Jéannes. »Hatta hevir
einki at ty3a«, svarar Pætur, »hatta er bert hin
gamli fressurin, i8 liggur å brikini og ry tir«. Men
taé var alt anna3 enn fressurin. Båéar arbeiés-
konurnar véru vaknaéar og légu nå i sjellilåtri.
Ta3 leg5i Jéannes einki i; hann hevéi jå fingi8 eina
nyggja ståku. Slika jélaferé hev3i hann ikki verié
fyrr i livinum.
Jéannes fér eftir gomlum si6i avstaS triéja dag,
og heilsaéi Pætur so hjartaliga farvæl: »Takk fyri
alt gott, vælsignaéur, og mest fyri ståkuna«.
fra Arbejdsmarken.
En Agitationsrejse paa Sandø.
Ved C hr. J. M. Christiansen.
Den 20. December tog jeg med »Smiril« til
Skaalevig. Da Kolportagebevillingen kun gjaldt
til A arets Udgang, maatte der arbejdes hurtigt. —
I Skaalevig har der i sin Tid været en Afholds-
forening; det gik imidlertid her som saa mange
andre Steder: de samlende og ledende Kræfter
manglede, og Foreningen opløstes lidt efter lidt.
Jeg fik det Indtryk, at der her er Betingelser for
Oprettelse af en Afholdsforening, hvis blot en eller
flere energiske Mænd i Bygden vil sætte sig i
Spidsen for Arbejdet. I Skaalevig solgte jeg 17
»Fortællinger fra Færøerne«.
2i. December gik jeg fra Skaalevig til Huse-
vig, hvor der findes flere gamle historiske Minder
fra »Husfruens* Tid. I Husevig solgte jeg 6 Bøger.
Fra Husevig gik Turen til Dal; denne Bygd be-
staar af 17 Huse, og jeg solgte her 14 Bøger, alt-
saa et særdeles godt Resultat. I Dal findes en af
Pastor A. Joensen stiftet Afdeling af Det blaa
Kors. Samme Dag vendte jeg tilbage til Skaalevig.
Juleaften gik jeg fra Skaalevig til Skarvenæs,
der kun bestaar af 8 Huse; her solgte jeg 3 Bøger.
Efter at have holdt Jul i Skaalevig, besøgte
jeg den 27. December Bygden Sand, der som be-
kendt er ualmindelig smukt beliggende og vel sag-
tens et af de frugtbareste Steder paa Øerne. Her
solgte jeg Restbeholdningen af »Fortællinger fra
Færøerne«, 45 Ekspl., og jeg kunde utvivlsomt
have solgt langt flere; der var nemlig i selve Sands-
bygd en Del Huse tilbage, som jeg ikke besøgte,
og jeg var slet ikke ovre i Trø3um. — Det var
Meningen, at jeg ogsaa skulde have besøgt Skopen;
men Turen hertil maatte opgives for denne Gang.
2Q. December var der en belejlig Fart fra
Skaalevig til Thorshavn, og jeg benyttede mig
heraf.
Overalt paa min Rejse blev jeg elskværdigt
modtaget, og jeg har i det hele taget under mine
Rejser faaet det Indtryk, at den bekendte færøske
Gæstfrihed ikke bliver en mindre til Del, selv om
man rejser som Udsending for Afholdssagen.
De fleste, jeg talte med, var godt tilfreds med
de nuværende Forhold paa Spiritustrafikens Om-
raade, og man ønskede blot, at denne Tilstand
maatte vare ved. — Pastor Chr. Pedersen, der i
Sommer betjente et Par af de ledige Præstekald
heroppe, var i sin Tid Præst paa Sandø, og han
udførte her et overmaade stort Arbejde for Afholds-
sagen, saaledes at flere af dem, der da var særlig
hengivne til Nj'delse af Spiritus, siden den Tid
fuldstændig har givet Afkald paa de berusende
Drikke.
Foregaar der ulovlig Handel med Lampesprit o.L?
Som meddelt andetsteds i Bladet blev dette
Spørgsmaal behandlet paa sidste Møde i Fælles-
udvalget. Sagen vil nu blive undersøgt, og hvis
det skulde vise sig — hvad vel nærmest maa anses
som utænkeligt —, at Beretningerne herom er i
Overensstemmelse med de faktiske Forhold, vil
vedkommende blive draget til Ansvar.
Ifølge Ædruelighedsloven skal den dømmes
som Lovbryder, der til andre sælger eller forhand-
ler »V ædsker, som vel efter deres al-
mindelige Beskaffenhed er bestemte
til andet Brug, men som gøres tilGen-
stand for Køb ogSalg under saadanne
Forhold, at det maa antages at være
aabenbart for Sælgeren, at Køberen
agter at bruge den til at drikkesom
Nydelses - eller Beruselsesmiddel.«